Det er tilsyneladende blevet lidt mere sikkert at være narkohandler i landets hovedstad. Københavns Politi har lavet markant færre beslaglæggelser af hash og andre stoffer i 2007 end i 2006.
Især hashmarkedet har fået mere fred og ro fra politiet. I 2006 lavede politiet 5.356 beslaglæggelser af hash. I 2007 var tallet styrtdykket til 382. Antallet af beslaglæggelser inden for blandt andet heroin og kokain er gået samme vej. På et år er de dalet til en fjerdedel.
Det viser politiets egne tal, som er blevet koblet sammen af ph.d.-studerende Kim Møller fra Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet.
Besværlig reform og overarbejdeIfølge Kim Møller er der to åbenlyse forklaringer på politiets løsere greb om narkotikakriminaliteten i København: Politireformen fra 1. januar 2007 samt rydningen af Ungdomshuset på Nørrebro 1. marts 2007.
\ Fakta
VIDSTE DU
Det giver faktisk ikke mening at bruge det populære begreb 'narkobagmænd'. I dag bliver narko distribueret via netværk, som ifølge Kim Møller er meget »flydende« i strukturen.
»Det er de eneste dokumenterbare forklaringer. Politireformen har været mere besværlig at implementere, end man havde ventet, og rydningen af Ungdomshuset satte prikken over i'et på en overarbejdspukkel, der havde været flere år under opsejling. Det er det eneste håndfaste, man kan sige nu om faldet i beslagene,« mener Kim Møller.
Indsats spredt rundt i byenVicepolitiinspektør Oscar Brandt Lassen fra Københavns Politi giver forskeren ret i, at politireformen og rydning af Ungdomshuset er sandsynlige forklaringer på færre beslaglæggelser.
»Det har nok bevirket, at antallet af beslag er faldet, i og med at det hele lå i begyndelsen af 2007. I 2006 lavede vi en gadeplanindsats sammen med stationerne, men den blev splittet op og lagt ud til de enkelte stationer i stedet, og der har man skulle finde sine ben at gå på. Det har været med til at give et fald. Ungdomshuset brugte vi også ressourcer på, ingen tvivl om det, men det er nok mere reformen,« mener Oscar Brandt Lassen.
Vicepolitiinspektøren tilføjer dog, at han regner med, at antallet af beslaglæggelser allerede nu er i gang med at stige igen, så statistikken for 2008 vil se anderledes optimistisk ud.
Færre hashstraffeKim Møller fra Aarhus Universitet er i øjeblikket i gang med at analysere narkotikamarkedet i København efter politiets store aktion mod Pusher Street på Christiania i 2004.
Han har hæftet sig ved, at antallet af hashrygere, som har fået en såkaldt kriminel sanktion - en straf - for hashbesiddelse, er faldet drastisk. I 2006 var tallet på 15 procent. I 2007 var det faldet til 1 procent. (Tallet bygger på et skøn af antallet af mandlige hashrygere i København, sat i forhold til mængden af beslaglæggelser. Det bliver brugt til internationale sammenligninger på området.)
Oscar Brandt Lassen fra Københavns Politi kan som central leder ikke tale for de enkelte stationer i København, men han understreger, at de dalende tal på hashområdet i hvert fald ikke et udtryk for, at politiet bevidst og overordnet har neddroslet kampen mod hash.
Han mener i stedet, at tallene måske fortæller historien om et trængt hashmarked, hvor klubber og misbrugere ikke har nogen steder at være.
»Efter at man næsten har lukket Pusher Street, er det sværere at finde tilgængelige steder i København. Hashklubloven har været en kanonsucces, mange er blevet lukket eller holdt nede, og måske er forbruget også blevet lidt mindre,« siger Oscar Brandt Lassen.
Større mængde tung narko De forskellige forklaringer på færre beslaglæggelser og straffe til hashmisbrugere illustrerer, hvor svært det er at komme med håndfaste konklusioner om politiets arbejde alene på baggrund af statistiske tal.
