Biologi påvirker vores politiske holdninger – og hvad så?
Danske forskere undrer sig over, hvad man skal stille op med viden om, at en del af vores politiske valg er påvirket af vores gener. Debatten om metoden i et nyt studie fra Syddansk Universitet raser.

Omkring halvdelen af din politiske overbevisning har du formentlig, fordi du har fået særlige gener ind i kroppen af dine forældre og resten af dine forfædre. Men hvad i alverden kan vi bruge den viden til? (Foto: Shutterstock)

Omkring halvdelen af din politiske overbevisning har du formentlig, fordi du har fået særlige gener ind i kroppen af dine forældre og resten af dine forfædre. Men hvad i alverden kan vi bruge den viden til? (Foto: Shutterstock)

 

Ny dansk forskning fra Syddansk Universitet viser, at op mod 60 procent af vores politiske holdninger formentlig kan spores tilbage vores gener og hvordan de former os som mennesker.

Forskerne selv mener, at opdagelsen måske bør påvirke politologers arbejde, så de tænker biologi med ind i deres arbejde, når de analyserer vælgere, ideologier og politiske holdninger.

Det berettede Videnskab.dk tirsdag.

Forskningen vækker stor interesse hos politologer rundt omkring i Danmark, men en del har også svært ved at forholde sig til konsekvenserne af den.

Viden om gener kan ikke gøre samfundet bedre

Én af de undrende er Rune Stubager fra Aarhus Universitet. Han leder efter sammenhænge i og forklaringer på vores politiske holdninger ad mere traditionelle kanaler ved blandt andet at lave store undersøgelser af vælgere, politikere og partier.

»Det er rigtigt, at de modeller, jeg arbejder med, ikke kan forklare alle ting. Jeg kan stå tilbage med en uforklaret variation på 60-70, måske 80 procent, afhængig af analyser og variable. Så der er rigeligt rum til, at modellerne kan påvirkes af effekter som gener, som de finder i deres studie

»Men jeg bliver lidt mere skeptisk, når det kommer til, hvad vi så skal bruge det til. Det er jo ikke noget, der umiddelbart lader sig bruge til at forbedre samfundet eller forstå, hvorfor forskellige grupper i samfundet reagerer på bestemte måder, for det er drønsvært at identificere grupper på den baggrund,« siger Rune Stubager, lektor ved AU’s Institut for Statskundskab.

Mere 'nice to know' end 'need to know'

Professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet er på linje med Rune Stubager.

»Det er meget interessant og ”nice to know”. Det er jo en hard-core evidens, man kan etablere på den måde. Forskningen fortæller noget om, hvad der gemmer sig i den variation, vi normalt må efterlade uforklaret,« skriver Jørgen Goul Andersen i en mail til Videnskab.dk – men fortsætter:

»For mig vil det nok kun undtagelsesvist være "need to know" - nemlig hvis den genetiske faktor forstyrrer målingen af effekterne af noget andet. Det er alle andre faktorer end de genetiske, man kan gøre noget ved, eller som har relevans for kollektive bevægelser.«

»For eksempel er køn jo for så vidt også en genetisk faktor, men det er også en mobiliseringsfaktor, identitetsfaktor, retslig kategori og meget andet. Det er genetik som hovedregel ikke ellers,« forklarer Jørgen Goul Andersen, professor på Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet.

Hvordan gør resultatet os klogere?

Rune Stubager fra Aarhus Universitet tilføjer:

»Mit spørgsmål er, hvor meget klogere man bliver på det samfund, vi lever i. Det har jeg lidt svært ved at se. Det er ikke, fordi jeg drager konklusionen, at forskningen er irrelevant, men jeg har til gode at få forklaret, hvad vi får ud af den ekstra viden,« lyder det.

Én af de danske forskere bag undersøgelsen, professor Robert Klemmensen, mener, at forskningen i genernes mulige betydning for vores politiske valg er lige så relevant som så meget anden forskning, der kaster lys over politiske handlingsmønstre – f.eks. om vælgerne vil stemme på Socialdemokraterne eller Venstre ved næste folketingsvalg.

»Vi kan bruge det til at få stillet vores nysgerrighed og blive bedre til at forklare ting videnskabeligt,« siger Robert Klemmensen.

