9.000 år gammel halskæde fra barnegrav giver unikt kig ind i oldgammelt samfund

For 9.000 år siden blomstrede byen Ba’ja i det sydlige Jordan.

Forskere ved ikke meget om Ba’ja-folket, men udgravninger og forskellige arkæologiske fund løfter skridt for skridt sløret for deres hverdag, traditioner og kultur.

I 2018 undersøgte en gruppe forskere en grav og gjorde et yderst interessant fund ved de menneskelige rester af et otteårigt barn i fosterstilling: En smuk halskæde, der er dateret til mellem år 7.400 f.v.t. og 6.800 f.v.t.

Halskæden var ikke intakt, da de fandt den, men lå i flere små stykker omkring barnets hals, bryst og på jorden som følge af tidens tand.

Som en del af undersøgelserne har forskerne, der blandt andet er fra Université Côte d'Azur i Frankrig, rekonstrueret halskæden, som kan ses på billedet øverst i artiklen.

Det skriver forskerne i en pressemeddelelse.

Utrolig mængde information

Forskerne besluttede sig for at rekonstruere halskæden for at få et bedre indtryk af dens komplekse struktur.

Resultatet blev en smuk halskæde, der giver et unikt indblik i, hvordan mennesker for mange tusinde år siden også gik op i æstetik.

»Det er utroligt, hvor meget information mine kollegaer har fået ud af skallerne og stenene i halskæden. De har fundet en lille brik i det store puslespil om Ba’ja-folket,« siger Matthew James Collins til Videnskab.dk.

Han er professor i biomolekylær arkæologi på Københavns Universitet og har været involveret i det nye studie, der er blevet publiceret i tidsskriftet PloS One.

»Halskæden fortæller noget om, hvordan folket opfattede individer og menneskelige forbindelser. At de bærer noget, der er så smukt, siger noget om relationerne og værdierne i kulturen,« siger Matthew James Collins.

Et komplekst smykke

Halskæden består af over 2.500 farverige sten og muslingeskaller, to ravbjørne, et stort stenvedhæng og en ring af perlemor.

Forskerne har analyseret alle de enkelte dele af halskæden og konkluderer på baggrund af det, at halskæden er »en af de ældste og mest imponerende ornamenter fra den neolitiske tid«.

Forskerne skriver i studiet, at halskæden med al sandsynlighed er produceret i Ba’ja, men at analyserne af muslingeskaller og sten viser, at nogle dele kommer fra regioner langt borte.

Tobias Richter er arkæolog og lektor på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet.

Han er ikke en del af studiet, men har flere gange været på feltarbejde i Jordan og er enig i, at halskæden er et usædvanligt fund.

»Halskæden siger noget om, at Ba’ja formentlig har været en by, der har haft et særdeles aktivt netværk med andre byer. De har tilsyneladende handlet med eksotiske varer og sjældne objekter, som man normalt ikke finder sådan nogle steder,« siger Tobias Richter.

Bevis på social ulighed?

Det faktum, at halskæden er fundet på et barn, er desuden et særdeles interessant aspekt, påpeger Tobias Richter.

»Normalt kan vi ikke finde tegn på, at der var social ulighed i den her periode, men her er beviserne tydelige. Ikke nok med, at det er et gravsted med en spektakulær halskæde, så er der også tale om en barnegrav,« siger Tobias Richter.

Typisk vil gravskatte fra den her periode blive fundet i grave, der tilhører mennesker, som havde opnået en form for status i samfundet med deres handlinger.

»Det kunne være individer, der var gode jægere, naturlige ledere, særlige healere eller andre, der havde specielle evner. Men her er der altså tale om et otteårigt barn,« siger Tobias Richter.

Halskæden er derfor muligvis bevis på, at social status på det her tidspunkt i Ba’ja gik i arv.

»Det er meget unikt for Ba’ja. Der er ikke nogen beviser fra nogen andre steder i den her region. Fundet kan simpelthen indikere fremkomsten af social ulighed i regionen,« siger Tobias Richter.

Halskæden og dens hemmeligheder giver ifølge forskerne anledning til endnu flere arkæologiske undersøgelser af den bemærkelsesværdige neolitiske by.