Vejvrede: Forskere vil lære os ikke at gå amok i trafikken

Hidsige råb, en strittende langfinger og rysten på hovedet.

Det er altsammen en del af hverdagen i trafikken, når bilister, cyklister, taxachauffører, lastbilchauffører og fodgængere bevæger sig ud på de danske veje.

Vejvrede – eller ‘road rage’ på engelsk – har været en del af trafikken, lige så længe der har eksisteret trafik.

Mens nogle nøjes med at ryste på hovedet af de andre trafikanters adfærd fra inde i bilen, går andre linen helt ud, og så kan en simpel overhaling eller et dyt i hornet ende i et slagsmål og en voldsdom.

Man kan dog godt gøre noget ved vejvrede, viser et nyt forskningsprojekt fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

Ved hjælp af forskernes intervention kan danskerne lære at trække på skuldrene af de andres færden i trafikken og på den måde undgå at blive vrede og udsætte sig selv og andre for farer, når aggressiviteten tager overhånd.

»Vejvrede er bestemt noget, som er relevant at tale om i Danmark, fordi rigtig mange mennesker ofte oplever det,« fortæller en af forskerne bag forskningsprojektet ’RELAX’, seniorforsker Sonja Haustein fra Transportpsykologigruppen ved DTU.

»Men for at kunne gøre noget ved vejvrede er vi nødt til at forstå, hvorfor folk bliver gale, og så derefter etablere nogle former for interventioner, der kan hjælpe folk til ikke opleve de negative følelser eller håndtere dem bedre.«

Du kan læse mere om forskningsprojektet på DTU’s hjemmeside, hvor der også er links til de videnskabelige artikler, som er kommet ud af forskningen.

Mænd og kvinder bliver gale over forskellige ting i trafikken

Når vi taler om vejvrede, drejer det sig mest om negative følelsesudbrud i relation til andre menneskers adfærd i trafikken.

Sonja Hausteins forskning viser, at mænd oftere bliver irriteret og vrede, når andre blokerer deres vej fremad, mens kvinder oftere bliver vejvrede, når andre kører hensynsløst og har risikabel adfærd.

Et kerneelement i vejvrede er ifølge Sonja Haustein, at vi tror, at andre handler med overlæg, og at de generer deres medtrafikanter med vilje.

»Problemet med vejvrede er også, at folk, som er ophidsede og udtrykker deres vrede over for andre, oftere er involveret i trafikulykker. Derfor er det vigtigt at lede efter metoder til at reducere vejvrede, så vi kan reducere antallet af trafikulykker,« fortæller Sonja Haustein og fortsætter:

»Ydermere har vores tidligere forskning vist, at der i Danmark er en stigning i mængden af vejvrede, hvor vi i dag ser, at selv mindre ting kan få folk til at råbe eller give fingeren. Det er især de mildere former af vejvrede, der er steget, og vores intervention fokuserer på dem.«

Det her genererer danskerne mest i trafikken

I studiet har forskerne fra DTU indledningsvist undersøgt, hvad folk bliver vejvrede over.

Det har de gjort gennem analyser af data fra en tidligere repræsentativ spørgeskemaundersøgelse, som er blevet sendt ud til 2.000 danskere.

Her har de spurgt danskerne om, hvilken adfærd hos deres medtrafikanter de specielt bliver irriteret over.

• Hos bilister bliver danskerne især irriteret over, at der køres for tæt, at bilisterne udviser manglende hensyn, og at de kører hasarderet.
  
• For cyklisterne gælder det, at danskerne bliver mest irriteret, når cyklisterne mangler hensyn, er uopmærksomme og placerer sig forkert i for eksempel et fodgængerfelt.
  
• Fodgængerne skal undgå at være uopmærksomme, gå over for rødt og udvise manglende hensyn, hvis de ikke vil mærke danskernes vrede.

Forskningen fra DTU viser også, at vejvrede især opstår i byerne, hvor der er mange mennesker samlet.

Du kan læse mere om de ting, der gør danskerne mest vrede, i faktaboksen.

