Kanoner, håndgranater og op til tusind soldater var ombord, da et gigantisk svensk krigsskib eksploderede i Østersøen for 463 år siden.
Skibet, som hed Mars, tilhørte den svenske flåde og var et af Nordeuropas største og mest frygtede flådefartøjer under Den Nordiske Syvårskrig. I den danske hær kaldte man fartøjet for 'Jydehaderen'.
I 2011 blev resterne af det eksploderede krigsskib fundet på bunden af havet ud for Sveriges næststørste ø, Øland.
\ Om Jydehaderen
Mars, som blev bygget i 1563, fik på grund af sin størrelse tilnavnet Makalös.
Danskerne kendte det mageløse fartøj for sit fjendtlige sindelag og kaldte det derfor Jutehataren, (Jydehaderen). Kært barn har mange navne, skriver en forsker i en anden artikel om skibet.
Nu er de nyeste fund fra vraget netop blevet afsløret på et pressemøde på Böda Hamn, Öland, i Sverige.
»I år er vi kommet tættere på menneskene om bord. Vi har fundet flere skeletdele, blandt andet et lårben med noget, vi tror, er skader fra et skarpt våben omkring knæet,« fortæller Rolf Fabricius Warming, der er marinarkæolog og en af de forskere, der undersøger Mars.
»Vi har også fundet store kanoner og en håndgranat. Vi kan se på vraget, at der har været et meget hårdt og barsk slag. Mellem 800 og 1.000 soldater har været ombord. Det er nærmest en hel by, der er sunket ned. De fleste døde i eksplosionen, eller da skibet sank ned i dybet,« fortsætter han.
Skibet havde en sølvskat
Forskerne har tidligere fundet en sølvskat på Mars. I år er et af deres mest spektakulære fund en såkaldt entrekrog. Det er en krog, der ligner et anker, som soldaterne brugte til at hægte sig fast i de skibe, de angreb og ville i nærkamp med.
Man kender entrekroge fra skriftlige kilder fra 1500-tallet, men har aldrig tidligere fundet en, siger Rolf Fabricius Warming.
»Den er helt unik. Der findes ikke noget lignende noget sted i verden,« siger marinarkæologen, som fortæller, at dykkerne også har fundet rester af noget, der sandsynligvis er rustningsdele og muligvis hjelme og sværd.
Danske soldater var ombord på Mars
Det enorme svenske flådefartøj gik ned, fordi krudtkammeret i den forreste del af skibet eksploderede. Kort forinden havde besætningen været i hård kamp mod et dansk krigsskib, ved forskerne fra skriftlige kilder.
I første omgang gik det godt for danskerne, som fik hjælp af deres allierede fra Lübeck.
»Soldaterne kæmpede med håndgranater, lanser og spyd, som de kastede ned fra masterne. Det var det rene ‘Pirates of the Caribbean’,« siger Rolf Fabricius Warming.
Det lykkedes den dansk-lybiske hær at kapre det frygtede svenske krigsskib. Derfor var 3-400 danske soldater ombord, da Mars eksploderede.
Læs mere om danskernes kapring af svenskernes største flådefartøj i artiklen Historie med krudt i: Da Herluf Trolle erobrede 'Jydehaderen'.
Svenskerne skiftede kamptaktik
Fundet af det over 400 år gamle krigsskib har givet forskerne ny viden om de blodige kampe, der fandt sted til søs under syvårskrigen, som blev kæmpet mellem svenskerne på den ene side og danskerne på den anden i 1563-1570.
For eksempel har forskerne fået dokumentation for, at den svenske hær på daværende tidspunkt var i fuld gang med at skifte kamptaktik: Hæren gik fra at satse på nærkampe til langdistance-kampe.
Det vidner de store kanoner, som er op til 4,8 meter lange, om.
\ Flydende artilleriplatform
Mars var en stor artilleriplatform. Det var ikke meningen, at den skulle i nærkamp, fortæller Rolf Fabricius Warning:
»Vi ved fra skriftlige kilder, at den svenske konge gav ordrer til, at Mars skulle holde sig på afstand og skyde skibe i sænk. Det lykkedes faktisk – Mars skød det lybske skib, Lange Bark, i sænk under søslaget på den første dag.«
Trods de store kanoner var besætningen på Mars ikke færdig med at gå i nærkamp, hvor de kom helt tæt på deres fjender.
Soldaterne på skibet befandt sig under et net, der var spredt ud over dækket. Nettet - et såkaldt antibording net - skulle forhindre fjenden i at hoppe ombord.
»Antibording nettet kender vi fra skriftlige kilder. Den svenske admiral Jacob Bagge har beskrevet, at han blev såret af et spyd under nærkamp. Så tog han en hagebøsse og skød dem, der havde såret ham, så de faldt ned i nettet,« fortæller Rolf Fabricius Warning.
Brevudvekslinger kan være farvede
Forskerne ved i det hele taget en hel del om Den Nordiske Syvårskrig fra skriftlige kilder. De har breve fra den danske admiral Herluf Trolle og fra den svenske admiral Jacob Bagge samt officielle dokumenter fra kongerne.
