Tyskerne vil rydde op efter nazi-fortid ud for Lollands kyst - men der er en udfordring

Året er 1945. Anden Verdenskrig er slut. Der er fred i Europa. Så hvad skulle man gøre med alle våbnene?

En central bekymring fra de allieredes side var den store militarisering med utallige bomber, våben og ammunition, som krigen havde efterladt i det sønderlemmede Tyskland.

For hvad nu, hvis der kommer optøjer? Eller en ny leder ønsker at gøre oprør mod de allierede?

Det hele måtte derfor bortskaffes.

Den nemmeste, hurtigste og billigste løsning for det økonomisk pressede Tyskland var i 1945-1949 at kaste ammunition og våben overbords fra skibe. Direkte ud i havet.

Derfor ligger der omkring halvanden million tons sprænghoveder, kugler, metalkasser, våben og alt mulig andet, du kan forestille dig fra en Anden Verdenskrigs-film, i de tyske farvande. Blandt andet i Østersøen lidt ud for Lübeck og et habilt stenkast syd for Lolland.

»Dengang for 80 år siden har tankegangen i høj grad været: når det ryger i havet, er det væk,« siger Hans Sanderson, der er seniorforsker på Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.

Tyskland ønsker nu at gøre bød på fortidens forhastede og ret ukloge beslutning om at dumpe farlige og forurenende militært isenkram ud i havet.

Men i så fald skal bomber, ammunition og våben erstattes af noget andet, mener forskere bag et nyt opsigtsvækkende studie. Plante- og dyreliv trives netop dér, hvor ammunitionen er dumpet.

Livet sprudler blandt TNT-sprængstof

»Det fungerer som et unaturligt rev. Det gør, at der kommer en anden strømning og iltning i vandet og giver mulighed for andet biologisk liv, end det bløde sand kan tilbyde,« fortæller Hans Sanderson, der selv forsker i dumpet våben og ammunition og dets effekt på miljøet.

Sprænghoveder og metalkasser på havets bund rimer måske ikke helt på tang, alger, bløddyr og rødspætter. Men de har samme funktion som et stenrev.

Eller som havvindmølleparker, der også giver planter mulighed for at sidde fast og gro - og tiltrække bløddyr og fisk.

Ud fra Lübeck finder forskerne med en undervandsrobot og manuel optælling af livet ved våben og ammunition på 43.000 organiske individer per kvadratmeter. Til sammenligning var tallet 8.000 i det bløde sand ved siden af.

Det er en kæmpe forskel. Hans Sanderson slår dog fast, at hverken deres metode eller fund er særlig revolutionerende. Studiet er nærmere et godt billede på, hvad blødt sand og hårde, faste objekter giver af muligheder for liv i havet.

AU-forskeren er dog nødt til at slå fast, at det åbenlyst også har negative konsekvenser for de biologiske organismer at leve omkring dumpede bomber. De bliver forurenet med blandt andet TNT-kemikalier.

»TNT er giftigt og er for eksempel mistænkt for at være kræftfremkaldende for mennesker. Der er hyppig forekomst af det i de her områder og er at finde i de forskellige organismer, som lever der,« siger Hans Sanderson.

Våben og ammunition skal erstattes

Den tyske miljøstyrelse er udkommet med flere rapporter om skaderne for de organismer, der lever omkring bomber og våben.

Det kan være alt fra ændret fiske- og planteadfærd til ændringer inde i bløddyrs celler. Og så kan en skrubbe eller rødspætte fra området sagtens fanges af en fisker og ende på en tysk eller dansk tallerken.

En anden årsag til at fjerne ammunition og sprænghoveder er faren for, at nogen ønsker at grave det op fra havets bund og bruge det. Selvom der er gået 80 år, vil sprængstof og ammunition stadig kunne bruges i visse tilfælde.

Derfor er det altså på tide endelig at få fjernet, mener tyskerne.

»Argumentet i studiet er så, at det her ammunition og våben skal erstattes med andet et andet rev-materiale,« siger Hans Sanderson og forklarer, hvorfor:

»Vi har fjernet en hel masse rev også i Østersøen gennem mange årtier via stenfiskeri. Selvom de her bomber er farlige, har de også en positiv funktion for organismerne som deres habitat. Det habitat fjerner man, når man skal destruere det her.«

Flere typer erstatning er mulig. I studiet pointerer de, at metaloverflader i visse tilfælde er mere effektive til at skabe liv end naturlige rev. Hans Sanderson ser det dog stadig som den mest åbenlyse og billige løsning at erstatte det militære isenkram med store sten.

Danmark har samme forurenende våben-problem

Hans Sanderson er selv involveret i flere lignende projekter i Europa og i Danmark. Problemet er langt fra bare tysk. Flere områder i Danmark gemmer også på ammunition, bomber og våben.

Tæt ved Bornholm ligger omkring 65.000 ton bomber med primært såkaldt sennepsgas. Disse er potentielt mere farlige end det militære isenkram ved Lübeck.

I Aarhus bugt ligger der op mod 45.000 ton forskellige bomber, våben og ammunition. Meget tilsvarende det i Lübeck - dog i en mindre størrelsesorden.

»I Tyskland har man besluttet at tage det her op af havet nu og destruere det. Det har vi ikke i Danmark,« fortæller Hans Sanderson.

Men det kan muligvis ændre sig. EU udkom i juni med en rapport, hvor de pointerer et behov for endelig at få styr på forureningen fra dumpet militært isenkram som en del af EU Kommissionens Hav Pact.

Koster milliarder at fjerne

»Nordsøen og Østersøen er prøveområder for det her i EU regi.«

»Vi har dog ikke besluttet os i Danmark endnu, da vi endnu ikke kender de samlede risici godt nok og ikke har kunnet prioritere områder til oprensning,« siger Hans Sanderson, der deltager i projekter blandt andet med forskerne bag studiet, hvor de forsøger at finde svar på de spørgsmål.

Bomber og ammunition kan ikke bare samles op med hænderne og stilles over til siden i et lagerhus. Det skal destrueres.

Det sker ved, at man har en platform til destruktion. En robot tager så en bombe og fragter den over på platformen. En efter en. Det kommer til at koste milliarder for EU-landene, forklarer Hans Sanderson.

»Når vi - som forskerne i studiet - skal finde og undersøge de her områder, koster det omkring 100.000 kroner om dagen. Det kræver et skib, en besætning og undervandsrobotter,« siger han.

Og det regnestykke er vigtig at lægge oveni. For der er langt fra klarhed over, hvor der ligger våben og bomber gemt i europæiske eller danske farvande eller hvilken risiko de udgår.

Forsvaret i Danmark kan ikke altid svare forskerne, da oplysningerne kan være fortrolige. I nogle tilfælde ved de heller ikke, hvor det ligger gemt, mener Hans Sanderson.

En ting er derimod sikkert, fortæller han: Det er ikke sidste gang, vi hører om det her emne, hverken i Danmark eller EU.