“Betydelig risiko” for fodboldvold under EM

Politiet i Schweiz og Østrig skal nøje følge deres planer om at håndtere urolige fans og hooligans med dialog og så lidt magt som muligt. Ellers vil urolighederne under EM-slutrunden eskalere, og mange vil blive anholdt.

Det forudser den engelske doktor i socialpsykologi Clifford Stott. Som én af de eneste i Europa forsker han i sammenhængen mellem politiets strategi og fansenes opførsel.

»Det er svært at drage konklusioner allerede, men politiet har nogle meget store udfordringer i at håndtere Tyskland, Polen og Kroatien i samme gruppe, ligesom de har mange tyrkiske fans. Alle de elementer giver en betydelig risiko for uroligheder, og det bliver interessant at følge, hvordan politiet reagerer,« siger Clifford Stott, University of Liverpool, til videnskab.dk.

Søndag 8. juni spillede netop Tyskland og Polen mod hinanden. Efterfølgende blev over 100 mennesker anholdt, men 3.000 udkommanderede politibetjente var med til at forhindre, at det blev til store sammenstød.

Let at lægge strategiIfølge Clifford Stott har politiet i Schweiz og Østrig en strategi om kun at bruge magt mod fans og hooligans, hvis dialog ikke virker. Og først når det heller ikke hjælper at skrue bissen på, vil politiet gribe ind med magt mod en større gruppe mennesker.

»Det er en fin strategi, men sådan én er let at lægge. Det svære er at udvikle de rigtige taktikker, der kan implementere strategien effektivt, og det fortæller historien os, at der kan være alvorlige problemer med,« konstaterer Clifford Stott.

Clifford Stott vil endnu ikke vurdere, om politiets indsats under EM-slutrunden har været succesrig eller ej.

»Det er svært at sige, om lektien fra tidligere slutrunder er blevet lært i tide. Vi har et udtryk på engelsk: ‘The proof of the pudding is in the eating’. Vi får se efter slutrunden…«

Clifford Stott glæder sig til, at hans assistent har fået samlet data og interviewet politikommissærer, ligesom de har gjort ved tre af de fire foregående slutrunder.

Lige præcis denne slutrunde er en enestående mulighed for forskere, der kigger på, hvordan politiets strategi over for fans påvirker omfanget af uroligheder.

»Tyskland, Frankrig og andre lande har sendt politifolk, og i Schweiz har man forskellige kantoner, som er relativt autonome i relation til politiet. Derfor er det sandsynligt, at der er variation i politiets tilgang rundt omkring. Med alle de forskellige scenarier, er denne her slutrunde godt nyt, set fra et videnskabeligt synspunkt, for det er første gang, vi har så mange forskellige tilgange samlet til én begivenhed,« fortæller Clifford Stott.

Venlig, men håndfastAlle erfaringer og forskning viser, at der er en tæt sammenhæng mellem politiets strategi og urolighederne under en sportsbegivenhed. Kort skitseret betyder det, at hvis politiet vælger at slå hårdt ned på højrøstede fodboldfans, giver det meget vold og mange anholdelser. Hvis politiet vælger at gå i dialog med fansene og først bruger fysisk magt, når det er strengt nødvendigt, giver det få voldelige episoder og anholdelser. Clifford Stott kalder strategien »friendly but firm policing« (venlig, men håndfast magtudøvelse).

Dialog hjælperDen engelske forsker nævner VM i Tyskland i 2006 som et godt eksempel. Her blev den offentlige ro og orden lagt i hænderne på politiet i de enkelte delstater. De engelske fodboldfans opførte sig på nogenlunde samme måde overalt, og det gav ingen problemer i delstater, hvor politiet var »friendly but firm«.

I Frankfurt, hvor England spillede åbningskamp, brugte politiet kommunikationsofficerer, som gik i almindelig uniform blandt fansene og med et blåt skilt, hvor der stod ‘communication officer’ på engelsk.

