De (u)værdige
Hvad vil det sige at leve et liv med værdighed?
Det er ikke nemt at svare på. For værdighed er abstrakt. Det er svært at tage og føle på – men alligevel mærker vi det tydeligt, når det mangler. Når vi føler os uværdige.
I denne podcastserie følger vi en gruppe forskere fra RUC, der undersøger, hvad værdighed og uværdighed egentlig er. Vi skal med dem på deres feltstudie, hvor de har fulgt en gruppe personer gennem et år - personer, hvis stemmer ofte bliver overhørt. De bor i udkanten - geografisk og socialt.
Gennem scener fra hverdagen lytter vi til deres livshistorier. Og vi hører forskernes overvejelser om, hvordan værdighed og uværdighed viser sig. Hvordan værdigheden hænger sammen med noget basalt menneskeligt, der findes i os alle.
Undervejs fortæller forskningslederne for projektet Indigma på RUC, Sabina Pultz og Magnus Paulsen Hansen, hvad det er for nogle større mønstre, temaer og erfaringer, der går igen, når værdighed bliver forhandlet, mistet – eller fundet på ny.
\ Del siden