»Banebrydende« metode: Videoovervågning skal forhindre vold mod offentligt ansatte
»Det er altså godt fundet på,« siger uafhængig kriminolog.
Buskontrollør

Forskere vil bruge optagelser fra politiets og bussers videoovervågning og kropskameraer til at udvikle bedre metoder til konflikthåndtering (Foto: Shutterstock).

Vi hører tit historier om billetkontrollører i busser, der bliver overfuset af passagerer, og om fængselsbetjente, der bliver udsat for vold af de indsatte.

For mange offentligt ansatte er vold og trusler en del af dagligdagen, men der mangler viden om, hvordan medarbejdere skal opføre sig for at nedtrappe konflikter.

Det vil en forskergruppe nu lave om på med et nyt forskningsprojekt, der er ledet af Marie Rosenkrantz Lindegaard, der er lektor i sociologi ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet. Projektet skal nedbringe vold og trusler ved at analysere konflikter blandt to forskellige grupper: Fængselsbetjente og billetkontrollører.

Forskergruppen har fået særlig adgang til videooptagelser fra landets fængsler og Movia-busser, og det er første gang, forskere bruger optagelser fra videoovervågningskameraer til at analysere konflikter hos offentligt ansatte.

»Det er temmelig banebrydende at bruge videoovervågning indenfor samfundsvidenskaberne. Biologer, der studerer dyrs adfærd, har videofilmet dem i årevis, men ideen om at bruge allerede eksisterende video fra overvågningskameraer og kropskameraer til at analysere menneskers adfærd, det er altså godt fundet på,« siger Kim Møller, lektor i kriminologi på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde ved Aalborg Universitet. Han har vurderet forskningsprojektet som uafhængig kilde for Videnskab.dk.

Marie Rosenkrantz Lindegaard har lige modtaget en bevilling på tre millioner kroner fra Arbejdsmiljøforskningsfonden til at føre projektet ud i livet.

Hvilke jobgrupper er mest udsatte for vold?

Medarbejdere, der rapporterer dagligt, ugentligt, månedligt eller sjældnere at have været udsat for fysisk vold på deres arbejdsplads:

  • Specialpædagoger: 36,2 procent
  • SOSU’er: 32,5 procent
  • Politi og fængselsbetjente: 29,7 procent
  • Portører: 28,2 procent
  • Specialundervisere: 26,9 procent
  • Pædagoger: 24 procent
  • Skolelærere: 19,3 procent
  • Sygeplejersker: 15,6 procent
  • Pædagogmedhjælpere: 13,8 procent
  • Brandmænd, reddere og sikkerhedsvagter: 12 procent

Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA (tal fra 2016)

Videooptagelser giver helt nye muligheder

Traditionelt set har antropologer analyseret konflikter igennem forskningsinterviews, hvor de hører parternes egen subjektive udlægning af, hvad der er sket. Det nye forskningsprojekt giver adgang til mere objektive udlægninger af konflikterne.

»Det er første gang, vi forskere får adgang til de faktiske konflikter fanget på video, så vi kan analysere dem uden at tage forbehold for parternes bias. Videooptagelser giver os indsigt i menneskers såkaldte mikroadfærdsmønstre, altså hver en bevægelse, øjenkontakt og berøring,« fortæller Marie Rosenkrantz Lindegaard.

Kim Møller giver hende ret:

»De traditionelle forskningsinterviews er fejlbarlige, fordi folk måske ikke helt kan huske, hvad der er sket i konflikten. Med video kan forskerne se, hvad der rent faktisk foregår, gense optagelserne flere gange og afspille dem i slowmotion,« siger han.

Ømtålelige optagelser

Videoovervågning har selvfølgelig eksisteret i mange år, men forskernes tilladelse til rent faktisk at bruge de personfølsomme optagelser er noget ganske nyt.

Forskergruppen har via Datatilsynet og politiet fået adgang til videoovervågning fra de danske fængsler og til de såkaldte bodycams, som Movias billetkontrollører bærer som en del af uniformen. De er alle blevet sikkerhedsscreenet, inden de har fået tilladelse.

»Det er nogle ømtålelige optagelser, fordi de let kan lede til kritik af medarbejdere, så vi må ikke vise dem til nogen,« fortæller Marie Rosenkrantz Lindegaard og fortsætter:

»Movias ledelse har ikke engang indsigt i optagelserne, og det holder medarbejderne beskyttet overfor deres arbejdsgiver.«

Billetkontrollør

Billetkontrollører er en af de grupper af offentligt ansatte, der ofte bliver udsat for vold og overfusning på jobbet (Foto: Ulrik Jantzen, Movia)

Dur videooptagelserne?

Mange forbinder nok videoovervågning og bodycams med dårlige billeder, men Marie Rosenkrantz Lindegaard forklarer, at videomaterialet sagtens kan bruges til analyse.

»Videooptagelserne er faktisk forbavsende gode. Jeg var selv skeptisk, før forskningsprojektet gik i gang, men nu, hvor jeg har set nogle af optagelserne igennem, er især dem fra busserne af ekstrem høj kvalitet. Man kan faktisk se folks ansigter og aflæse deres ansigtsudtryk for at se, om de bliver bange eller vrede, hvis de ikke vender sig væk fra kameraet,« forklarer hun.

Forskergruppen har stramme regler for, hvilke optagelser de kan analysere ud fra, så hvis parterne i konflikten pludselig træder ud af billedet, udgår episoden af analysen.

»Vi kan dog godt have folk med, der står med ryggen til kameraet, for vi ved fra forskning, at kropssprog er afgørende for kommunikationen, så ansigtsudtrykket er faktisk ikke så væsentligt,« fortæller Marie Rosenkrantz Lindegaard.

