Forsker: Kedsomhed gør børn kreative og opfindsomme

Bøger, fodbold, svømning, gymnastik, iPads, mobiltelefoner og tv – rigtig mange forældre gør alt, hvad der står i deres magt for at underholde deres børn.

Men hvad ville der egentlig ske, hvis børnene fik lov til at kede sig alene en gang imellem?

Hvilken effekt ville det have på deres udvikling?

Jeg begyndte at overveje børnenes forhold til kedsomhed, mens jeg forskede i fjernsynets indflydelse på børns historiefortælling i 1990'erne.

Overrasket over den manglende fantasi i mange af de hundredvis af historier, skrevet af 10- til 12-årige børn fra fem forskellige skoler i Norfolk, jeg læste, begyndte jeg at spekulere på, om det måske til dels var tv’ets skyld?

LÆS OGSÅ: Forskere: Kedsomhed kan føre til ekstreme politiske holdninger

Tv reducerer fantasifuldheden

Tidligere forskning har vist, at tv rent faktisk reducerer børnenes fantasifuldhed.

I 1980’erne foretog canadiske forskere et storstilet studie, i takt med at tv’et efterhånden vandt frem over hele landet.

De sammenlignede tre lokalsamfund:

• Ét, som havde fire tv-kanaler
• Ét, som havde én enkelt tv-kanal
• Ét, som slet ikke havde tv

Forskerne studerede disse samfund to gange; lige før en af byerne fik tv-dækning for første gang og igen to år senere.

Børnene i byen uden tv scorede markant højere i divergerende tænkning; en målestok for fantasifuldhed.

Men da også de fik tv, faldt deres niveau til det samme som de andre børns.

LÆS OGSÅ: Kan man kede sig ihjel?

Tv bruges til at holde kedsomheden fra døren

Tv’ets tydelige undertrykkende effekt på fantasien er bekymrende.

Fantasifuldhed er vigtig; ikke alene beriger den personlige oplevelser, den er også afgørende for empati og er uundværlig i at skabe forandring.

Alt for ofte benytter børn (og voksne) tv’et eller en anden digital anordning til at holde kedsomheden fra døren.

Adskillige år efter, at jeg havde sluttet mit studie, startede jeg med at bide mærke i, hvor ofte kreative professionelle mennesker nævnte, hvor vigtig kedsomheden var for deres kreativitet – både da de var børn og som voksne.

LÆS OGSÅ: Børn skal lege sig klogere i skolen

Befriende at være kreativ

Jeg interviewede flere af dem, blandt andet skuespilleren og forfatteren Meera Syal.

Hun fortalte, hvordan hun havde brugt skoleferierne til at stirre ud ad vinduet og på at bruge tiden til ting, der egentlig lå uden for hendes 'normale interesseområde' – eksempelvis at lære at bage af den gamle nabokvinde.

Kedsomheden fik hende også til at føre dagbog; hun tilskriver sin forfattersucces til dette dagbogsskriveri.

»Det var meget befriende at være uindskrænket kreativ, udelukkende for at få tiden til at gå,« fortæller Meera Syal.

Den kendte neuroforsker Susan Greenfield fortalte, at hun ofte ikke havde noget at lave som barn, så hun brugte tiden på at tegne og skrive små historier, som blev forløberne til hendes professionelle arbejde; det videnskabelige studie af den menneskelige adfærd.

Hun foretrækker stadig at bruge pen og papir fremfor en laptop, når hun flyver, og ser frem til disse begrænsede tidspunkter.

LÆS OGSÅ: Barnløse par har gavn af at føre dagbog

Behov for at dagdrømme og lukke omverden ude

Sportsaktiviteter og andre organiserede fritidsaktiviteter kan bestemt gavne barnet fysiske, kognitive, kulturelle og sociale udvikling.

Men børn har også brug for bare at være dem selv – at kunne lukke ned for omverdens konstante bombardement.

