Nye undersøgelser af ‘Gribshunden’ afslører »helt unik« våbenkiste
En ny rapport om ‘Griffen’, det verdenskendte danske middelalderskib, der sank i 1495, er landet. Fundet af en kiste kan give ny indsigt om våben i senmiddelalderen.

En ny rapport om ‘Griffen’, det verdenskendte danske middelalderskib, der sank i 1495, er landet. Fundet af en kiste kan give ny indsigt om våben i senmiddelalderen.
En ny rapport om ‘Griffen’, det verdenskendte danske middelalderskib, der sank i 1495, er landet. Fundet af en kiste kan give ny indsigt om våben i senmiddelalderen.
»Gribshunden er gaven, der bare bliver ved med at give.«
Sådan siger Benjamin Asmussen, museumsinspektør ved M/S Museet for Søfart i Helsingør.
For hvert år kommer der ny viden frem om det verdenskendte danske middelalderskib, der i 1495 sank ved Stora Ekön ud for Blekinges kyst, og som er det måske bedst bevarede skibsvrag fra 1400-tallet.
Senest er der i en ny rapport, baseret på dyk ned til vraget, der blev opdaget i 1970’erne, kommet nye spændende resultater frem, mener Benjamin Asmussen, der har læst rapporten igennem for Videnskab.dk:
»Der er så meget med det vrag, som er ekstremt velbevaret, og det er en spændende periode, vi endnu ved lidt om. Så det er en fornøjelse at følge med, hver gang der kommer nyt derfra,« siger Benjamin Asmussen.
'Griffen', i dag bedre kendt som 'Gribshunden', var kong Hans’ flagskib. Et prægtigt, 35 meter langt og 12 meter bredt skib med kanoner, tre master og to såkaldte kasteller bagerst og forrest, altså forhøjede kampplatforme.
I 1495 sank det sammen med omkring hundrede tyske lejesoldater ombord efter en brand under en tur til Kalmar.
Men selvom skibet er delvist opløst, er vraget på bunden meget velbevaret, og derfor fortsætter svenske forskere de marinarkæologiske undersøgelser under vandoverfladen.
Et af de vigtigste nye fund er indholdet i våbenkisten, der har været kendt siden 2019, fortæller rapportens førsteforfatter.
»Det var en stor succesoplevelse, at vi kunne identificere genstandene i kisten,« siger den danske marinarkæolog Rolf Warming, ph.d.-studerende ved Center for Maritime Studies, Cemas, på Stockholms Universitet.
Sammen med sin svenske kollega, professor Johan Rönnby fra Södertörn Högskola, der har undersøgt vraget siden 2013, er han dykket ti meter ned til vraget for at dokumentere indholdet med undervandskameraer.
Billederne har de derefter sat sammen til en 3D-model, fotogrammetri hedder processen, der ifølge Rolf Warming er »en meget vigtig komponent i marinarkæologisk dokumentation«.
Våbenkisten indeholder blandt andet flere forskellige støbeforme og en blyplade til fremstilling af blykugler til tidlige håndvåben.
Det er med andre ord en ammunitions-værktøjskasse, der formentlig tilhørte de tyske lejesoldater, som var ombord på skibet, da det forliste.
»Kisten, som kaldes en ’Zeuglade’ på tysk, er helt unik,« siger Rolf Warming og uddyber:

»Der findes ikke lignende arkæologiske eksempler fra denne tid, så det er en enorm vigtig genstand, som kan give os en større indsigt om våben og ammunition i senmiddelalderen. Den afspejler en vigtig periode i krigsførelsen, hvor man i højere grad begyndte med at benytte sig af den nye våbenteknologi – krudtvåben.«
Og det er vigtigt for at forstå skibet, mener han.
For det var formentlig i forbindelse med at være skødesløs, at skibet eksploderede og sank, som der står i historiske kilder.
At våbenkisten er særligt spændende, er museumsinspektør Benjamin Asmussen enig i.
»Det er jo helt fænomenalt, at den er bevaret så godt,« siger han og tilføjer, at det vil være spændende at bjærge den på et tidspunkt for at blive endnu klogere på, hvad der præcist foregik på den her tid.
Men det er en ret besværlig opgave, fortæller Rolf Warming.
Istandsættelsen og bevaringen af kisten er en temmelig dyr og udfordrende opgave, men den er ikke umulig.
»I samråd med specialister og myndigheder bør det diskuteres, hvordan den bjærges og tilsikres for fremtiden,« siger han og tilføjer:
»Der ligger sikkert flere genstande i kisten, vi endnu ikke kender til, så kisten har et kæmpe forskningspotentiale. Men den er desværre relativt udsat på havbunden.«
Det er også interessant, at forskerne efter kortlægning af tømmer på skibsvraget nu kan konstatere, at en stor del af overbygningen er bevaret, selvom de forskellige stykker tømmer er adskilt og spredt på havbunden.
Tømmeret kommer fra det øverste dæk og kastellerne, skibets egentlige kampplads.
Tømmeret kan give forskerne vigtig indsigt i, hvordan overbygningen har set ud og dermed krigsskibets kampevner.
»Overbygningen har spillet en afgørende rolle i søkrig på denne tid.«
»Kastellerne, de forhøjede platforme i hver sin ende af skibet, blev brugt i forbindelse med nærkamp med andre skibe. Her placerede man soldater og kanoner, der kunne beskyde fjenden fra taktisk fordelagtige stillinger,« siger Rolf Warming og uddyber:
»Denne kampform har været utrolig intensiv grundet de maritime forhold. Der er ikke de store manøvremuligheder, for man befinder sig, så at sige, i samme båd. Det medfører, at begge parter bliver nødt til at søge efter en afgørende sejr.«
'Gribshunden' er en vigtig brik i forståelsen af militær kamp til søs i tidlig moderne tid, hvor den primære taktik skiftede fra nærkamp til det svære søartilleri.
Skibet vil derfor også blive sammenlignet med andre vigtige krigsskibe for at forstå udviklingen, for eksempel 'Mars' (1564) og 'Vasa' (1628), fortæller Rolf Warming.
Og ifølge Benjamin Asmussen giver de nye fund anledning til at diskutere, hvad vi gør med vraget: Skal det hele tages op på et tidspunkt, eller skal det blive liggende på havbunden? For forskerne er ikke færdige med at undersøge det.
»Indtil da er det bare dejligt, at der hvert år kommer nye resultater frem om skibsvraget. Det er jo bare fedt. Det er en skattekiste for sådan nogle som mig,« siger Benjamin Asmussen.
Gripen/Griphund (1495): Marinarkeologisk dokumentation av ett senmedeltida kravellskepp