Hun fortæller også, at der ikke er lyd på fængslernes overvågningsoptagelser, men det har forskerne løst ved at få adgang til politirapporterne, der beskriver konflikterne, for derefter at sammenholde beskrivelserne med kameraoptagelserne.

Model til dyreadfærd skal bruges på mennesker

Man kan måske undre sig over, hvilken analysemetode der tillader, at forskerne hverken har adgang til lyd eller ansigtsudtryk. Det skal dog forklares med, at forskernes fremgangsmåde stammer fra en særlig analysemetode til at kortlægge dyrs opførsel, fortæller Marie Rosenkrantz Lindegaard:

»Adfærdsbiologer har i årevis observeret dyr igennem videoanalyser. Det unikke for dem er, at vi ikke forstår dyrs sprog, så mange af studierne er rene adfærdsobservationer,« siger hun.

Analysemetoden kaldes 'behavioural biology', hvor adfærdsbiologerne bruger såkaldte etogrammer, altså en liste over adfærd og adfærdsbeskrivelser, til at nedfælde konfliktadfærden for hver type art ved at observere dem i uge- eller måske årevis. 

»På samme måde bruger vi tre til fire måneder på at kigge vores optagelser igennem og skrive menneskernes konfliktadfærd ned. Vi ser på, hvad der sker per sekund i en konfliktsituation, og hvad rækkefølgen er for de handlinger, der bliver udført,« siger Marie Rosenkrantz Lindegaard og fortsætter:

»De næste trin i forskningen er at sætte tal på vores beskrivelser. Til at hjælpe os med det har vi nogle statistikere, der har hjulpet os med at udvikle en metode til at sætte observationerne i system.«

Skitse

Forskerne bag konfliktadfærdsanalysen har skitseret billeder fra overvågningskameraer i forbindelse med tidligere projekter. Her er en skitse af et væbnet røveri, hvor røveren er ude af billedet, og medarbejderen, som stod bag kassen under røveriet, står til venstre i billedet og bliver krammet af en kollega. (Skitse: Lindegaard & Bernasco)

Tidligere forsøg gav konkrete retningslinjer

Det nye forskningsprojekt om konflikter i fængsler og busser forventes først at kunne fremvise resultater i 2021, men Marie Rosenkrantz Lindegaards tidligere antropologiske studier i konflikter kan indikere, hvilken type resultater forskerne vil finde i den nye undersøgelse.

»I min tidligere forskning undersøgte jeg, hvad butiksmedarbejdere kan gøre for at undgå, at røverier eskalerer til vold. Her kom det blandt andet frem, at medarbejdere ikke skulle kigge gerningsmanden direkte i øjnene. Det bedste, de kunne gøre, for at det ikke skulle udvikle sig voldeligt, var at samarbejde med gerningsmanden,« siger hun, og fortsætter:

»Det vil sige, at når gerningsmanden kommer ind og beder folk om at lægge sig på gulvet, og medarbejderen i stedet sætter sig på en stol, så kan det udvikle sig voldeligt. Så man skal adlyde og følge ordrer. Hvis medarbejderen kommer til at berøre gerningsmanden i det øjeblik, der sker en overførsel af penge, er det også typisk noget, der leder til eskalering.«

Hun fortæller, at gerningsmændene fra hendes tidligere forskning havde tendens til et særligt kropssprog, hvor de for eksempel rørte meget ved deres ansigt, når de blev stressede. På den måde kunne forskerne aflæse deres panikniveau og forudsige, hvornår de ville blive voldelige.

Skitse nr 2

Skitsen fra forskernes tidligere projekt illustrerer, hvad der typisk sker i konflikter på gaden. Personen med barnet på armen prøver at trække en af parterne væk fra konflikten for at undgå eskalering. (Skitse: Lindegaard & Bernasco)

Førstehjælpskasse til medarbejdere

Marie Rosenkrantz Lindegaard og resten af forskergruppen håber på, at få en bedre forståelse af, hvad medarbejdere selv kan gøre for at undgå konflikter, der i sidste ende kan udvikle sig til vold og trusler.

»Det skal munde ud i to førstehjælpskasser med nogle konkrete retningslinjer at forholde sig til. Der er stor forskel på de forskellige typer af konflikter i fængselsvæsnet og blandt billetkontrollører, så vi laver et sæt retningslinjer til begge de undersøgte brancher,« siger Marie Rosenkrantz Lindegaard.

»På den måde kan fængselsbetjente få viden om, om de for eksempel kan undgå vold under en konflikt med en indsat, hvis de sætter sig ned ved siden af vedkommende, eller om det virker nedtrappende, hvis billetkontrollører berører passagererne på armen, når de skal give en bøde. Det er den slags spørgsmål, projektet skal give svar på, og det, håber vi, kan forbedre arbejdsmiljøet.«

Kim Møller tilføjer, at medarbejderene selvfølgelig allerede har redskaber til at undgå konflikter, men ifølge ham kan selv en lille forbedring kan være en stor gevinst, fordi konflikterne hos især fængselsbetjentene kan være voldsomme:

»De redskaber, fængselsbetjentene allerede har, er udarbejdet ved hjælp af traditionelle interview, så den nye metode kan opkvalificere vores viden om konflikter. Det er formentlig ikke nogle komplet anderledes retningslinjer, forskerne bag det nye projekt kommer frem til, men hvis det kan forhindre offentligt ansatte i at komme til skade, er det det værd,« siger han.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Ugens videnskabsbillede