De har brug for at dagdrømme, vælge for dem selv og opdage deres egne personlige interesser og talenter.

Vi har ikke brug for at have et kreativt eller intellektuelt anlæg for at få gavn af at kede os.

Bare dét, at vi lader tankerne vandre lidt fra tid til anden, er afgørende for vores mentale velvære og funktion.

Et studie har endda påvist, at vi er mere tilbøjelige til at komme på en god idé og at finde løsningen på et problem, hvis vi lader tankerne vandre og samtidigt foretager os en ligetil og fordringsløs aktivitet.

Så det er rigtig godt for børn, hvis de kan få lov til at gå og småsysle i stedet for at vokse op med forventningen om, at alt, hvad de foretager sig, skal have et formål, eller at de konstant har brug for at blive underholdt.

LÆS OGSÅ: Børn lærer med kroppen

Sådan håndterer du et barn, der keder sig

Som forældre føler vi ofte skyld, hvis barnet keder sig.

Men det er faktisk mere konstruktivt, hvis vi ser kedsomheden som en mulighed og ikke en begrænsning.

Selvfølgelig har forældrene et ansvar, men det betyder ikke nødvendigvis, at vi skal stå parat med en færdig løsning.

Børn har snarere brug for voksne omkring dem, der forstår, at de har behov for pladsen, tiden og muligheden for at rode (selvfølgelig inden for rimelighedens grænser – og barnet rydder selv op!)

De har måske også brug for enkelte materialer, men det behøver ikke at være fint eller dyrt – helt enkle ting er ofte mere alsidige og brugbare.

Vi har nok alle hørt om det lille barn, der ignorerer den dyre gave og leger med kassen, som den lå indpakket i.

For lidt større børn kan et forstørrelsesglas, et par træbrædder, en kurv med garnnøgler også videre let blive starten på mange sjove timer.

LÆS OGSÅ: Bevægelse gjorde børn 35% bedre til matematik

Indre ressourcer såvel som materielle

Men for at få mest ud af kedsomheden – og faktisk fra livet i almindelighed – har børn også brug for indre ressourcer.

Karaktertræk som nysgerrighed, vedholdenhed, legesyge, interesse og tillid lader dem udforske, skabe og udvikle opfindsomheden samt observations- og koncentrationsevnen.

Disse karaktertræk hjælper dem også til ikke at lade sig afskrække – hvis noget ikke virker første gang, så prøver de igen.

Ved at fremme udviklingen af disse evner kan forældrene forære deres børn noget, der har livslang værdi.

Hvis barnet løber tør for idéer, kan man hjælpe det med at fortsætte den fantasifulde leg ved at give det en udfordring.

Det kan være alt lige fra at finde ud af, hvilken føde dinosaurerne kan finde i haven, til at skabe en billedehistorie sammen med nogle venner og et digitalkamera.

LÆS OGSÅ: Læring i vuggestuen - var det det, vi ville?

Hav tillid til nysgerrigheden og oplevelsestrangen

De fleste forældre vil helst opdrage deres børn til at blive selvhjulpne individer, der kan tage initiativ og tænke selv.

Men ved at fylde børnenes tid med aktiviteter, uden at de selv bliver udfordret eller skal finde på, lærer de ingenting, på nær at blive afhængige af ekstern stimulus, enten i form af materielle besiddelser eller underholdning.

Hvis vi sørger for, at børnene vokser op under omsorgsfulde betingelser, og hvis vi har tillid til deres naturlige tilbøjelighed til at være nysgerrige og oplevelseslystne, er der langt større chance for, at vi skaber uafhængige, kompetente børn, der er fulde af idéer.

Det er egentlig noget, vi alle godt kunne lære lidt af.

At gøre ingenting og lade tankerne flyve er også godt for voksne – vi burde alle gøre det lidt oftere.

LÆS OGSÅ: Strenge forældre får umulige børn

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation, og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.