Hverdagsproblemer vækker minder om gamle konflikter

Nogle gange kan selv små misforståelser udløse større konflikter, som er med til at påvirke et helt verdensbillede.

Et eksempel stammer fra en skole i den tidligere Karlebo Kommune i Nordsjælland. Alle børn fik en bog med hjem med en liste over, hvilke lektier de skulle have hjælp med til næste dag. Tanken var, at forældrene satte et lille flueben i bogen, så læreren kunne se, at familien havde lavet lektierne sammen.

En familie fra Mellemøsten lavede det samme hjemmearbejde som alle andre. Men forældrene havde Ikke forstået, at de skulle sætte flueben i bogen, når arbejdet var gjort.

Set fra lærerens stol var det et tegn på, at familien ikke tog aktiv del i barnets skolearbejde. Set fra familiens side blev det sure opkald fra skolen endnu et bevis på, at det danske samfund har set sig surt på flygtninge og sender dem ud på et sidespor.

Misforståelser skaber afstand

Det var en lillebitte misforståelse, der i dette tilfælde blev løst ved hjælp af grundig kommunikation. Men samme slags misforståelser opstår i masser af andre situationer hver eneste dag, hvor flygtninge og danske autoriteter snakker forbi hinanden.

Misforståelserne og fordommene er med til at gøre den næste konflikt endnu værre, og på den måde kommer større og større afstand mellem de to parter. Det fortæller Mette-Louise Johansen fra Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT).

Angst bliver vakt til live

I 2006 var Mette-Louise Johansen projektleder på et pilotprojekt i Karlebo Kommune (se boksen i bunden af artiklen). Målet var at nedbryde fjendebilleder ved hjælp af god kommunikation og koordinering. Projektet afslørede blandt andet, at det er lettere at komme i tale med de unge, hvis forældrene trives og føler tillid til myndighederne.

»Hvis de ikke føler tillid, er de små hverdagskonflikter, som ophober sig, med til at forstærke fjendebillederne, når de to parter møder hinanden igen både i skoler, i forvaltninger og på gadeplan. Familiernes fortællinger til mig blev relateret til fortællinger fra hjemlandet om en generel angst for autoriteter, som bliver vakt til live igen,« forklarer Mette-Louise Johansen, antropolog og ph.d.-studerende ved RCT.

Ond cirkel i gang

De traumatiserede familier er flygtet fra krig, tortur, forfølgelse eller organiseret vold i hjemlandet, og de vil helst undgå kontakt til autoriteter, hvis de først har haft en dårlig oplevelse med dem. Derfor bliver de tit væk fra møder, og på den måde kommer atter gang i en ond cirkel af misforståelser.

Den onde cirkel bliver fastholdt af andre dårlige oplevelser med danske autoriteter. Mette-Louise Johansen nævner som eksempler enkelte tilfælde under pilotprojektet i Karlebo, hvor betjente dukkede uanmeldt op i hjemmet - som de er nødt til - for at lede efter tyvekoster. Ransagningen foran forældre og små børn og den kontakt der måske fulgte efter, oplevede familierne som skræmmende.

Isolerer sig efter varetægtsfængsling

»Det, der påvirkede familierne mest, var når de unge blev afhørt eller varetægtsfængslet. Så gik der alt muligt i gang med både forsvar, modarbejdelse og misforståelser, og familierne isolerede sig i forhold til myndighederne,« fortæller Mette-Louise Johansen og fortsætter:

»I forvejen er de udfordret rent sprogligt, og når de så også oplever, at det er uigennemskueligt, hvad der sker, og at velfærdssystemet i sidste ende kan fjerne deres børn, bliver de endnu mere skeptiske og bange for staten, og det får dem til at føle sig endnu mere fremmede. Og det, som foregår lige nu, hvor man følger dem endnu tættere og straffer dem endnu hårdere, gør det ikke lettere for dem,« vurderer Mette-Louise Johansen.

Større fokus giver mere modstand

Mette-Louise Johansen understreger, at det ikke er politiets skyld, hvis børn af traumatiserede flygtninge havner i kriminalitet.