Færre beslaglæggelser inden for alle narkotika-kategorier betød eksempelvis, at der i 2007 blev konfiskeret betydeligt mindre mængder hash og amfetamin. Til gengæld steg den beslaglagte mængde af ecstasy-piller, heroin og kokain.
Sådanne tal kan være tegn på, at politiet har haft held til at fange særligt store handlere inden for hårde stoffer. Det kan også betyde, at politiet har haft fokus på at finde større partier af tung narkotika. Men Kim Møller fra Center for Rusmiddelforskning træder til med et forbehold.
»Det er alt for tidligt at konkludere det. En stor konfiskation arbejder man på i flere år, og det er tilfældigt, hvilket års statistik den havner i. Det hænger både sammen med prioriteringer, dygtighed og held. Hvis politiet beslaglægger 10 kilo heroin et år, kan det fuldstændigt fordreje billedet, uden at det er et udtryk for ændrede prioriteringer,« siger Kim Møller.
Se hellere på forbruget
Oscar Brandt Lassen er helt enig i, at man skal læse statistikkerne med forbehold. Og man kan slet ikke bruge dem til at sige noget sikkert om, hvilke og hvor mange stoffer der reelt er i omløb.
»Mængden og antallet af beslag siger stort set intet om narkotikasituationen. Hvis vi sætter ind mod heroin fra Pakistan, så får vi nogle beslag fra den gruppe. Og hvis vi ikke lige beskæftiger os med hash eller ecstasy, ligger de områder delvist i dvale. Et andet eksempel er en sag, hvor en mand blev dømt for at have handlet 15 tons kokain, uden at vi havde beslaglagt så meget som et gram. Der siger den beslaglagte mængde jo heller ikke så meget om vores arbejde,« konstaterer Oscar Brandt Lassen.
De forskellige forklaringer på færre beslaglæggelser og straffe til hashmisbrugere illustrerer, hvor svært det er at komme med håndfaste konklusioner om politiets arbejde alene på baggrund af statistiske tal. Færre beslaglæggelser inden for alle narkotika-kategorier betød eksempelvis, at der i 2007 blev konfiskeret betydeligt mindre mængder hash og amfetamin. Til gengæld steg den beslaglagte mængde af ecstasy-piller, heroin og kokain. Sådanne tal kan være tegn på, at politiet har haft held til at fange særligt store handlere inden for hårde stoffer. Det kan også betyde, at politiet har haft fokus på at finde større partier af tung narkotika. Men Kim Møller fra Center for Rusmiddelforskning træder til med et forbehold. »Det er alt for tidligt at konkludere det. En stor konfiskation arbejder man på i flere år, og det er tilfældigt, hvilket års statistik den havner i. Det hænger både sammen med prioriteringer, dygtighed og held. Hvis politiet beslaglægger 10 kilo heroin et år, kan det fuldstændigt fordreje billedet, uden at det er et udtryk for ændrede prioriteringer,« siger Kim Møller. Se hellere på forbruget Oscar Brandt Lassen er helt enig i, at man skal læse statistikkerne med forbehold. Og man kan slet ikke bruge dem til at sige noget sikkert om, hvilke og hvor mange stoffer der reelt er i omløb. »Mængden og antallet af beslag siger stort set intet om narkotikasituationen. Hvis vi sætter ind mod heroin fra Pakistan, så får vi nogle beslag fra den gruppe. Og hvis vi ikke lige beskæftiger os med hash eller ecstasy, ligger de områder delvist i dvale. Et andet eksempel er en