»Vi har set på, hvor hyppigt folk oplever vejvrede, og det er ret hyppigt og også ofte på grund af mindre ting. Når vi taler om vejvrede, taler vi både om cyklister og bilister, men i vores projekt har vi haft fokus på intervention til bilisterne,« siger Sonja Haustein.

Lærte at se situationen fra andre trafikanters synspunkt

Formålet med det nye studie var at udvikle en intervention imod vejvrede og at undersøge effekten af intervention på vejvrede blandt helt almindelige danskere, som i ny og næ bliver tossede i trafikken.

Projektet var med andre ord ikke fokuseret på vanvidsbilister og andre, der ofte går amok, når de sidder bag rattet.

I interventionen deltog 62 af over 4.000 personer, som havde deltaget i en ny spørgeskemaundersøgelse. Lige så mange var med i en kontrolgruppe, som ikke deltog i interventionsprojektet, men som kunne deltage i interventionen på et senere tidspunkt.

Forsøgspersonerne blev bedt om at dukke op på DTU til en gruppeintervention på halvanden times varighed og blandt andet deltage i to øvelser:

Første øvelse trænede deltagerne i at kunne se en situation fra modpartens perspektiv og tillægge modparten en ikke-aggressiv intention.

Øvelsen blev gennemført i par og tog udgangspunkt i situationer, som deltagerne selv havde oplevet.

Anden øvelse var designet til at give deltagerne indsigt i faktorer, som kan være med til at skabe konflikter i trafikken og give dem nogle konkrete konflikthåndteringsstrategier, hvis de senere hen bliver udsat for andres aggressive adfærd i trafikken.

»Vi ville udvikle noget simpelt til folk, som oplever milde vredesudbrud i trafikken. Interventionen skal forhindre, at situationen eskalerer. Vi betragter det først og fremmest som en præventiv indsats og et tiltag til at forbedre temperamentet i trafikken,« forklarer Sonja Haustein.

\ Læs mere

Forskere trætte af debat om højere fartgrænser: Jo, flere vil dø!

Forsøgsdeltagere styrer temperamentet i trafikken

Forsøgsdeltagerne havde allerede, inden de blev inkluderet i interventionen, besvaret spørgeskemaet, og på baggrund af spørgeskemaet lavede forskerne et vredesindeks over den enkelte persons disponering for at blive gal i trafikken.

Tre måneder efter interventionen bad forskerne forsøgsdeltagerne om at udfylde spørgeskemaet igen, og her så de, at folk nu lå længere nede på vredesindekset end tidligere og lavere sammenlignet med kontrolgruppen, der ikke havde modtaget intervention.

Ydermere udspurgte forskerne syv af forsøgspersonerne om deres opfattelse af egen ageren i trafikken.

Her svarede enkelte af forsøgspersonerne, at de var overraskede over, hvor meget det havde hjulpet på deres tendens til vejvrede at sætte sig i andre trafikanters sted

De var derfor blevet mere rolige, sagde de.

Intervention har måske ingen effekt på vejvrede

Selv om resultaterne ser lovende ud, er det dog tvivlsomt, om indsatsen rent faktisk virker – og navnligt om den virker på trafikanter i særligt høj risiko for at blive aggressive i trafikken.

Det vurderer adfærdsforsker Pelle Guldborg Hansen fra Roskilde Universitet (RUC).

Pelle Guldborg Hansen har ikke deltaget i forskningen fra DTU, men han har læst om den og påpeger både positive ting og mangler ved studiet.

»Forskningen følger tekstbogen, men spørgsmålet er, om det vil virke i den virkelige verden, når man tager interventionen ud af forskernes hænder og ud blandt trafikanterne,« siger Pelle Guldborg Hansen.

\ Læs mere

Cyklister skal ikke behandles som bilister eller fodgængere

Mangler objektivt mål for vejvrede

Forskeren fra RUC forklarer, at det ofte er meget svært at overføre resultater fra interventionsforsøg i en akademisk setting til implementering i den virkelige verden.