»Det lettede spændingerne og klarede situationerne, før de løb ud af kontrol. Men i Stuttgart, Gelschenkirchen og Köln, hvor alle urolighederne opstod, var den slags ‘policing’ meget mindre tydeligt, og 828 engelske fans blev anholdt. Mange var uskyldige, og anholdelserne førte sjældent til domsfældelser,« siger Clifford Stott.

Herhjemme har to forskere fra Aarhus Universitet samlet og sammenfattet den internationale forskning om fodboldvold i en rapport til Justitsministeriet. Konklusionen lægger sig tæt op ad Clifford Stotts forskning. Forfatter Kristian Rasmussen forklarer, at selv fredelige fans kan blive draget ind i uroligheder og støtte hooligans, hvis de føler, at politiet bruger unødig hård magt. Det er én af forklaringerne på, hvorfor tre fjerdedele af de anholdte ved masseanholdelser aldrig har været i politiets søgelys før.

»Vi ved fra de studier her, at hvor man burde lægge afstand til urolighederne, så begynder man faktisk at alliere sig med de stærkeste. Det er en slags overlevelse. Desuden vil man som fan uden voldelige tendenser efterfølgende se skeptisk på politiet, og derfor vil man måske i en tilsvarende situation næste gang vende sig om og slå ud efter politiet. Så den generelle politik om at slå hårdt ned på fans kan føre til, at man får mange flere fans imod sig,« siger Kristian Rasmussen, der forsker i fankultur ved Institut for Idræt, Aarhus Universitet, og har lavet rapporten sammen med ph.d.-studerende Jonas Havelund.

Fans stopper selv uroIfølge Kristian Rasmussen skal politifolk have en enorm viden om fodboldfans for at kunne forhindre uro. De skal opsøge de vildeste fans og tale med dem, og de skal vide noget om både fankultur og massepsykologi.

Clifford Stott har gennem sin forskning vist, at man ikke kan bruge normal teori om massepsykologi på fodboldfans. Det er ikke én leder, som får mængden til at gå amok. Fans er delt op i mindre grupper, og hvis politiet har dialog med de forskellige grupper, og politiet ikke bruger unødig magt, så vil de gerne samarbejde.

»Det viser sig, at fansene pludselig selv opretholder justits, fordi politiet er venner i stedet for fjender. Fansene får selv stoppet problemerne, før de opstår, og det er altså dialogen og kendskabet til fangrupperne, som skaber vejen,« siger Kristian Rasmussen.

Endnu har ingen forskere kortlagt forholdet mellem uroligheder og politiets forskellige strategier i Danmark. Men forfatterne til litteraturstudiet, Kristian Rasmussen og Jonas Havelund, er nu i gang med arbejdet. De får hjælp af blandt andre Clifford Stott, som er gæsteprofessor ved Aarhus Universitet frem til 2010.

2) Under EM-slutrunden i Portugal i 2004 var politistyrken delt i et by- og et landpoliti.

Clifford Stott arbejdede sammen med bypolitiet om »friendly but firm policing« og om kun at slå ned på de 10 uromagere og ikke samtlige 200 mennesker i en gruppe. Bypolitiet skulle være til stede og være tæt på risikogrupperne, men holde sig fra andre fans og ikke gå i kampuniformer.

Landpolitiet arbejdede for sig selv.

Bypolitiet i Portugal anholdt mindre end en håndfuld personer. Landpolitiet anholdt 50 under uroligheder, hvor kampklædte politibetjente slog løs på fans.

Læs mere om håndteringen af fodboldfans også under VM-slutrunden i Tyskland i 2006: Clifford Stott, Geoff Pearson: »Football ‘Hooliganism’, Policing and the War on the ‘English Disease’«. Bogen handler om engelsk fodboldvold i perioden 1990-2007 og har blandt andet et særskilt kapitel om VM 2006.