sag, hvor en mand blev dømt for at have handlet 15 tons kokain, uden at vi havde beslaglagt så meget som et gram. Der siger den beslaglagte mængde jo heller ikke så meget om vores arbejde,« konstaterer Oscar Brandt Lassen. »I virkeligheden er det mere interessant at se, hvor mange misbrugere, der er af de forskellige former for narkotika. Så ville man kunne sige noget om, hvad forbruget er i virkeligheden. Men der er et problem dér, fordi man ikke vil registrere misbrugerne,« siger Oscar Brandt Lassen. Både forskeren og vicepolitiinspektøren vil nærstudere doms- og kriminalitetsstatistikkerne for 2007, når de er lavet af Danmarks Statistik. De glæder sig især til at se, om de viser en stigning i antallet af ubetingede narkodomme. Det kan nemlig betyde, at politiet trods de færre beslaglæggelser enten har fået fat store partier eller har fundet frem til mere seriøs narkotikakriminalitet. Om Kim Møllers afhandling Kim Møller er i gang med at skrive artikler ud fra sin forskning, som tilsammen skal udgøre en ph.d.-afhandling. Han er i øjeblikket ved at kortlægge politiets indsats i København. Næste skridt bliver at analysere udviklingen af københavnernes forbrug af stoffer, siden politiets aktion mod Pusher Street for fire år siden. Han bygger sin forskning på blandt andet offentliggjorte tal og oplysninger fra politiets egne rækker, på tal fra Danmarks Statistiks kriminalstatistik, fra Justitsministeriet, international forskning og interview med aktører på narkotikamarkedet (indtil videre sælgere og naboer, senere også politi og andre). Oplysningerne kobler han sammen med andre undersøgelser om danskernes vaner og stofforbrug samt oplysninger fra blandt andet Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen, der udkommer fra Statens Institut for Folkesundhed hvert femte år. Teoretisk set forsøger Kim Møller at lægge en økonomisk inspireret tankegang ind over sin analyse af narkotikamarkedets udvikling, som også er inspireret af tankerne i strafferet. Den præventive virkning af straf kan sammenlignes med økonomi, fordi det ikke kan betale sig at sælge narko, når risikoen for at blive taget er stor og straffen er så høj, at der ikke er vinding ved det.
»I virkeligheden er det mere interessant at se, hvor mange misbrugere, der er af de forskellige former for narkotika. Så ville man kunne sige noget om, hvad forbruget er i virkeligheden. Men der er et problem dér, fordi man ikke vil registrere misbrugerne,« siger Oscar Brandt Lassen.
Både forskeren og vicepolitiinspektøren vil nærstudere doms- og kriminalitetsstatistikkerne for 2007, når de er lavet af Danmarks Statistik. De glæder sig især til at se, om de viser en stigning i antallet af ubetingede narkodomme. Det kan nemlig betyde, at politiet trods de færre beslaglæggelser enten har fået fat store partier eller har fundet frem til mere seriøs narkotikakriminalitet.
Om Kim Møllers afhandling
Kim Møller er i gang med at skrive artikler ud fra sin forskning, som tilsammen skal udgøre en ph.d.-afhandling. Han er i øjeblikket ved at kortlægge politiets indsats i København. Næste skridt bliver at analysere udviklingen af københavnernes forbrug af stoffer, siden politiets aktion mod Pusher Street for fire år siden.