Men da krigsskibet Mars i 2011 blev fundet på bunden af Østersøen, fik de en helt anden form for dokumentation.
»Der er en del ‘fake news’ i de skriftlige kilder. Mange vil gerne tage æren for Mars’ nederlag. Men når vi undersøger vraget, ser det ud til, at det virkelig var en stor eksplosion. Den var så voldsom, at forenden af skibet ligger cirka 40 meter fra resten,« siger Rolf Fabricius Warming.
Skibsvraget giver et billede af øjeblikket
En dansk maritim arkæolog, der ikke har været med til at udforske det eksploderede skib i Østersøen, er enig i, at et fundet af skibsvraget kan give en helt anden form for dokumentation, end den man får via skriftlige kilder.
\ Den Nordiske Syvårskrig
Syvårskrigen brød ud i 1563 og varede til 1570.
I krigen kæmpede Frederik d. 2., som var konge af Danmark og Norge, mod Erik d.14, som var konge af Sverige, om at få kontrollen over Østersøen.
På papiret vandt Danmark-Norge og dets allierede Polen og Lübeck krigen, for Sverige skulle betale store krigsskadeserstatninger. Reelt var styrkeforholdet mellem landene dog uændret ved krigens slutning.
Kilde: Nationalmuseet
»Mars er så velbevaret og komplet, at det giver et billede af en øjeblikssituation. Man føler virkelig, at man står midt i slagmarken,« siger Mikkel Thomsen, der er museumsinspektør og maritinarkæolog på Vikingeskibsmuseet i Roskilde.
»Vraget giver et øjebliksbillede af et stykke militært og politisk historie. Det er ovenikøbet international historie, for Syvårskrigen blev kæmpet på tværs af landegrænser,« fortsætter han.
Dykkere filmer fra skibsvraget
Resterne af Mars ligger 70 meter under havets overflade. Det er så dybt, at forskerne ikke selv kan komme ned til det. Derfor bruger de robotkameraer og sender professionelle dybdedykkere med undervandskameraer derned.
Optagelserne af vragdelen bliver studeret og brugt til at lave 3D-modeller af skibet og de genstande, der findes på det.
Indtil videre har forskere og dykkere ikke tilladelse til at røre ved noget på vraget, tage noget med op eller grave omkring det.
Ifølge Mikkel Thomsen har vragdelene dog også bedst af at blive liggende på bunden af havet.
»I Østersøen er der ekstremt gode bevaringsforhold. Vandet er iltfattigt, koldt og ret fersk, så pæleorme, som normalt er de største trusler mod træ, kan ikke leve der,« siger Mikkel Thomsen.
»Hvis man hejser vragdelen op, vil der ske nedbrydning og sætningsskader. Desuden ville det være besværligt og ekstremt dyrt at få det op fra så dybt vand,« fortsætter han.
Udforskningen af Mars bliver foretaget af forskere fra det marinearkæologiske forskningsinstitut MARIS ved Södertörn højskole i Sverige. Dykkerne kommer fra dykkerorganisationen GUE, Västervik Museum, Ocean Discovery og MMT.
15 dykkere og ti forskere har deltaget i den seneste udforskning af skibet.
\ Læs mere
\ Læs mere
Kanonerne på skibet er op til 4,8 meter lange. Klik videre i galleriet her, og se flere billeder. (Foto: Kirill Egorov / Ocean Discovery / Mars Project. )
Professionelle dykkere udforsker vraget, som ligger på 70 meter dybt vand. (Foto: Kiril Egorov/ Ocean Discovery/ Mars Project. )
Dykkerne har ikke kun fundet våben og skelletdele. De har også fundet isenkram, som vidner om, at besætningen har haft en hverdag ombord. De kunne sejle i flere måneder ad gangen, fortæller Rolf Fabricius Warming. (Foto: Kirill Egorov/ Ocean Discovery/ Mars Project. )
Dykkerne har fundet en håndgranat sandsynligvis lavet af keramik. (Foto: Kirill Egorov/ Ocean Discovery/ Mars Project. )
Vraget, som blev fundet i 2011, er ekstremt velbevaret. Det skyldes, at Østersøen er meget fersk. (Foto: Kirill Egorov/ Ocean Discovery/ Mars Project. )
Vragdelene ligger på så dybt vand, at dykkerne kun kan opholde sig derned i 40 minutter ad gangen. (Foto: Kirill Egorov/ Ocean Discovery/ Mars Project. )
Dykkerne laver videooptagelser, som de tager med op til forskerne. Udfra optagelserne kan forskerne lave 3D-modeller af skibet. (Foto: Kirill Egorov/ Ocean Discovery/ Mars Project. )
Forskerholdet behandler data sammen med dykkere. Det er Rolf Fabricius Warming med det lyse hår. (Foto: Julia Golosiy/ Ocean Discovery/ Mars Project. )
Mars blev bygget af Erik den XIV i år 1563. Det var et af samtidens største og mest moderne krigsskibe. (Foto: Kirill Egorov/ Ocean Discovery/ Mars Project. )
Artilleri på krigsskibet Mars. (Foto: Kirill Egorov/ Ocean Discovery/ Mars Project. )
