Hvad sker der inde bag universiteternes høje vægge? Eller på forskernes feltstudier i verdens afkroge?
Forskningsprojekterne på de danske universiteter kommer ikke altid ud i samfundet og bliver formidlet til den bredere offentlighed. Men det er en skam, for der foregår spændende og vigtig forskning på de danske universiteter, som vi alle sammen fortjener at gøre bekendtskab med.
Det mener Danmarks Grundforskningsfond, der for syvende år i streg afholder en fotokonkurrence, som skal udbrede kendskabet til dansk forskning.
De tre vindere af årets konkurrence er netop afsløret, og her kan du læse om og se deres betagende billeder.
Vinderfotoet øverst i artiklen: Åbenbaring i Amazonas
For 150 år siden rejste en mand ved navn Albert Frisch til Amazonas. Den tyske botaniker ville tage billeder af den fortryllende regnskovs liv og den oprindelige befolkning, som boede og levede i Amazonas omkring Alto Solimôes-floden.
I dag tager Christian Vium blandt andet botanikerens billeder op til fortolkning. Men ikke på et universitet i Danmark. Han tog billeder fra Albert Frisch og andre gamle billeder af det oprindelige folk fra europæiske og amerikanske arkiver med til Amazonas.
Her tog han nye billeder sammen med befolkningen, der lever ved floden i dag og er efterkommere af menneskene på de gamle billeder - i en nyfortolket version.
»Nerven i projektet er at sidde sammen med folk og gå de her arkivbilleder igennem, som er 100 - 150 år gamle, som er fotograferet i de samme områder, og som afbilder forfædre til dem, jeg sidder sammen med,« siger Christian Vium, der er lektor i antropologi ved Aarhus Universitet, om projektet i en pressemeddelelse.
Forskningsprojektet består i at forstå kulturmøder, hvilket Christian Vium mener er noget af det mest essentielle for menneskets historie.
»Den stærkeste drivkraft i menneskets historie, det må være kulturmødet. Det er grundstenen i menneskeheden, og det er også nøglen til vores fremtid. At vi mødes, at vi udveksler, og at vi lytter til hinanden og tager hinanden seriøst,« forklarer Christian Vium.
Resultatet af hans møde med menneskene et sted dybt inde i Amazonas, mellem Colombia og Peru, blev blandt andet et billede af en lille pige, der bader i en flod.
Billedet hedder ‘Åbenbaring’ og løb med titlen som vinder af Danmarks Grundforskningsfonds fotokonkurrence 2024. Se det i toppen af artiklen.
Andenplads: Matematik på tavlen
‘Seks punkter på en tavle’ hedder fotografiet på andenpladsen. Det skal illustrere noget så højtflyvende og abstrakt som matematikken, der foregår inde i hovedet på en matematisk forsker. Men illustreret med noget så konkret som kridt på en tavle.
Vi kender formentlig alle sammen til tavleundervisningen i matematik tilbage fra de tidlige år i folkeskolen. Her lærte vi som helt små regnetegnene plus og minus, gange og divideret.
Skolelæreren forsøgte at få os til at forstå de komplicerede udregninger ved konkret at vise, hvordan matematikken skal regnes ud på tavlen.
Præcis det samme sker på fotoet, som er taget af Nathalie Wahl, der er centerleder på Copenhagen Centre for Geometry and Topology på Københavns Universitet.
Forskellen er bare, at regnestykket foregår i hovedet på en professor fra Københavns Universitet og hendes ph.d.-studerende, som forsøger at få deres matematiske tanker til at mødes.
»Men når det bliver kompliceret, så bruger vi gerne en tavle, for det er svært at holde det hele i hovedet. Når vi har tavlen, så kan vi hjælpe hinanden med at se det samme. Og de mange kruseduller på fotoet vidner i det her tilfælde om, at min ph.d.-studerende og jeg har stået og snakket i lang tid om noget meget specifikt, nemlig 6 punkter, og hvordan de mødes,« forklarer Nathalie Wahl i en pressemeddelelse.
Det kan tage flere års arbejde med at prøve teser og undersøge formler, før en forsker i matematik kan bevise sin forskning.
Nathalie Wahl beskriver endda processen, som at man i stor stil gætter sig vej til det korrekte resultat.
»Der er ingen grænser, fordi vi snakker matematik. Det er alt sammen vores tanker, og vi prøver at gætte. Før vi laver noget præcist matematik, starter man tit med noget gætteværk. Og når vi kan se det, vi tror kommer til at virke, så skriver vi det ned i formler eller i en form for stringent matematisk sprog,« siger hun ifølge pressemeddelelsen.
Tredjeplads: Komave set indefra
Koen på marken har fire maver, det ved vi alle sammen. Faktisk har de fleste drøvtyggere fire maver, der arbejder sammen for at nedbryde og fordøje maden.
De første to maver står for den primære nedbrydning og derfor også den største produktion af metangas fra de fire maver. En malkeko producerer 400 gram metan om dagen, som alt sammen bidrager til klimakrisen.
Udledningen vil Giulio Giagnoni derfor gerne være med til at reducere.
»Men det er ikke bare sådan lige at gøre, fordi disse mikrober er en del af et økosystem. Og de er i balance med alle de andre organismer, der bor der,« forklarer Giulio Giagnoni, der er postdoc ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på Aarhus Universitet, i pressemeddelelsen.
»Men hvis vi kunne reducere, lad os sige 10-15 procent, ved at bruge tilsætningsstoffer i en kort periode, når dyrene er små, så kunne vi få gavn af denne reduktion gennem hele deres levetid,« siger Giulio Giagnoni.
På det detaljerige billede ses koens retikulorumen, hvor fordøjelsesprocessen går i gang. Det er denne proces, som tilsætningsstoffer i foderet kan være med til at ændre og gøre mere bæredygtig.
