Forskere fandt skade i hjernen hos patienter med senfølger efter COVID-19

De fleste mennesker, der bliver smittet med SARS-CoV-2, bliver helt raske igen – men ikke alle.

En del af patienter oplever langvarige symptomer som åndedrætsbesvær, udmattelse, svimmelhed, hovedpine og såkaldt hjernetåge, som er problemer med at koncentrere sig og tænke klart.

For en del bliver problemerne så store, at de falder ud af både arbejdslivet og deres tidligere sociale liv. Vi ved stadig ikke, hvad der forårsager disse problemer.

En af udfordringerne er, at læger og forskere ikke har fundet tydelige skader i kroppen, der kan forklare symptomerne.

Blodprøver og MR-undersøgelser ser ofte ganske normale ud. Det er hér, et nyt studie kommer på banen.

Skader på hjernestammen

Tidligere undersøgelser af mennesker, der døde af COVID-19, har vist forandringer i centralnervesystemet – især i hjernestammen – selvom der ofte ikke længere fandtes spor efter virussen.

Denne del af hjernen formidler signaler mellem hjernen og nervesystemet i kroppen og styrer vitale funktioner som vejrtrækning, hjerterytme, smerte og blodtryk.

Det er netop mange af de funktioner, som personer med langvarige COVID-senfølger har problemer med.

Catarina Rua ved Cambridge University og hendes kolleger havde mistanke om, at sådanne senfølger i hvert fald delvist kan skyldes skader på hjernestammen. Men tidligere MR-undersøgelser har ikke leveret klare svar.

Forskerne granskede derfor problemet med en 7-tesla MR-scanner.

Ekstremt høj opløsning

En 7-tesla MR-scanner er en MR-scanner med ekstrem høj opløsning. Catarina Rua og hendes kolleger brugte maskinen til at undersøge hjernestammen på 30 patienter, der havde været indlagte med alvorlig coronasygdom.

Billederne blev i gennemsnit taget 199 dage efter indlæggelsen.

Forskerne havde også information om sygdomsforløbet hos alle deltagerne, for eksempel hvor stærk immunreaktionen var, hvor godt de kom sig efter sygdommen, og om de havde udviklet depression eller angst.

Derudover scannede forskerne hjernerne hos 51 personer på samme alder, som angiveligt ikke var smittede med COVID-19.

Vedvarende betændelse

7-tesla-billederne bekræftede forskernes mistanke.

De fandt forandringer, der pegede på en immunreaktion i flere dele af hjernestammen hos de patienter, der havde haft COVID-19.

Deltagerne, der havde spor af mere betændelse, havde også været mere alvorligt syge og havde haft større immunreaktion under indlæggelsen. De havde også efterfølgende mere langvarige problemer samt større risiko for at udvikle depression og angst.

Det peger på, at vedvarende betændelse i hjernestammen kan skabe senfølger efter COVID-19, mener forskerne.

Det betyder ikke, at der er virus i hjernen, men at hjernen er blevet påvirket af immunreaktioner i kroppen generelt og har fået en immunaktivering, der ikke er forsvundet.

»Rigtig godt og velgennemført studie«

»Det er et rigtig godt og velgennemført studie,« siger forsker og overlæge ved Oslo Universitetshospital Anne Hege Aamodt.

Hun har ikke deltaget i det nye MR-studie, men leder selv norsk forskning i COVID-19 og hjernesundhed.

»Efter at have studeret mange patienter med senfølger har vi set, at nogle har forandringer langs hjernenerverne efter flere måneder. Men ændringerne har været beskedne. Så er det interessant, at man nu har 7-tesla MR-undersøgelser på patienter med lignende symptomer,« siger hun.

Vigtigt for at kunne komme videre

Anne Hege Aamodt mener, at resultater fra både deres og andre forskeres studier understøtter de nye MR-fund, som kan være en indirekte effekt af inflammation i hjernestammen udløst af COVID-19.

»Det, at resultaterne var mere udtalte hos patienterne med svær COVID-19, underbygger dette,« siger hun.

Det samme gør de tidligere fund af forandringer i afdøde patienters hjernestammer.

»Disse fund af forandringer i hjernestammen er vigtige for at komme videre og forstå symptomerne, som hænger ved, og som en god del patienter ikke kommer sig over.«

Brikker i puslespillet

Anne Hege Aamodt understreger på samme tid, at de nye resultater på ingen måde er det endelige svar.

»Det er et puslespil med mange brikker. Det er ikke sådan, at vi nu forstår alt, men der er lagt nogle nye brikker.«

Anne Hege Aamodt mener, at det nye studie er vigtigt for at få større indsigt i mekanismer, der kan forklare de diffuse symptomer.

»Kronisk træthed og hjernetåge er almindelige symptomer på COVID-19-senfølger, men de er også ret almindelige ved en række andre neurologiske sygdomme.«

Så hvad skal lægen gøre, når standardtests ser normale ud?

»Når man ikke forstår det, tror man ofte, det er psykisk,« siger Anne Hege Aamodt.

Kommer ikke af noget psykisk

I visse tilfælde kan fysiske symptomer være skabt af psykiske processer, som frygt og overdreven fokus på symptomer. Det kaldes somatisering.

»Men symptomerne hos mange af disse patienter er ikke udtryk for somatisering,« slår Anne Hege Aamodt fast.

Hun fortæller, at de har foretaget omfattende undersøgelser af patienterne i forbindelse med det norske studie, hvor sygehuse fra alle sundhedsregioner har bidraget.

»Der er foretaget grundige kliniske undersøgelser af både en neurolog, en psykiater og en neuropsykolog og supplerende undersøgelser med både MR og blodprøver. I nogle tilfælde er der også taget prøver af spinalvæske og foretaget neurofysiologiske undersøgelser.«

»Vores vurdering er, at mange tilfælde ikke kan forklares med somatisering alene.«

Der har også været en række undersøgelser, der viser afvigelser hos patienter med senfølger efter COVID-19, siger Anne Hege Aamodt. For eksempel har en ny type blodprøver kunnet påvise spor af nerveskader.

Sandsynligvis ikke permanent skade

En dybere indsigt i, hvad der forårsager problemerne, kan også give håb om nye behandlingsmuligheder.

Det, at immunsystemet skaber betændelse i hjernestammen, betyder ikke, at vævet er permanent ødelagt.

»Det er nok mere en funktions- og signalforstyrrelse, og at det er blevet en længerevarende immunaktivering,« siger Anne Hege Aamodt.

Måske vil det være muligt at undertrykke denne betændelse, så hjernestammen begynder at fungere normalt igen? Det vides endnu ikke.

Ved ikke, om mildere sygdom forårsager samme skade

Der er også mange andre spørgsmål, der kræver svar; for eksempel om der også er ændringer i hjernestammen hos patienter, der får COVID-19-senfølger efter mildere sygdom, og om lignende forandringer også kan ligge bag andre langvarige sygdomsreaktioner.

»Nogle af disse processer er sandsynligvis ikke specifikke for SARS-CoV-2 virus. De opstår formentlig også i nogle andre tilfælde, hvor folk får vedvarende og lignende symptomer efter andre typer infektioner,« siger Anne Hege Aamodt, som slutter:

»Men der er stadig meget, vi ikke forstår om denne type mekanismer i dag, for eksempel om hjernetåge og udmattelse. Her vil teknologiske landvindinger forhåbentlig gøre os i stand til at komme videre.«

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.