Man kan sjældent forvente at finde samme effekt.

Derfor havde han også gerne set, at forsøget var foregået ude blandt trafikanterne, eksempelvis ved, at køreskoleelever på 100 køreskoler var blevet opdelt til at modtage eller ikke modtage intervention, hvorefter forskerne kunne have undersøgt et objektivt mål for, hvor tit forsøgspersonerne oplevede vejvrede.

Det kunne være med kameraer i bilerne.

»Så kunne man have set, om det virkede,« forklarer Pelle Guldborg Hansen.

\ Læs mere

Er hensynsløse bilister generelt mere risikovillige?

Intervention skal målrettes de mest aggressive trafikanter

I studiet af interventionen er effekten blevet målt ud fra deltagernes besvarelser af et spørgeskema.

Det bliver altså den enkeltes subjektive opfattelse af, hvor vred han eller hun føler sig i en kunstig situation, som ikke foregår i den virkelige trafik.

Han mener desuden også, at det formentlig vil være mere relevant at undersøge effekten af intervention på en gruppe trafikanter, der har tendens til at blive vrede i trafikken og måske agerer overilet.

»Vi kan for nuværende ikke sige, at intervention virker, og selvom det virker på den generelle befolkning, kan vi ikke sige, om det vil virke på den gruppe af trafikanter, der har mest brug for det,« siger Pelle Guldborg Hansen.

\ Læs mere

Vrede og følelsesudbrud mangedobler risikoen for ulykker

Kun delvist enig i kritik

Sonja Hausten er enig med Pelle Guldborg Hansen i, at intervention skal testes i flere forskellige settings. Hun er dog ikke enig i, at interventionen skal testes hos særligt vrede bilister.

Forskeren fra DTU fortæller, at det netop var sigtet med hele forskningsprojektet at lave intervention til helt almindelige danskere og ikke personer, der er særligt disponerede for at blive vrede i trafikken.

»Vi ville udvikle en intervention, som alle kunne have gavn af, eftersom vi tror på, at alle kan forbedre deres adfærd i trafikken. En del af problemet er jo, at vi bebrejder andre i trafikken.«

»Derudover skal der meget mere end halvanden times intervention til, hvis man vil gøre noget for personer med virkelige problemer med temperamentet, og det var simpelthen ikke det, som vi sigtede efter. Jeg ser derfor ingen grund til at teste vores intervention på nogle personer, som interventionen ikke er beregnet til,« siger Sonja Hausten.

Kan indgå i uddannelse af kørelærere

På baggrund af resultaterne fra studiet håber Sonja Haustein, at interventionen kan benyttes for at modvirke vejvrede blandt danskerne.

»I slutningen af projektet gennemførte vi en workshop blandt udvalgte aktører, blandt andet Dansk Kørelærer Union, FDM, Rigspolitiets Nationale Færdselscenter og Rådet for Sikker Trafik. Formålet var at drøfte, hvordan og i hvilke sammenhænge interventionen på sigt kunne implementeres,« forklarer Sonja Haustein.

En forslag til implementering var, at interventionen kunne indgå i uddannelsen af kørelærere, så de kan vejlede deres elever bedre.

En anden mulighed er at tilbyde intervention til trafikanter, der ofte er i trafikken, eksempelvis taxachauffører, lastbilchauffører og håndværkere.

»Måske kan det også være relevant for virksomheder at tilmelde deres ansatte kurser, hvor der er fokus på intervention i forbindelse med vejvrede, så medarbejderne bliver mere venlige i trafikken, især i firmaregi,« fortæller Sonja Haustein.

Mette Møller, som er leder af Trafikpsykologigruppen på DTU og også del af RELAX-teamet, har allerede nu sendt en fondsansøgning om flere midler afsted med henblik på at få mulighed for at videreudvikle og implementere interventionen.

\ Læs mere

Trafikforsker: Vi skal tage hensyn til andet end menneskeliv

\ Læs mere

Hvorfor bliver vi vrede?