En dag for omkring 3.600 år siden var indbyggerne i den forhistoriske by i Mellemøsten, der i dag hedder Tall el-Hammam, i gang med deres forskellige daglige gøremål.
De havde ikke den fjerneste anelse om, at en isbelagt klippesten fra rummet havde kurs mod byen med en hastighed på omkring 61.000 kilometer i timen.
Klippestykket fløj gennem atmosfæren og eksploderede i en massiv ildkugle cirka fire kilometer over Jorden.
Eksplosionen var omkring 1.000 gange mere kraftfuld end atombomben i Hiroshima. De chokerede byboere, der stirrede op mod ildkuglen, blev blinde med det samme. Lufttemperaturerne steg hurtigt til over 2.000 grader Celsius.
Tøj og træ brød straks i flammer. Sværd, spyd, muddersten og keramik begyndte at smelte. Næsten øjeblikkeligt stod hele byen i flammer.
Massiv chokbølge ramte byen
Nogle sekunder senere smadrede en massiv chokbølge ind i byen. Den bevægede sig med omkring 1.200 kilometer i timen, hvilket er voldsommere end den værste tornado, der nogensinde er registreret.
De dødelige vinde hærgede gennem byen og tilintetgjorde alle bygninger.
Vindene klippede de øverste 12 meter af det fire etager høje palads og blæste murbrokker ind i den næste dal.
Ikke én eneste af byens 8.000 indbyggere eller nogen dyr i byen overlevede - deres kroppe blev sønderrevet og deres knogler sprængt i små fragmenter.
Omkring et minut senere, 22 kilometer vest for Tall el-Hammam, ramte vindene fra eksplosionen den bibelske by Jericho. Jerichos mure faldt, og byen brændte til jorden.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Som en katastrofefilm
Det lyder mere som plottet i en Hollywood-katastrofefilm end som noget, der faktisk skete nær Det Døde Hav i Jordan for flere årtusinder siden.
Hvordan ved vi, at katastrofen fandt sted? Svaret på dette spørgsmål krævede næsten 15 års omhyggelige med deltagelse af hundrevis af individer.
Det involverede også detaljerede analyser af udgravet materiale af mere end to dusin forskere i 10 stater i USA samt Canada og Tjekkiet.
Da vores gruppe publicerede evidensmængden for nylig i tidsskriftet Scientific Reports, talte den 21 medforfattere arkæologer, geologer, geokemikere, geomorfologer, mineraloger, palæobotanister, sedimentologer, læger og eksperter i kosmisk effekt.
Sammen skabte vi et billede af de forhistoriske ødelæggelser.
Ildstorm gennem hele byen
Da arkæologerne for mange år siden kiggede ud over udgravningerne af den ødelagte by, kunne de se et mørkt, cirka 1,5 meter tykt lag af trækul, aske, smeltede mursten og smeltet keramik.
Det var tydeligt, at en intens ildstorm havde tilintetgjort byen for længe siden. Dette mørke bånd blev kaldt destruktionslaget.
Ingen var helt sikre på, hvad der var sket, men laget var hverken forårsaget af en vulkan, jordskælv eller krigsførelse. Ingen af disse hændelser er i stand til at smelte metal, muddersten og keramik.
For at afdække, hvad der kunne smelte disse ting, brugte vores gruppe den såkaldte 'Online Impact Calculator' til at modellere scenarier, der passer til evidensmængden.
Sandsynlig 'skurk'
Denne beregner, som er bygget af eksperter, giver forskere mulighed for at estimere de mange detaljer forbundet med en kosmisk hændelse baseret på kendte nedslagshændelser og atom-detonationer.
Det ser ud til, at 'skurken' ved Tall el-Hammam var en lille asteroide, der lignede den, der væltede 80 millioner træer i Tunguska, Rusland i 1908.
Det var sandsynligvis en meget mindre version af det gigantiske klippestykke, der gjorde det af med dinosaurerne for 65 millioner siden.
Vi havde fundet en sandsynlig 'skurk'. Nu havde vi brug for bevis på, hvad der skete den dag i Tall el-Hammam.
'Diamanter' i støvet
Vores forskning afslørede en bemærkelsesværdig bred vifte af evidens.
