Ved hjælp af data fra gamle kirkebøger har forskere fra Københavns Universitet rekonstrueret stamtræer for knap en halv million mennesker i provinsen Quebec i det nuværende Canada fra år 1608-1800.
Det var de første kolonister, som kom fra Europa til Nordamerika og grundlagde Quebec. Dengang blev man gift tidligt for at få børn, og man fik mange børn. Nogle fik flere end 20 børn.
Men tilsyneladende var total maksimering af børneflokken ikke nødvendigvis den bedste strategi til at sikre flest mulige efterkommere.
Det nye studie viser nemlig et interessant mønster. De, som var mest frugtbare og fik flest børn, fik færre oldebørn og tipoldebørn end de, som var mindre frugtbare og fik færre børn.
Fordi fertilitet er genetisk betinget, tyder studiet på, at der i Quebec er sket en naturlig udvælgelse af individer med moderat fertilitet til fordel for dem med meget høj fertilitet.
Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Ecology & Evolution.
»De, som fik færre børn, har kunnet investere mere i hvert enkelt barn,« siger adjunkt på Økonomisk Institut på Københavns Universitet Marc Klemp til Videnskab.dk.
Han har lavet det nye studie sammen med professor i økonomi Oded Galor fra Brown University i USA.
I de mindre børneflokke er der:
- En større andel, der har lært at skrive
- En større andel, som er blevet gift
- Og en lavere gennemsnitlig giftealder
Om folk kunne læse eller ej, har forskerne afgjort ved at se, om de har underskrevet deres ægteskabspapirer, eller om de blot har sat et kryds.
»Så den lavere frugtbarhed har altså i første omgang resulteret i færre, men til gengæld stærkere børn med bedre forudsætninger for at føre slægten videre,« siger han.
Ifølge Marc Klemp vil vi måske se samme udvikling i nogle af de lande i for eksempel Afrika, hvor man døjer med overbefolkning. Det vender vi tilbage til.
Naturlig udvælgelse
Hold nu godt fast, for nu kommer der lige en bunke tal:
Dengang i det førindustrielle og stærkt katolske Quebec blev man gift for at få børn. De mest fertile par fik første barn blot 38 uger efter giftermålet, mens de med lidt lavere frugtbarhed først fik barn efter gennemsnitligt 62 uger.
Forskerne har selvfølgelig ikke kunnet måle fertiliteten ved at læse i kirkebøgerne, men i og med at man den gang blev gift for at stifte familie og ikke brugte beskyttelse, når man dyrkede sex, går de ud fra, at når der gik længere tid til første barn, så skyldtes det lavere fertilitet.
De mindre fertile fik i gennemsnit lidt færre børn end dem med meget høj fertilitet (0,55 færre børn i gennemsnit), men lidt flere børnebørn (0,66 flere) og langt flere oldebørn og tipoldebørn.
Nemlig i gennemsnit 9-17 flere oldebørn og 16-32 flere tipoldebørn.
»Det ser ud til, at der er sket en naturlig udvælgelse af dem, som er genetisk disponeret for lavere frugtbarhed,« siger Marc Klemp til Videnskab.dk.
Familier med moderat fertilitet har med tiden udkonkurreret dem med meget høj fertilitet.
\ Optimal mængde afkom
Alle arter fra mennesker til solsorte har en optimal mængde afkom, som sikrer, at arten videreføres, og at flest mulige efterkommere overlever.
Individer, som får flere eller færre end det optimale antal, bliver efterhånden udkonkurreret.
Derfor lægger solsorte i dag 3-5 æg pr. kuld. Flere unger giver for mange næb at mætte, så ungerne enten dør eller bliver svagere og derfor får sværere ved selv at føre arten videre.
På samme måde er der tilsyneladende sket en naturlig udvælgelse blandt mennesker med lidt lavere frugtbarhed, som fik færre børn end de mest frugtbare.
Den optimale mængde afkom kan ændre sig, når samfundet ændrer sig.
Det skete for eksempel i forbindelse med industrialiseringen, hvor uddannelse blev vigtigere for at overleve.