»Men vi har set generel udvikling, hvor kriminalisering af de etniske unge er øget gennem de seneste årtier. De er blevet et separat objekt i kriminalstatistikkerne, og man kunne komme med den påstand, at kriminaliseringen er en gensidig proces. I og med, at de kommer mere og mere i søgelyset, kommer der måske også mere og mere modstand. Derfor skal vi også have fokus på, hvad det er for processer, der sættes i gang, når vi sætter hårdt ind,« mener Mette-Louise Johansen.

Kan påvirke bander i København

Antropologen mener på baggrund af erfaringerne fra Karlebo Kommune, at dårlig kommunikation mellem stat og traumatiserede familier kan fyre op under konflikter. Hun kender ikke til detaljerne i den aktuelle bandekonflikt i København, men når hun bliver bedt om at komme med en vurdering, siger hun, at misforståelser muligvis er med til at påvirke konflikten.

»Man skal tænke både familier og velfærds- og retssystemet ind som elementer i alt det, der foregår omkring intensiverede konflikter, der opstår enten mellem politi og unge eller mellem unge internt. Jeg tror ikke, det kan forklare alt, hvad der sker på Nørrebro, fordi det er så specifik en konflikt, men det kan give en nuancering af nogle af de processer, der i gang i familiesammenhængen bag ved bandefællesskaberne,« mener hun.

Nyt projekt med gode erfaringer

Erfaringerne fra Karlebo Kommune har affødt to nye projekter.

Mette-Louise Johansen er netop begyndt på ph.d.-projektet 'Fængsler og Flygtningefamilier: Mødet mellem traumatiserede flygtningefamilier og social og retssystemet omkring ungdomskriminalitet'. Det skal kortlægge, hvordan det påvirker traumatiserede flygtningefamilier, at unge familiemedlemmer bliver fængslet.

Til efteråret går Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre i gang med at udbygge erfaringerne med god kommunikation i familiernes netværk i Karlebos afløser, Fredensborg Kommune, samt i Brøndby, Fredericia, Hillerød, Skive og Århus.

Projektet er støttet af blandt andre Egmont Fonden, TrygFonden og Integrationsministeriet og løber over de næste fire år.

Mette-Louise Johansen og resten af holdet fra Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre fulgte hverdagen i fem flygtningefamilier med fædre, som havde været udsat for krigsforbrydelser, tortur eller forfølgelse i deres hjemland.

Forskerne havde særligt fokus på de 7-14-årige børn, men omfattede også de 15-20 fagpersoner, som hver familie var i kontakt med hos de offentlige instanser.

Projektet afslørede negative forventninger hos både flygtningeforældre og myndigheder, som kan skabe mistillid, når de to parter møder med hinanden.

Flygtningeforældre:

- føler sig holdt hen - føler sig talt ned til - fortolker negative møder som udtryk for racisme - oplever mangel på respekt

Familier, myndigheder og fagpersoner vil børnene det bedste. De har samme mål, men de har rigtigt svært ved at kæmpe sammen om at komme derhen. Det kan ordentlig kommunikation og koordinering hjælpe med

Mette-Louise Johansen

Sagsbehandlere, lærere og pædagoger oplever, at forældrene tit:

- fralægger sig ansvar - er i forsvarsposition - virker utroværdige og svære at kommunikere med - nægter at samarbejde eller isolerer sig

Begge parter føler sig overset og uretfærdigt behandlet, især når racisme pludselig bliver fortolket ind som et element i historier, der ellers 'bare' bygger på misforståelser eller handlinger, der udløser en konflikt. Det kan f.eks. være, når en indvandrerpige bliver tvunget til at gå i bad efter en idrætstime.

Grundtanken i projektet var, at familier og repræsentanter fra myndigheder skulle mødes og få talt sagerne ordentligt igennem. På den måde opdagede de misforståelser som den, der er nævnt i artiklen om fluebenet i skolebogen.

Projektet viste, at bare to-tre netværksmøder kan gøre familien mere positiv og i løbet af en kort periode kan få de yngre børn under 15 år til at opføre sig bedre.