Camilla har overspist i 40 år: Rekordstort studie skal nu finde den bedste behandling mod lidelsen

»Det har været en mekanisme til at håndtere overgreb og eksklusion. Overspisning blev en trøst, en måde at håndtere svære følelser og oplevelser. Men så kom den dårlige samvittighed, og det var meget skammeligt at blive tykkere og tykkere uden selv at kunne styre det.«

Sådan beretter Camilla Møller, der gennem store dele af sit liv har kæmpet med Binge Eating Disorder (BED), også kaldet tvangsoverspisning.

BED er en spiseforstyrrelse, der er karakteriseret ved episoder af overspisning, hvor man spiser usædvanligt store mængder mad og mister kontrollen undervejs.

Dette efterfølges ofte af ubehagelige følelser som skam, skyld, væmmelse og lavt selvværd.

På trods af at være relativt ukendt er BED den mest udbredte spiseforstyrrelse i den vestlige verden - også i Danmark, ifølge Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade.

BED er først for nylig blevet anerkendt som selvstændig diagnose, og derfor er der heller ikke et entydigt svar på, hvilken type behandling der er mest effektivt til at behandle lidelsen.

Men det har danske forskere nu besluttet sig for at finde ud af, og verdens største forskningsprojekt om behandling af BED er nu sat i gang på Psykiatrisk Center Ballerup.

Projektet i Ballerup, der går under navnet HALO-trial (som står for 'High, medium and low intensity psychotherapy for binge eating disorder') har til formål at undersøge en række forskellige psykologiske behandlinger, for at se hvilken der er den mest effektive til behandling af BED.

»Der er mange, der har prøvet sig frem med forskellige behandlingsmetoder, men vi mangler robuste studier, der sammenligner behandlingerne direkte,« forklarer seniorforsker og psykolog Anne Bryde Christensen, der leder projektet i samarbejde med Nadia Micali, professor i psykiatri ved Københavns Universitet, til Videnskab.dk.

»Det er vigtigt, fordi vi har brug for retningslinjer for behandling af BED, og vi har brug for forskningsbaseret viden om, hvad der virker bedst for hvem,« tilføjer Anne Bryde Christensen. Hun er adjunkt på Institut for Psykologi ved Københavns Universitet og Seniorforsker ved Center for eating and feeding disorders research (CEDaR).

BED siden barndommen

Der er stor variation i estimaterne for, hvor mange der er ramt af BED, men Sundhedsstyrelsen anslår, at der er mellem 40.000 og 50.000 personer med spiseforstyrrelsen i Danmark i alderen mellem 15 og 45 år, hvilket svarer til 2 til 3 procent.

I et studie fra 2020 rapporterer 3,6 procent af danske 16-årige piger og 1,2 procent af 16-årige drenge selv symptomer, der svarer til BED.

For Camilla Møller startede det tidligt:

»Jeg har haft BED som en tro følgesvend, siden jeg var barn – otte-ni år gammel, vil jeg tro,« fortæller hun til Videnskab.dk.

»Det blev en stor del af mit liv, og i dag er jeg 53 år. Det har fyldt rigtig meget hver dag og mere og mere gennem årene.«

»En god ven«

I dag har Camilla Møller fået behandling for lidelsen. Men da spiseforstyrrelsen var værst, havde hun episoder med overspisning flere gange hver uge.

Under overspisningsepisoderne følte hun sig fanget i en form for trance.

»Den fornuftige del af hjernen, der burde være i kontrol, er fuldstændig lukket ned. Jeg vidste jo godt, det ikke var smart at gøre, men der var ligesom en anden hjerne, der tog over. Det var virkelig en mærkelig ting – jeg kunne ikke slukke for den del, der fik mig til at blive ved med at spise.«

Paradoksalt nok beskriver hun sygdommen som ‘en god ven’ at have.

»Men den var i virkeligheden ikke særlig god, det var i virkeligheden en møgven at have,« fortsætter Camilla Møller.

»Det har været en mekanisme til at håndtere overgreb og eksklusion. Overspisning blev en trøst, en måde at håndtere svære følelser og oplevelser. Men så kom den dårlige samvittighed, og det var meget skammeligt at blive tykkere og tykkere uden selv at kunne styre det,« siger hun.

320 deltagere i fire forskellige behandlinger

Studiet på Psykiatrisk Center Ballerup inkluderer i alt 320 deltagere med BED, som fordeles ud på fire forskellige behandlingsforløb ved lodtrækning:

1. Individuel terapi
2. Gruppeterapi
3. Guidet selvhjælp, bestående af adgang til en internetbaseret terapi platform, samt løbende møder og telefonopkald med en terapeut
4. En kontrolmetode, som består af systemisk-narrativ gruppeterapi, der bruges til andre typer spiseforstyrrelser i Region Hovedstaden

De tre førstnævnte grupper følger den samme behandlingsmetode, Cognitive Behavioural Therapy Enhanced (CBT-E), som er udviklet ved Oxford Universitet i England.

CBT-E anbefales som førstevalgsbehandling til bulimi og er også blandt de foretrukne metoder til behandling af anoreksi. Du kan læse i faktaboksen herunder, hvad den består af.

Sætter BED på landkortet

»Det er et kæmpe skridt for Danmark at lave forskningsprojekter i den her størrelse på det her område,« mener Lene Meyer, der er psykolog med 15 års erfaring inden for spiseforstyrrelser, og som ikke er med i dette forskningsprojekt.

»Forskningen har stået stille i mange år. Der har været mange småprojekter, men det her sætter BED på landkortet – både i psykiatrien og i samfundet. Det skaber øget bevidsthed, og det er virkelig vigtigt, for BED er en spiseforstyrrelse, der ofte bliver glemt,« siger hun til Videnskab.dk.