De forskellige forklaringer på færre beslaglæggelser og straffe til hashmisbrugere illustrerer, hvor svært det er at komme med håndfaste konklusioner om politiets arbejde alene på baggrund af statistiske tal. Færre beslaglæggelser inden for alle narkotika-kategorier betød eksempelvis, at der i 2007 blev konfiskeret betydeligt mindre mængder hash og amfetamin. Til gengæld steg den beslaglagte mængde af ecstasy-piller, heroin og kokain. Sådanne tal kan være tegn på, at politiet har haft held til at fange særligt store handlere inden for hårde stoffer. Det kan også betyde, at politiet har haft fokus på at finde større partier af tung narkotika. Men Kim Møller fra Center for Rusmiddelforskning træder til med et forbehold. »Det er alt for tidligt at konkludere det. En stor konfiskation arbejder man på i flere år, og det er tilfældigt, hvilket års statistik den havner i. Det hænger både sammen med prioriteringer, dygtighed og held. Hvis politiet beslaglægger 10 kilo heroin et år, kan det fuldstændigt fordreje billedet, uden at det er et udtryk for ændrede prioriteringer,« siger Kim Møller. Se hellere på forbruget Oscar Brandt Lassen er helt enig i, at man skal læse statistikkerne med forbehold. Og man kan slet ikke bruge dem til at sige noget sikkert om, hvilke og hvor mange stoffer der reelt er i omløb. »Mængden og antallet af beslag siger stort set intet om narkotikasituationen. Hvis vi sætter ind mod heroin fra Pakistan, så får vi nogle beslag fra den gruppe. Og hvis vi ikke lige beskæftiger os med hash eller ecstasy, ligger de områder delvist i dvale. Et andet eksempel er en sag, hvor en mand blev dømt for at have handlet 15 tons kokain, uden at vi havde beslaglagt så meget som et gram. Der siger den beslaglagte mængde jo heller ikke så meget om vores arbejde,« konstaterer Oscar Brandt Lassen. »I virkeligheden er det mere interessant at se, hvor mange misbrugere, der er af de forskellige former for narkotika. Så ville man kunne sige noget om, hvad forbruget er i virkeligheden. Men der er et problem dér, fordi man ikke vil registrere misbrugerne,« siger Oscar Brandt Lassen. Både forskeren og vicepolitiinspektøren vil nærstudere doms- og kriminalitetsstatistikkerne for 2007, når de er lavet af Danmarks Statistik. De glæder sig især til at se, om de viser en stigning i antallet af ubetingede narkodomme. Det kan nemlig betyde, at politiet trods de færre beslaglæggelser enten har fået fat store partier eller har fundet frem til mere seriøs narkotikakriminalitet. Om Kim Møllers afhandling Kim Møller er i gang med at skrive artikler ud fra sin forskning, som tilsammen skal udgøre en ph.d.-afhandling. Han er i øjeblikket ved at kortlægge politiets indsats i København. Næste skridt bliver at analysere udviklingen af københavnernes forbrug af stoffer, siden politiets aktion mod Pusher Street for fire år siden. Han bygger sin forskning på blandt andet offentliggjorte tal og oplysninger fra politiets egne rækker, på tal fra Danmarks Statistiks kriminalstatistik, fra Justitsministeriet, international forskning og interview med aktører på narkotikamarkedet (indtil videre sælgere og naboer, senere også politi og andre). Oplysningerne kobler han sammen med andre undersøgelser om danskernes vaner og stofforbrug samt oplysninger fra blandt andet Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen, der udkommer fra Statens Institut for Folkesundhed hvert femte år. Teoretisk set forsøger Kim Møller at lægge en økonomisk inspireret tankegang ind over sin analyse af narkotikamarkedets udvikling, som også er inspireret af tankerne i strafferet. Den præventive virkning af straf kan sammenlignes med økonomi, fordi det ikke kan betale sig at sælge narko, når risikoen for at blive taget er stor og straffen er så høj, at der ikke er vinding ved det.
Han bygger sin forskning på blandt andet offentliggjorte tal og oplysninger fra politiets egne rækker, på tal fra Danmarks Statistiks kriminalstatistik, fra Justitsministeriet, international forskning og interview med aktører på narkotikamarkedet (indtil videre sælgere og naboer, senere også politi og andre). Oplysningerne kobler han sammen med andre undersøgelser om danskernes vaner og stofforbrug samt oplysninger fra blandt andet Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen, der udkommer fra Statens Institut for Folkesundhed hvert femte år.
Teoretisk set forsøger Kim Møller at lægge en økonomisk inspireret tankegang ind over sin analyse af narkotikamarkedets udvikling, som også er inspireret af tankerne i strafferet. Den præventive virkning af straf kan sammenlignes med økonomi, fordi det ikke kan betale sig at sælge narko, når risikoen for at blive taget er stor og straffen er så høj, at der ikke er vinding ved det.