Ved lokationen er der finsprængte sandkorn kaldet 'shocked quartz', der kun dannes ved et tryk på 5 gigapascal - forestil dig seks styk 68 tons tunge Abrams-kampvogne stablet oven på din tommelfinger.
Destruktionslaget indeholder også små diamonoider, der, som navnet indikerer, er lige så hårde som diamanter.
Hver eneste diamonoid er mindre end en influenzavirus. Det ser ud til, at træ og planter i området øjeblikkeligt blev forvandlet til dette diamantlignende materiale som følge af ildkuglens høje tryk og temperaturer.
En bil ville smelte på få minutter
Eksperimenter med laboratorieovne afslører, at keramik og mudderbrokker i Tall el-Hammam blev flydende ved temperaturer på mere end 1.500 grader Celsius. Det er varmt nok til at smelte en bil på få minutter.
Destruktionslaget indeholder også små kugler af smeltet materiale, der er mindre end luftbårne støvpartikler. Det er såkaldte 'spherules', skabt af fordampet jern og sand, der smeltede ved omkring 1.590 grader Celsius.
Derudover er overfladerne på keramikobjekterne og smelteglasset bejdset med små smeltede metalliske korn, blandt andet iridium med et smeltepunkt på 2.466 grader Celsius, platin, der smelter ved 1.768 grader Celsius og zirconiumsilicat, der smelter ved1.540 grader Celsius.
Samlet viser denne evidensmængde, at temperaturen i byen steg til mere, end vi ser i forbindelse med vulkanudbrud, krigsførelse og normale bybrande. Den eneste naturlige proces, der er tilbage, er en kosmisk nedslag.
Umuligt at dyrke afgrøder
Samme evidens findes ved kendte nedslagssteder, som Tunguska og Chicxulub-krateret, skabt af asteroiden, der udløste dinosaurernes udryddelse.
Tilbage står spørgsmålet om, hvorfor byen og mere end 100 andre bosættelser i området lå øde i flere århundreder efter ødelæggelsen.
Det kan være, at høje niveauer af salt, der blev afsat i løbet nedslagshændelsen, gjorde det umuligt at dyrke afgrøder.
Vi er stadig ikke sikre, men vi tror, at eksplosionen muligvis forstøvede eller sprøjtede giftige niveauer af saltvand fra Det Døde Hav over dalen.
Uden afgrøder kunne ingen bo i dalen i op til 600 år, indtil den minimale nedbør i dette ørkenlignende klima skyllede saltet ud af markerne.
Øjenvidne til eksplosionen?
Det er muligt, at en mundtlig overlevering af byens ødelæggelse blev videregivet i flere generationer, indtil den blev registreret som historien om Sodoma og Gomorra.
Bibelen beskriver ødelæggelsen af et bycenter tæt på Det Døde Hav - sten og ild faldt fra himlen, mere end én by blev ødelagt, tyk røg steg fra brandene, og byens indbyggere blev dræbt.
Var det en forhistorisk øjenvidneberetning? I så fald kan ødelæggelsen af Tall el-Hammam være den næstældste ødelæggelse af en menneskelig bosættelse som følge af en kosmisk hændelse efter landsbyen Abu Hureyra i Syrien for omkring 12.800 år siden.
Vil ske igen
Nok så vigtigt, er det muligvis den første skriftlige beretning om en sådan katastrofal hændelse.
Det mest skræmmende er, at det næsten med sikkerhed ikke vil være den sidste gang, en menneskeby møder denne skæbne.
Tunguska-store udbrud, som det, der fandt sted ved Tall el-Hammam, kan tilintetgøre hele byer og regioner. De udgør en alvorlig trussel.
I september 2021 var der mere end 26.000 kendte asteroider i nærheden af Jorden og der er hundrede kometer, som befinder sig tæt på vores klode. Én af dem vil uden tvivl sætte kurs mod og ramme Jorden. Millionvis bliver aldrig opdaget, og nogle er muligvis på vej mod Jorden nu.
Medmindre kredsløb- eller jordbaserede teleskoper opdager disse uregerlige objekter, risikerer vi, at vi ikke bliver advaret - ligesom det skete for indbyggerne i Tall el-Hammam.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
\ Læs mere
