»Jeg har hørt om en mand, som holdt op med at ryge og drikke, dyrke sex og spise fed mad. Han var kernesund helt op til den dag, han begik selvmord.«
Citatet fra tv-værten og komikeren Johnny Carson illustrerer noget, vi måske ikke altid har lige let ved at vedkende os - vi kan ikke altid være engle.
Og det skal vi heller ikke.
Forskning har afsløret, at vi faktisk indimellem kan drage fordel af adfærd, som almindeligvis bliver betegnet som 'dårlig'.
1: Band! Det f***ing hjælper
Der er mange veldokumenterede fordele ved at bande, blandt andet øget smertetolerance, giver øget fysisk styrke og større social samhørighed. Og flere studier pibler stadig frem.
Et nyligt studie fandt, at bandeord kan være en effektiv coping-strategi, når vi skal tackle vejvrede.
Hundredevis af bilister fik fremvist billeder, der skildrer tre raseri-inducerende færdselsscenarier:
- Fodgængere der går over vejen, på trods af at lyset ikke er grønt for dem.
- Når en bilist i den anden vognbane kører ind foran os og skærer os af.
- Ulovligt parkerede biler, der blokerer vejen.
Halvdelen af studiets deltagere blev bedt om at bande enten højlydt eller stille, mens den anden halvdel blev bedt om at tie stille.
Bilisterne, der bandede, rapporterede efterfølgende, at de følte sig mere positive, hvilket indikerer, at vi kan mindske vejvrede-følelsen ved at bande og svovle.
Det er da uden tvivl bedre at lufte stærke bandeord og kraftudtryk i bilen et par minutter end at nå frem til vores destination og opføre os dårligt over for vores medmennesker.
Der er mange grunde til, at bandeord - et billigt, let tilgængeligt, kalorie-neutralt, stoffrit middel til selvhjælp - stryger ind som nummer ét på denne liste.
2: Alkohol (i moderate mængder) gør dig afslappet
Det er bredt accepteret i dag, at der ikke er nogen sikker grænse for at indtag af alkohol, hvilket indikerer, at alkohol er helt ovre i den 'dårlige' lejr.
Alligevel er det populært at drikke alkohol - og så længe indtaget er moderat, kan det potentielt være nyttigt. (Husk dog, at Sundhedsstyrelsens råd om alkohol lyder, at intet alkoholforbrug er risikofrit for dit helbred, og at du ikke skal drikke alkohol for din sundheds skyld, red.)
Eksempelvis konkluderer et nyligt studie, at alkohol fremmer vores evne til at tale et fremmedsprog mere flydende.
Tyske studerende ved et hollandsk universitet drak vodka og bitter lemon-drikke (i videnskabens navn) med et alkoholindhold svarende til én til to flasker øl.
De studerende skulle så tale om dyreforsøg på hollandsk (hollandsk var ikke deres modersmål) i to minutter, mens deres ordforråd og udtale blev bedømt.
De 'drikfældige' studerende talte mere flydende hollandsk sammenlignet med kontrolgruppen, der kun fik vand at drikke.
Det lader til, alkoholens afslappende egenskaber mindskede uro, bekymringer og frygt associeret med at tale et fremmedsprog.
Vi behøver nok heller ikke at påpege, at et moderat alkoholindtag kan afhjælpe social angst og gøre det lettere at komme i kontakt med personer omkring os.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
3: Ked dig - det fremmer kreativiteten
Har du også fået at vide, at det kun er kedelige mennesker, som keder sig?
Det er en udbredt opfattelse i den travle og målrettede verden, vi lever i, og den kan få os til at se ned på personer, som keder sig, fordi vi opfatter dem som dovne og uden fantasi.
Men er det virkelig tilfældet?
\ Læs mere
Kedsomhed en universel menneskelig oplevelse - vi keder os allesammen ind imellem.
Ifølge psykologerne er det ganske enkelt en følelse af ikke at have intentioner eller formål - et mislykket ønske om at engagere sig i verden. Som at være i limbo.
Så hvad er meningen med, at vi har det på denne måde?
Et svar lyder, at kedsomheden tvinger os til at forsøge at skabe mening, hvilket kan udløse kreativitet.
Et studie viser, at kedelige videoer (som eksempelvis af en person, der hænger vasketøj til tørre) producerede målbart forbedret præstation i forbindelse med efterfølgende kreative opgaver.
Så faktisk kan kedsomhed være en tilstand, vi bør favne som en betingelse for mulighed.
4: Vær glad, når du er dum
Tro det eller ej, der kan være en fordel ved at være dum - eller i det mindste være villig til at omfavne, hvordan dumhed føles.
Mikrobiologen Martin Schwartze skriver i tidsskriftet Journal of Cell Science om at mødes med en gammel bekendt, en af de mest begavede personer, han nogensinde har mødt, og som opgav sin videnskabelige uddannelse for at blive advokat.
Hun fortalte, at hun havde opgivet forskning og videnskab, fordi det fik hende til at føle sig dum.
Han blev ved at at tænke på denne chokerende bekendelse, og den følgende dag gik det pludselig op for ham, at forskning også fik ham til at føle sig dum.
Befriende at acceptere følelsen af dumhed
Det er ikke altid til at sige, om vi stiller de rigtige spørgsmål eller finder de rigtige svar.
Martin Schwartze erkendte, at vi bliver tvunget til at konfrontere vores egen ‘absolutte dumhed’, fordi vi ikke står med alle svarene.
Hvis vi kan acceptere denne følelse, kan den være befriende, hjælpe os med at klare skærene og tolerere fejl undervejs - hjulpet på vejs af muligheden for at gøre fantastiske opdagelser.
Dette gælder også udenfor videnskaben. Det kan være motiverende at udfordre, eller endda betvivle, os selv fra tid til anden.
Forskning viser, at de fleste af os har for stor tillid til egne evner, hvilket kan stå i vejen for læring og udvikling, der gør os klogere i det lange løb.
5: Overtræd sociale normer
Overtrædelse af sociale normer er måske den ultimative form for dårlig adfærd.
Mord er selvfølgelig meget skadelig dårlig adfærd - men hvad med mere 'almindelige' handlinger?
Jeg tænker ofte, at det er nødvendigt med en mindre overtrædelse af sociale normer for at bryde fri af en potentielt endeløs cyklus af etikette og høflighed.
I forbindelse med et helt vidunderlig studie bad forskere hundredevis af bachelorstuderende om at bryde en mindre social norm og så registrere konsekvenserne.
En af studiets deltagere ene løb op ad en nedgående rulletrappe i et indkøbscenter. En anden rullede bilvinduet ned og sang af fuld hals. En satte sig ved siden af en gammel kvinde i en ellers tom bus.
Bryd normerne!
Rulletrappe-forsøget faldt ikke på god jord, og forsøgsdeltageren fik mange misbilligende blikke.
Men forbipasserende jublede og sang med, da den musikelskende bilist kørte forbi, og den ældre kvinde var kun glad for at få mulighed for en lille sludder med sin nye sidemand.
Da alle forsøgene var logget og kategoriseret, viste det sig, at kun et mindretal af overtrædelserne af de sociale normer blev modtaget negativt (35,4 procent).
Så måske kan vi bruge mindre overtrædelser af de sociale normer som et redskab, der kan hjælpe os med at bryde med konventioner samt tilskynde ægte menneskelig varme og interaktion.
Richard Stephens modtager støtte fra Nurofen og British Psychological Society. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
\ Læs mere