Et af de steder, sygdommen har været glemt, har været blandt de praktiserende læger, fortsætter Lene Meyer, der er postdoc i vægtneutral sundhed på Københavns Universitet og som har en ph.d. i BED.

»Når personer med BED henvender sig til lægen, ser lægen ofte kun på vægten. Men BED er meget mere end et vægtproblem,« fortæller hun.

»At få at vide, at man bare skal spise mindre og motionere mere, er som at hælde benzin på bålet. Det ignorerer den psykologiske kompleksitet, der ligger bag lidelsen.«

»Spis mindre og dyrk motion«

Den beskrivelse genkender Camilla Møller.

Hun fortæller, hun forsøgte at gå til lægen flere gange - men uden held.

»Hver gang fik jeg at vide: 'Spis mindre, og dyrk motion.' Men det ved vi jo godt. Det er jo det mentale, der skal ryddes op i. Det andet er bare symptombehandling.«

Camilla Møller oplevede blandt andet at blive henvist til en diætist.

Men det var bare spild af penge, fortæller hun.

»Når diætisten sagde, jeg skulle spise magert knækbrød med kedelig ost og noget broccoli, så dækkede det ikke sulten. Når det så blev aften, begyndte jeg at overspise. Så i stedet for at følge den portion, jeg måtte spise, endte det med endnu en overspisning,« fortæller hun.

»Ingen spurgte mig, hvordan jeg havde det mentalt, eller hvorfor jeg spiste, som jeg gjorde.«

BED er ikke et spørgsmål om vægttab, understreger Lene Meyer. »Det er en alvorlig psykisk lidelse, som kræver behandling på lige fod med andre spiseforstyrrelser som anoreksi og bulimi.«

Gruppeterapi gav kontrollen tilbage

I august 2019 fik Camilla Møller endelig den behandling, hun havde brug for - i en alder af 49 efter at have levet med sygdommen i over 30 år.

»Jeg begyndte i gruppeterapi hos Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser, efter jeg havde set en kvinde på TV2 Lorry, der fortalte om sin succes med behandlingen,« fortæller Camilla Møller.

»Jeg tænkte: 'Det her skal jeg.' Det tog tid at komme i gang, men min chef gav mig fri, så jeg kunne gå i gruppeterapi hver anden uge.«

»For første gang havde jeg nogen at spejle mig i«

Hun beskriver behandlingen som »vanvittigt hård, men også fantastisk«. De var syv kvinder i hendes gruppe.

»Vi delte vores værste hemmeligheder og den skam, vi havde oplevet med BED. For første gang havde jeg nogen at spejle mig i – nogen, der ikke dømte mig. Det var et søsterskab, hvor vi kunne græde og støtte hinanden. Og vi græd meget,« fortæller hun.

Efter Camilla Møller er stoppet i behandling, kan hun tælle seks overspisninger.

»Det var i februar 2021, vi stoppede. Det er næsten fire år siden. Og når man tænker på, at jeg før havde flere hver uge, er det en utrolig forbedring.«

Postdoc: Økonomi holder behandlinger tilbage

BED blev først officielt anerkendt som en diagnose af World Health Organization (WHO) i den nyeste version af deres klassifikation af anerkendte sygdomme, ICD-11 fra 2019.

Men i Danmark bruger vi stadig ICD-10, som er en ældre version af WHO’s klassifikationssystem.

Det vil sige, at BED endnu ikke er fuldt integreret i det danske sundhedsvæsen som en selvstændig lidelse, forklarer Lene Meyer.

»Jeg tror, der i høj grad er en økonomisk årsag til, at politikerne passer på med at gå over til ICD-11,« siger Lene Meyer.

»Ét af problemerne er de tal, der florerer – estimater på op mod 50.000 mennesker med BED i Danmark. De tal har sandsynligvis skræmt politikerne fra vid og sans, fordi det virker uoverskueligt,« siger hun.

Hvis først BED anerkendes som en psykisk lidelse i Danmark, og man skal tilbyde behandling til alle, der har behov for det, kan det koste rigtig mange penge.

Derfor tøver politikerne muligvis med at tage næste skridt, selvom lidelsen allerede er officielt anerkendt på internationalt plan, siger Lene Meyer.

Hun tilføjer dog, at vi ikke ved, hvor mange i Danmark, der har lidelsen. Samlet set peger forskningen på, at det nok er en del mindre end de 50.000, siger hun.

Brug for et opgør med stigmatisering

Lene Meyer fremhæver slutningsvist en anden positiv effekt ved, at der kommer mere opmærksomhed omkring BED som en spiseforstyrrelse:

»Det er enormt vigtigt, at vi begynder at adressere den stigmatisering, der omgiver mennesker i store kroppe,« fortsætter hun.

»Samfundet er enormt hårdt mod tykke mennesker, og de møder diskrimination, både i sundhedsvæsenet og i deres dagligdag. For personer med BED forværrer diskriminationen deres lidelse, og det skal vi tage alvorligt,« siger Lene Meyer.

»BED er ofte forbundet med dårligt selvværd og selvhad. Og når folk hører de grimme ting, de siger til sig selv, gentaget af andre, forstærker det problemet.«

Studiet i Ballerup blev sat i gang i juni 2024 og skal køre frem til vinteren 2027.

Folk, som oplever overspisninger, og som ønsker et forløb, kan henvende sig for at deltage i studiet, ved at skrive en mail til: halo-bal.region-hovedstadens-psykiatri@regionh.dk