Kilde: Flere studier af både dyr og planter har vist det. For eksempel: The Natural Regulation of Animal Numbers fra 1954
Flere ressourcer til det enkelte barn
I studiet har forskerne sammenlignet søskende. De har taget højde for socioøkonomiske forhold og alder ved indgåelse af ægteskab.
De finder samme mønster i byområder i Quebec som i landområderne og samme mønster nord og syd for Saint Lawrence-floden.
Derfor er forskerne ifølge Marc Klemp ret sikre på, at der er en årsagssammenhæng mellem den lidt lavere frugtbarhed og det endelige udfald med flere oldebørn og tipoldebørn.
»Jo længere tid en arts afkom er afhængig af sine forældre, jo større betydning har mængden af afkom. Det er klart, at man har flere ressourcer til at tage sig af det enkelte barn, hvis man får 4 børn i stedet for 8 eller 10,« siger Marc Klemp.
LÆS OGSÅ: Korrelation eller kausalitet: Hvornår er der en årsagssammenhæng?
Vores biologi påvirker historien
Professor i historie på Saxo-Instituttet på Københavns Universitet Anne Løkke har læst det nye studie og er begejstret:
»Det er vanvittigt spændende. Vi kan se, at lavere frugtbarhed i denne befolkningsgruppe faktisk endte med, at de fik flere tipoldebørn. Det er første gang, vi ser det vist for så stor en befolkning over så lang tid. Det er simpelthen flot,« siger hun.
Anne Løkke har tidligere forsket i sammenhængen mellem fertilitet, amning og børnedødelighed.
Lige nu er hun i gang med et stort forskningsprojekt kaldet Link-Lives, som har fået penge fra Innovationsfonden og Carlsbergfondet til opbygge viden om livsforløb for (næsten) alle danskere fra første folketælling i 1787 til cpr-nummersystemet blev indført i 1968.
Hun roser det nye studie, som efter hendes mening giver ny forståelse af, hvordan menneskets biologi har indflydelse på vores historie.
»Det viser, hvor væsentligt det er at tænke kroppen og de kropslige aspekter ind, når vi skal forstå historien. At de, som fik færre børn og dermed kunne investere mere i hvert enkelt barn, endte med at få flest efterkommere, er en meget vigtig brik i Quebecs historie,« siger hun.
Amning i Danmark gav færre børn
Hun understreger, at selv om dette studie kun kan fortælle noget om udviklingen i lige præcis Quebec, viser det samtidig vigtigheden af at lave tilsvarende studier af befolkninger andre steder og tider, hvor mennesker har indrettet deres familiedannelse og børneavl anderledes.
»I Danmark fik man for eksempel slet ikke lige så mange børn. Vi har haft en stærk tradition for, at folk giftede sig sent og ammede længe, og det begrænsede antallet af børn og mindskede børnedødeligheden,« siger Anne Løkke.
Det hænger sammen med, at de fleste ikke kan blive gravide, så længe de ammer.
Hendes tidligere forskning har vist, at der før industrialiseringen for langt de fleste danskere gik to til tre år mellem hvert barn. I Quebec gik der ofte gik under et år.
Overbefolkning i dag
Kan studiet bruges til at sige noget om, hvordan det vil gå i de dele af verden, hvor der er overbefolkning i dag? For eksempel Niger, hvor hver kvinde i gennemsnit føder syv børn.
Måske, mener Marc Klemp:
»Der er en vis sandsynlighed for, at samme mekanisme vil gøre sig gældende i fattige dele af verden i dag. Vi vil tro, at der langsomt vil komme en demografisk transition i fattigere lande, hvor der vil ske en naturlig udvælgelse af dem, som er mindre frugtbare,« siger han.
Men efter Anne Løkkes mening er det umuligt at vide.
»De fattige lande, hvor kvinderne får mange børn i dag, er helt anderledes end Quebec dengang, og verden er anderledes end dengang, hvor man hverken havde antibiotika eller vacciner,« siger hun.
Hvis vi vil gøre noget ved fattigdom og overbefolkning, skal vi ikke vente på evolutionen, mener Anne Løkke, men hjælpe med at sikre, at flere kvinder i for eksempel Afrika får en uddannelse og dermed får færre børn.
