Et sted i det sydøstlige Kenya tumlede et knap 3-årigt barn omkring med sin familie, inden barnet på et tidspunkt for omkring 78.000 år gik bort.
Dødsårsagen kender vi ikke. Vi ved til gengæld, at den gruppe mennesker, barnet tilhørte, anstrengte sig for at sikre det lille barn en hæderlig rejse til efterlivet. Umiddelbart efter døden har de nemlig gravet et dybt hul til barnet.
De har angiveligt pakket barnets overkrop tæt og godt ind i et svøb, inden de har skubbet barnets knæ godt op mod brystet og lagt det ned i graven på sin højre side med hovedet hvilende på en pude.
Til sidst har de fyldt graven med jord, og meget mere ved vi ikke. I næsten 80.000 år har knogleresterne fra det lille barn været gemt væk under jorden. Det var lige indtil et hold tyske og lokale kenyanske arkæologer gravede det fri i 2013.
Mtoto, som man siden har kaldt det lille barn, er nu efter mange års omfattende forskningsarbejde anslået til at være den tidligst kendte menneskegrav i Afrika. Det fastslår et forskerhold i et studie, der netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature.
Arkæologi-professor: En kæmpestor nyhed
Ifølge arkæolog og professor Felix Riede er fundet af Mtoto-graven ikke bare fascinerende, det er også en »kæmpestor forskningsnyhed«:
»Gravlægninger er arkæologisk set supersjældne hele verden over. Der er kun fundet en håndfuld grave, der er over 15.000 år gamle,« forklarer Felix Riede, som er tilknyttet Afdeling for Arkæologi og Kulturarvsstudier Aarhus Universitet
Med omtrent 78.000 år på bagen placerer Mtoto-graven sig i den afrikanske ‘Middle Stone Age’, der strækker sig fra 280.000 til for 25.000 år siden.
Perioden er særligt interessant i menneskets udviklingshistorie, fordi forskere gennem tiden har fundet forskellige, tidlige tegn på såkaldt kompleks kognitiv adfærd.
Fund af gamle redskaber, udsmykkede strandskaller, hulemalerier og anden kulturel og teknologisk opfindsomhed er typiske tegn på kompleks kognitiv adfærd. Gamle gravsteder taler ind i den historie:
»Gravlægninger bliver anset for at være meget signifikante, fordi de er et direkte tegn på, at man har haft en forestilling om efterlivet. Det tyder på, at der har været en emotionel tilknytning mellem de levende og de døde,« fastslår Felix Riede, der ikke har været involveret i det nye studie.
\ Læs mere
Næsten ingen ældgamle grave i Afrika
Graven kan altså hjælpe os med at forstå, hvordan mennesker for 78.000 siden handlede og tænkte. Det er en lille kattelem til en meget fjern verden.
Det er selvfølgeligt fascinerende i sig selv, men flere andre ting er også med til at gøre fundet opsigtsvækkende.
Selvom menneskehedens historie begyndte i Afrika, er der fundet påfaldende få spor fra begravelser på kontinentet. Derfor ved vi meget lidt om begravelser og gravsteder i den verdensdel, hvor de tidligste moderne mennesker boede.
Det gør den nye forskning altså op med. Den ældste grav i Afrika, vi før har kendt til, var 74.000 år gammel og blev fundet i den såkaldte Border Cave i Sydafrika. Her blev et barn ligeledes fundet i en grav med ornamenterede strandskaller.
Tilsammen peger de to fund i retning af, at der på tværs i den senere del af den afrikanske ‘Middle Stone Age’ har fandtes en »tradition for begravelser med en symbolsk vigtighed - i al fald af unge børn,« vurderer Louise Humphrey, der forsker i menneskets oprindelse ved Nationalhistorisk Museum i London.
Det skriver Louise Humphrey, der ikke har været involveret i studiet, i en kommentar til det nye studie bragt i tidsskriftet Nature.
Gravsteder er notorisk svære for arkæologer
Set gennem de mere nørdede arkæologiske briller er fundet også iøjnefaldende.
Det er nemlig notorisk svært for arkæologer at kortlægge gravsteder, der er så gamle (det er derfor, vi kender så få af dem). Det skyldes, at langt fra alle gravsteder efterlader synlige spor, som arkæologerne kan snuse sig frem til.
»Mange af de gravlægninger, vi kender, blev fundet og udgravet for en del år siden, og de fleste er meget omdiskuterede, fordi det er så svært at bevise, at det rent faktisk er en gravlægning,« forklarer Felix Riede.
Faktisk er der en omstændig række trin, der skal dokumenteres, før arkæologerne kan sikre sig, at de har fundet et gravsted og ikke bare et tilfældigt lig i jorden. De skal blandt andet sikre sig, at:
- fordybningen, som liget ligger i, er udgravet af mennesker.
- liget eller dele af det bevidst er placeret i udgravningen.
- liget er dækket til igen af mennesker - typisk med den samme jord, der blev brugt til at grave hullet.
Det lyder måske ikke så svært i sig selv, men det er det, når der er tale om gravsteder, der er så mange tusinde år gamle, påpeger Felix Riede:
»I nyere historie er folk blevet gravlagt på meget specifikke måder med tydelige markører. Men i de allertidligste traditioner er der ofte tale om en lille fordybning i jorden, hvor det kan være meget svært at bestemme, om kroppen er lagt derned af spirituelle årsager eller ej.«
Var der en større mening med begravelsen?
Når de tre trin er beviste, skal arkæologerne finde tegn på, at der har været en form for større mening med begravelsen, der går udover det rent praktiske. Man gravede eksempelvis også døde ned for at holde dyr på afstand.
»Tilstedeværelsen af symbolske handlinger løfter behandlingen af den døde fra være blevet håndteret som på et lighus til at være håndteret som til en begravelse,« pointerer Louise Humphrey i sin kommentar.
Forskerne bag det nye studie argumenterer for, at de har fundet et gravsted, fordi:
- barnets overkrop er bundet tæt ind i et materiale,
- barnets knæ er (kunstigt) placeret op mod brystet,
- barnets hoved er lagt på et materiale, der minder om en pude.
»Det er en robust bevisførelse, og den er underbygget med et batteri af metoder,« fortæller Felix Riede, der tilføjer, at barnegrave er meget usædvanlige at finde, fordi børns knogler er blødere og nedbrydes lettere end voksnes, hvilket gør arbejdet endnu mere imponerende.
»Det her arbejde er ‘state of the art’ hele vejen igennem. Det er et stjernehold af forskere med mange ressourcer i ryggen, der har lavet en meget omfattende behandling af deres fund,« konstaterer Felix Riede.
Forskningsmæssig jætteindsats
Hele historien bag opdagelsen vidner også om, at der står lidt af en forskningsmæssig jætteindsats bag.
Mtoto blev fundet i åbningen af Panga ya Saidi-hulen, der ligger i det sydøstlige Kenya. Hulen har været et vigtigt udgravningssted, siden tyske og kenyanske arkæologer tog hul på en række omfattende udgravninger i hulen i begyndelsen af 2010.
Allerede i 2013 gravede arkæologerne de første knogler fra Mtoto, der betyder ‘barn’ på swahili’, fri. Men først i 2017 var den lille grav med knoglerne færdigudgravet.
Det skyldes blandt andet, at knoglerne, som de gravede fri fra omkring tre meter under hulens ‘gulv’, lå så tæt og var så porøse, at det krævede en ekstrem snilde at plastre dem sammen og stabilisere dem ude i felten.
Da knoglerne efter fire års arbejde endelig var gravet fri og plastret sammen, blev de sendt til Nationalmuseet i den kenyanske hovedstad, Nairobi.
»På det tidspunkt var vi ikke sikre på, hvad vi havde fundet. Knoglerne var alt for skrøbelige til, at vi kunne undersøge dem i felten,« fortæller arkæolog Emmanuel Ndiema fra Nationalmuseet i Kenya i en pressemeddelelse.
Derfor blev knoglerne også straks sendt videre til specialiserede undersøgelser i Det nationale center for menneskelig evolution (CENIEH) i byen Burgos i Spanien, der huser et af verdens førende laboratorier til undersøgelser af den menneskelige evolution.
Flere måneders laboratoriearbejde
I Burgos blev fundet for alvor interessant.
Det var nemlig i laboratoriet, at forskerne fandt to tænder, der ledte dem på sporet af, at knoglerne kunne stamme fra et menneske. Det blev senere bekræftet, at tænderne var fra et 2,5 til 3-årigt gammelt menneskebarn.
Næste skridt gik ud på at finde ud af, om der så var tale om en begravelse eller blot et tilfældigt lig. Det blev først slået helt fast efter flere måneders arbejde i laboratoriet i Spanien.
Analyser af knoglerne og den omkringliggende jord bekræftede, at kroppen var blevet dækket til med jord hurtigt efter dødsøjeblikket, og at nedbrydningen af kroppen skete i graven.
Andre analyser viste, at Mtotos hoved er ‘faldet sammen’, på en måde der indikerer, at barnets hoved har hvilet på en form for pude, der siden er blevet opløst. Mtoto var med andre ord begravet med fuldt overlæg ikke så lang tid efter sin død.
Til sidst har forskerne gennem brug af såkaldt luminescens-datering - en metode, hvor man måler, hvor længe siden det er, at sandkorn sidst var udsat for sollys - kunnet bestemme, at Mtoto blev lagt i jorden for 78.000 år siden.
Og det gør altså Mtotos begravelse til den ældste, vi kender fra Afrika.
Forvent flere spektakulære fund fra Kenya
De tidligste spor af begravelser fra neandertalere og Homo sapiens, vi kender til, er fundet i Eurasien (fællesbetegnelse for verdensdelene Europa og Asien) og anslås til at være op 120.000 år gamle.
Det er stadig usikkert, hvorfor der findes så få tidlige begravelser i Afrika. Det kan selvfølgelig skyldes, at der allerede dengang var kulturelle forskelle i forskellige verdensdele, men der kan også være andre mindre opsigtsvækkende forklaringer:
»Det store spotlight i arkæologien og palæontologien flytter sig rundt fra sted til sted. Sydafrika var hot for 20 år siden. Så flyttede spotlight til Sydøstasien, hvor der har været mange store fund de seneste år. Nu er der mere fokus på Afrika og især Panga ya Saidi-hulen,« siger Felix Riede og fortsætter:
»Men der har også været mange politiske vanskeligheder ved at arbejde nogle steder i Afrika, og så har det været svært at arbejde i regnskov. Så det er også nogle forskningshistoriske processer, der bestemmer, hvad man finder.«
Felix Riede forventer dog, at Panga ya Saidi-hulen vil være genstand for mange store opdagelser i fremtiden.
»Den kommer til at give os nogle overraskelser. Jeg ved ikke, om de finder flere grave. Det holder de nok tæt med, men vi skal forvente flere spektakulære fund derfra,« slutter han.
\ Læs mere
\ Kilder
- Earliest known human burial in Africa (Nature, 2021). DOI: 10.1038/s41586-021-03457-8
- Felix Riedes profil (AU)
- Louise Humphreys profil (Natural History Museum)
- Emmanuel Ndiemas profil (Max Planck Institute)
- Earliest evidence of personal ornaments associated with burial: the Conus shells from Border Cave. (J Hum Evol., 2016). DOI: 10.1016/j.jhevol.2016.01.002
