Så farlige er stofferne, som virksomheder udleder i danske farvande

Antracen, arsen og kviksølv.

Det er nogle af de miljøskadelige stoffer, som lige nu løber ud i havet via spildevand fra flere pesticid- og kemikalievirksomheder, viser afsløringer fra DR.

Miljøministeriet er vidende om, at det foregår og har accepteret udledningen af de problematiske stoffer, selvom koncentrationen af dem allerede overskrider den grænse, der er sat af danske og europæiske myndigheder, ifølge DR.

Men hvor farlige er stofferne for mennesker og dyr? Potentielt temmelig farlige, lyder det fra en række forskere, som Videnskab.dk har talt med.

»De her grænseværdier for koncentration af miljøskadelige stoffer er sat af en grund. Og når man overskrider grænsen, må man også forvente, at der kan komme en negativ effekt på vores miljø og også på os selv. Så det bekymrer mig, det her.«

Sådan lyder det fra Henriette Selck, der er professor i økotoksikologi på Roskilde Universitet og seniorkonsulent i Tænketanken Hav.

Spørgsmålet om, hvor skadelige stofferne er, afhænger dog fuldstændig af, hvor høje koncentrationerne er, og hvor længe dyr og mennesker udsættes for dem.

Lad os gennemgå stofferne, der netop nu skvulper rundt i bølgerne i danske farvande, ét for ét.

Antracen

»Et giftigt oliestof«, der findes naturligt i miljøet, forklarer Henriette Selck.

Antracen udledes dog især i forbindelse med menneskers forbrænding af fossile brændsler og gennem udledning fra industrier.

Stoffet er et såkaldt ’hydrofobt oliestof’. Det vil sige, at det ikke kan opløses i vand. I stedet binder det sig til alt, hvad det kan komme i nærheden af.

For eksempel binder antracen til alger i vandet og falder ned på bunden af havet. Herefter kan bunddyr såsom muslinger eller rejer så spise algerne, og de kan igen blive spist af fisk, der lagrer antracen i deres fedtdepoter. Og sådan kører fødekæden derudad.

»Antracen kan påvirke fisk på mange måder. Stoffet kan svække fiskenes evne til at optage ilt fra vandet, det kan give skader på deres DNA, hæmme deres immunforsvar og påvirke deres nervesystem. De skadelige effekter øges jo længere tid, fiskene er udsat for stoffet,« lyder det fra Henriette Selck.

Oliestofferne kan også betyde, at fiskene får færre afkom, at deres æg bliver deforme, eller at æggene ikke kan klække.

»Vi risikerer simpelthen, at der bliver færre fisk,« siger Henriette Selck.

Ud over potentielt at kunne sørge for færre fisk på de danske middagstallerkener har antracen i for høje doser også en kedelig bivirkning for os mennesker.

»De her stoffer kan være kræftfremkaldende, hvis mennesker bliver udsat for dem i høje koncentrationer og over længere tid,« forklarer Henriette Selck.

Dog understreger hun, at det ikke er muligt helt præcist at fastslå, hvor stor risikoen er for, at mennesker og dyr bliver påvirkede af de nye forhøjede koncentrationer af antracen i havet.

»Det vil kræve, at vi ved, præcis hvor meget antracen der er blevet udledt i havet, og hvordan det har lagret sig i fisk eller i havbunden. Og det ved vi ikke på nuværende tidspunkt,« siger Henriette Selck.

Kviksølv

»Er et tungmetal og et af vores grundstoffer,« lyder det fra Poul Bjerregaard, der er professor i miljøskadelige stoffer på Syddansk Universitet.

Kviksølv har en helt særlig egenskab. Det er nemlig det eneste metal, der er flydende ved stuetemperatur. Det kan desuden opløse andre metaller og bruges til at udvinde guld.

Stoffet er faktisk allermest problematisk, når det kommer ned i havet. For her reagerer kviksølvet med bakterier, der omdanner stoffet til såkaldt metylkviksølv, der har den kedelige egenskab, at det optages virkelig let i vandlevende dyr, forklarer Poul Bjerregaard videre.

»Man ved for eksempel fra undersøgelser af ferskvandssøer i Canada, at metylkviksølv, der er blevet ophobet i fisk og senere spist af fuglearten islom, har konsekvenser for fuglenes nervesystem. De ændrer simpelthen adfærd og kan ikke passe ordentligt på deres unger,« siger han.

Det samme gælder for fiskene selv. De får også sværere ved at yngle og pleje deres æg.

Når vi skal undersøge kviksølvs effekt på det øverste dyr i fødekæden, nemlig os selv, kan tungmetallet da også have en del ubehagelige konsekvenser.

De første studier af effekten af kviksølv på mennesker blev udført på Færøerne. Her fandt forskerne, at gravide kvinder var en særligt udsat gruppe, når det gælder skadevirkninger af tungmetallet.

»Kviksølv og metylkviksølv kan påvirke nervesystemet og hjernens udvikling hos fosteret. Børnene kan risikere at få koncentrationsbesvær, problemer med korttidshukommelse og sprog,« fortæller Poul Bjerregaard.

Tungmetallet kan også påvirke vores gener og DNA, viser andre undersøgelser, men det er stadig uvist, hvilke konsekvenser påvirkningen har.

»Jeg tror ikke, at vi behøver at være bange for, at de forhøjede koncentrationer udgør en akut sundhedsrisiko for os mennesker. Men det er bestemt ikke ønskværdigt at have forhøjede koncentrationer af kviksølv i havene generelt,« konstaterer Poul Bjerregaard.

Arsen

Er et såkaldt halvmetal og ligesom kviksølv et grundstof, der forekommer naturligt i jorden i meget lille koncentration, og som især lagres i svovlforbindelser.

»Førhen brugte man arsen i træ-imprægnering, men det blev forbudt for over 30 år siden. Og på grund af den høje giftighed må man ikke genbruge træet,« lyder det fra Johnni Hansen, der er seniorforsker i Kræftens Bekæmpelse.

Arsen er nemlig giftigt og kræftfremkaldende for både dyr og mennesker.

»Man ved, at arsen øger risikoen for hudkræft, lungekræft og blærekræft hos mennesker. Og man har mistanke om, at det også øger risikoen for nyrekræft, leverkræft og prostatakræft,« forklarer Johnni Hansen.

Dog vil de rester af stoffet, som udledes til Vesterhavet i øjeblikket, være meget fortyndede, pointerer kræftforskeren.

»Det er formentlig en meget lille koncentration af arsen i havet, der er tale om, og risikoen for alvorlige konsekvenser vil være størst lige ved udledningen, hvis man ofte bader i havet dér og kommer til at sluge vandet,« siger Johnni Hansen.

Man ved endnu ikke, hvor store de forhøjede koncentrationer af de forskellige stoffer er i Vesterhavet netop nu. Derfor er det også svært helt præcist at fastslå, i hvor stort omfang stofferne vil skade fisk og mennesker.

Men det er klart, at »risikoen for de her forskellige problematikker bliver større i takt med højere niveauer af de skadelige stoffer. Så udledningen kan bestemt være problematisk,« slutter Johnni Hansen.