Studiet åbner øjnene for, at biologi er vigtig

Lige nu ved jeg ikke, hvad vi kan bruge det til konkret. Men på det mere abstrakte plan er vi ved at blive klogere og ved at komme tættere på at have ret af den rigtige grund.

Robert Klemmensen

»Politik er sådan set bare emnet, men det store spørgsmål i det her er, hvordan vi forklarer menneskelig adfærd. Der kan det godt være, at pendulet har svinget for langt i retning af teorier, der bygger på, at det er socialt konstruerede forhold alene, der er vigtige, når vi skal forklare menneskelig stillingtagen og adfærd mere generelt.«

»Vores argument er ikke, at de tidligere teorier er irrelevante. Men at når vi skal forklare menneskelig adfærd, så er vi også nødt til at inddrage biologiske variable,« siger Robert Klemmensen, professor ved Institut for Statskundskab ved Syddansk Universitet.

Robert Klemmensen understreger, at han og kollegerne er på vej ned ad en ukendt vej.

»Jeg er ikke sikker på, at det er en den rigtige vej at gå at pege på genetik som ansvarlig for nogle typer adfærd. Men jeg ved, at det er ret nyt at inddrage biologi til at forklare politiske holdninger, og at hvis vi vil tages alvorligt, må vi finde en måde at inkorporere den nye viden i de modeller, som vi bruger,« siger Robert Klemmensen.

Svært at se, hvordan det lige nu kan bruges konkret

Fordi forskningsretningen stadig er så forholdsvis ny – den første undersøgelse af tvillingepar og deres geners mulige påvirkning af politiske holdninger blev lavet i 2005 – tør Robert Klemmensen ikke komme med noget konkret bud på, hvordan generne kan tænkes ind i de samfundsvidenskabelige modeller.

»Det er noget, der må komme efterhånden. Det er simpelthen for tidligt nu, for vi skal også først være rigtigt, rigtigt sikre på, at vi har ret. Vores artikel i Behavior Genetics er det første skridt i den retning,« mener Robert Klemmensen.

»Så lige nu ved jeg ikke, hvad vi kan bruge det til konkret. Men på det mere abstrakte plan er vi ved at blive klogere og ved at komme tættere på at have ret af den rigtige grund,« lyder det fra Robert Klemmensen.

Debat om tvillingestudier som grundlag for politologiske konklusioner

Forskerne har fundet frem til deres resultater ved at sammenligne holdninger til politik hos enæggede tvillinger og sammenlignet dem med holdninger hos tveæggede.

Det viste sig, at tveæggede – som ikke har ens gener, som de enæggede har – svarede mere forskelligt på spørgsmål om politisk indstilling, end enæggede tvillinger gjorde. Ved at antage, at miljøet er det samme for de to grupper, antager forskerne, at forskellen skal forklares med arvelighed; gener.

Flere brugere på Videnskab.dk har som kommentar til Videnskab.dk’s artikel om det nye studie peget på, at enæggede tvillinger måske også reagerer på at blive opfattet ens – og at det er en usikkerhedsfaktor ved resultaterne. Altså, at miljøet på nogle måder påvirker mere end generne.

Den pointe og flere andre er faktisk samlet i en videnskabelig artikel, der i sommer udkom i tidsskriftet Political Analysis, skrevet af ph.d. Doron Shultziner, der på sin hjemmeside kalder sig tværfaglig og som ’independent scholar’ ikke har base på et særligt universitet.

Skyttegravskrig mellem politologer

Kritikken er dog også blevet modgået i et svar fra to forskere, herunder lektor i politologi Peter Hatemi fra The Pennsylvania State University, som er førsteforfatter på det nye studie med forskerne fra Syddansk Universitet. De to forskere er enige i, at miljøet selvfølgelig påvirker, men mener, at det må handle om et sammenspil mellem gener og miljø, som endnu ikke er blevet ordentligt kortlagt.

Og for at det ikke skal være løgn, har Doron Shultziner svaret tilbage på svaret på kritikken. Så debatten raser i øjeblikket i de akademiske spalter om metoden i studiet.

Konklusionen i den videnskabelige artikel, der er accepteret til offentliggørelse i tidsskriftet Behavior Genetics, lyder, at 30-60 procent af vores politiske valg er påvirket af gener.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk