Mentale senfølger efter COVID-19: Ny sygdom eller et velkendt fænomen?

Tre ud af fire patienter, der har været indlagt på grund af corona, får senfølger.

Sådan lød konklusionen i det første store studie af senfølger i januar 2021, der beskrev, at op til 76 procent af patienterne stadig havde symptomer seks måneder efter, de var blevet udskrevet.

En måned efter viste endnu et studie, at næsten en tredjedel af COVID-19-patienterne udviklede posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD).

Da man også fandt spor af coronavirus i hjernen på afdøde COVID-19-patienter, vakte det stor bekymring blandt læger, politikere og den almene befolkning.

Vi har længe kendt til immunforsvarets potentielle påvirkning af hjernen. Vi ved også, at kritisk syge patienter – særligt patienter, der kræver intensiv behandling, og hjertepatienter – kan have kognitive og neuropsykiatriske senfølger mange måneder efter, de har været indlagt.

Men spørgsmålet er, om mentale (kognitive såvel som psykiatriske) senfølger efter indlæggelse for COVID-19 er anderledes end dem, vi kender efter indlæggelser med anden tilsvarende kritisk sygdom – og dermed et helt nyt fænomen?

Vigtigt med en kontrolgruppe

For at kunne svare på det spørgsmål inviterede vi 85 patienter til at deltage i vores studie. De havde alle været indlagt for en COVID-19-infektion på Rigshospitalet.

Dem matchede vi med 61 kontrolpatienter med samme alder, køn og sværhedsgrad af indlæggelse, men som havde været indlagt på Rigshospitalet på grund af en anden sygdom. Kontrolgruppen havde tilsvarende høje niveauer af inflammation målt i blodet under indlæggelsen som patienterne med COVID-19.

Det er nemlig vigtigt med en sammenlignelig kontrolgruppe, da vi ellers ikke kan udtale os om, hvorvidt COVID-patienternes senfølger er anderledes.

Alle patienterne har altså været indlagt på samme hospital og oplevede sammenlignelig psykologisk stress af en livstruende sygdom.

Men med de matchede kontrolpatienter bliver det muligt at skelne mellem senfølger, der kommer efter alvorlig, indlæggelseskrævende sygdom, og senfølger, der specifikt opstår efter en COVID-19 indlæggelse. Det gør det til en stærkere undersøgelse.

De store forskelle udeblev

Alle deltagerne blev undersøgt med en kognitiv test kaldet MoCA (scores fra 0 til 30) og et neuropsykiatrisk screeningsværktøj kaldet MINI, der kan hjælpe med et stille en psykiatrisk diagnose.

Vores undersøgelse viste, at 19 procent af COVID-19-patienterne og 20 procent af kontrolpatienterne udviklede depression, angst, PTSD eller anden psykiatrisk diagnose.

Derudover havde over 80 procent af både COVID-19-patienterne og kontrolpatienterne minimum et symptom, som plagede dem efter indlæggelse. Men der var ingen statistisk forskel mellem COVID-19 patienterne og kontrollerne.

Psykiske senfølger var altså ikke unikt for COVID-patienterne.

Tværtimod fandt vi lignende symptomer hos patienter, der havde været indlagt med en tilsvarende livstruende sygdom, men som aldrig havde haft COVID-19.

Ser vi på resultaterne af de enkelte tests, vi udførte, fandt vi en lille forskel i forhold til de kognitive færdigheder.

Her klarede COVID-19-patienterne sig dårligere – især i delopgaverne om koncentration og opmærksomhed.

Det kan muligvis forklares med, at den hyppigste senfølge, COVID-19-patienterne oplevede efter overstået infektion, var svær træthed.

Træthed, som nu er en velkendt senfølge efter COVID-19, kan påvirke evnen til at koncentrere sig og gennemføre opgaverne i testen.

Selvom denne forskel i den kognitive formåen var statistisk signifikant, var der tale om en mindre forskel.

COVID-19-patienterne scorede i gennemsnit 26,7 ud af 30 point i testen, hvorimod kontrolpatienterne fik 27,5 ud af 30 point – altså en forskel på 0,8 point.

\ Læs mere

Udmattelse efter COVID-19 er meget mere end bare at føle sig træt

Andre studier bakker op

Vores resultater bakkes op af andre efterfølgende undersøgelser med kontrolgrupper.

Forskere fra Oxford Universitet har undersøgt en stor gruppe mennesker på to forskellige tidspunkter med MR-skanning af hjernen og kognitive test.

Her kunne de vise, at dem, der fik COVID-19 imellem de to undersøgelsestidspunkter, klarede sig dårligere i de kognitive test i forhold til dem, der ikke fik COVID-19.

Denne forskel i kognition i forhold til kontrollerne var primært forekommende hos de ældre deltagere.

I England har en stor befolkningsundersøgelse vist, at en psykiatrisk lidelse er lige så hyppig hos patienter udskrevet efter en COVID-19-indlæggelse sammenlignet med patienter udskrevet efter en svær lungebetændelse.

Det bliver bedre med tiden

Under første bølge af pandemien undersøgte vi COVID-19-patienterne ved udskrivelsestidspunktet og fandt bekymrende resultater ved den kognitive test.

Nogle patienter scorede så dårligt i testen, at resultaterne kunne ligne det, man ser ved en demenssygdom.

Derfor er det positivt at se den spontane bedring, som vi fandt, da vi udførte den samme test igen seks måneder efter. Her klarede COVID-19-patienterne sig nemlig væsentligt bedre, som man kan se på figuren her.

Ved udskrivelse fik COVID-19 patienterne i gennemsnit 19,2 ud af 30 point, men ved follow-up undersøgelsen steg det til 26,1 ud af 30 point hos dem, der havde fået foretaget begge målinger. Altså en forbedring på hele 6,9 point, hvilket er en markant forbedring.

Denne bedring fra udskrivelse til opfølgning er selvfølgelig lovende. Men det er fortsat uvist, hvor længe COVID-19-patienter oplever senfølger efter overstået infektion, da studier indtil videre kun har kunnet inkludere opfølgning i et halvt til et helt år.

Der er dog en lille gruppe af COVID-19-patienter, som har vedvarende og invaliderende symptomer selv efter et år. Det gælder også personer, der aldrig har været indlagt.

Grund til bekymring?

Selvom der ikke var forskel på forekomsten af de mentale senfølger hos COVID-patienterne og kontrolpatienterne, er det bekymrende, at hver femte opfylder kriterierne for en psykiatrisk lidelse efter indlæggelse.

Mange af de patienter, vi undersøgte, havde ikke søgt læge- eller psykologhjælp, og flere af både COVID-19 og kontrolpatienterne vidste ikke, hvor de skulle søge hjælp.

I begyndelsen af 2021 blev de danske COVID-19 senfølgeklinikker etableret.

De skulle hjælpe med at indsamle viden om personer, der oplever langvarige symptomer efter COVID-19 og tilbyde udredning – herunder vurdering af mentale senfølger.

Det kunne for eksempel være en MR-skanning af hjernen, vurdering hos neuropsykolog eller at få lagt en genoptræningsplan af fys- og ergoterapeuter.

Men effekten af disse klinikker er stadig uvis, og der mangler gode randomiserede studier (lodtrækningsforsøg), der kontrollerer for placeboeffekten til at fastslå de bedste behandlinger.

Og om behandlingerne skal være anderledes end de nuværende etablerede behandlinger for de diagnoser, der eventuelt måtte opstå som senfølger.

\ Læs mere

5 ting, du skal vide om placebo

Større fokus på mental sundhed efter indlæggelse?

Spørgsmålet er, om dette fokus på senfølger efter COVID-19 også bør oversættes til et generel fokus på mental sundhed efter indlæggelse for svær sygdom?

Vi har længe vidst, at langvarige mentale senfølger ses efter indlæggelse for kritisk sygdom.

Derfor kan vi bruge erfaringerne fra senfølgeklinikkerne til at forbedre behandlingen og opfølgningen for de patienter, der oplever langvarige mentale problemer efter indlæggelse.

Men vi arbejder også på at få en bedre forståelse af de underliggende mekanismer, der ligger bag disse påvirkninger af hjernen ved akut sygdom.

Det kan nemlig gøre os klogere på, hvordan vi kan forebygge senfølgerne efter kritisk sygdom.

Her er vi og andre forskningsgrupper i gang med at undersøge nogle af de mekanismer, der er bag langvarige symptomer efter en virusinfektion som COVID-19.

Konkret indsamler vi blod og rygmarvsvæske og analyserer det for potentielle biomarkører hos COVID-19 patienter.

Det kan for eksempel være spor af coronavirus RNA som tegn på en COVID-infektion i hjernen, eller autoantistoffer, der krydsreagerer med nerveceller som tegn på at immunforsvaret ’angriber’ kroppens egne celler.

Det kan hjælpe os nærmere et svar på, hvorfor nogle får alvorlige og langvarige mentale senfølger efter en COVID-19-infektion.

\ Læs mere

Vender COVID-19 for alvor tilbage?

\ Læs mere

COVID-19: Seks måder, et længevarende tab af lugtesansen kan påvirke dig

\ Læs mere

Én ud af otte oplevede senfølger af coronavirus, konkluderer hidtil mest detaljerede studie