Unik dansk sundhedsplejerskeordning har reddet børns liv

Da man i 1991 fandt ud af, at risikoen for vuggedød faldt, hvis spædbørn sov på ryggen, lavede flere lande deres retningslinjer for nye forældre om.

Effekten kunne ses med det samme. Spædbørnsdødeligheden faldt – men ikke lige hurtigt i alle lande. I Danmark, Sverige og Norge faldt den betydeligt hurtigere sammenlignet med andre OECD-lande.

Nu har forskere fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) fundet ud af hvorfor:

I et studie beskriver de, at vores sundhedsplejerskeordning, hvor sundhedsplejerskerne kommer hjem til de nybagte forældre op til ni gange i løbet af det første år af barnets liv, har haft en afgørende rolle.

Årsagen til det bratte fald i dødsfald er, at forældre fik overleveret de nye retningslinjer fra sundhedsplejerskerne. Og det har reddet liv, konkluderer forskerne i studiet.

»Det er en meget simpel guideline, men det var svært at få ud til forældrene, fordi det stod i fuldstændig modsætning til, hvad tidligere råd havde fortalt,« siger Jane Greve, professor MSO hos VIVE og en af forfatterne bag studiet, til Videnskab.dk.

Derudover sover spædbørn tungere og længere, hvis de ligger på maven, hvorfor det tidligere var en udbredt sovestilling. Men det har siden vist sig, at det indebærer en øget risiko for vuggedød, hvorfor nye vaner og retningslinjer skulle indpodes hos forældrene.

»Og her viser vores studie, at det har været afgørende, at det var sundhedsplejerskerne, der overleverede de nye retningslinjer – i modsætning til, at de blev overleveret af avisartikler, nyhedsoplæsere eller andre informationskampagner.«

En evaluering fra 1993 viste, at 62 procent af forældrene vurderede, at de hjemmebesøgende sundhedsplejersker var deres vigtigste kilde til information i forhold til retningslinjer om børnenes sovepositition.

Fra år 1990 til år 2000 faldt vuggedød med 80 procent fra 20 dødsfald ud af 10.000 børn i Danmark til 4 dødsfald ud af 10.000 børn. I dag er det tal nede på 1,6 ud af 10.000 børn.

I studiet konkluderer forskerne, at informationskampagnen gennem sundhedsplejerskeordningen har stået for en fjerdedel af nedsættelsen af børnedødelighed over de seneste 40 år.

Nedbringer uligheden i forventet levetid

Dertil beskriver studiet, at effekten viser sig på tværs af de socioøkonomiske skel, påpeger Jane Greve.

»Vi kan se, at når man lader informationen komme via sundhedsplejersker, så har det meget stor effekt – men også en bred effekt, hvor særligt de forældre, der blandt andet har korte uddannelser og lav indkomst, får gavn,« siger hun.

»Normalt ser vi, at det er de højtuddannede, der ændrer adfærd, når der kommer nye sundhedsrelaterede anbefalinger. Det er ofte dem, der samler ny viden op og dermed også får mest ud af den. Men med sundhedsplejerskesystemet i en formidlerrolle reduceres det socioøkonomiske gab,« siger Jane Greve og fortsætter:

»Budskabet blev bragt ud til alle befolkningsgrupper, også dem uden uddannelse og familier med indvandrerbaggrund, og netop for disse grupper finder vi en særlig stor effekt,« siger hun og påpeger, at ordningen på den måde også har nedbragt uligheden i forventet levetid.

\ Læs mere

Stands gråd, og få baby til at sove med videnskabelig putte-metode

Konklusionerne er troværdige, mener lektor

»Overordnet synes jeg, forskernes konklusioner er velunderbyggede,« siger Bodil Hammer Bech, der er lektor på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet. Hun har ikke selv været med i studiet, men har læst det for Videnskab.dk.

I naturlige eksperimenter som dette, hvor man ikke har mulighed for at have kontrolgrupper eller lave randomiserede forsøg (lodtrækningsforsøg), kan der være alternative forklaringer på ens konklusioner.

Men det er forskerne bag dette studie også opmærksomme på, tilføjer hun.

»Deres data er god, og der er umiddelbart ikke andet, der kan forklare det store fald af vuggedød, vi ser omkring tidspunktet, hvor de nye retningslinjer bliver foldet ud,« siger hun.

\ Læs mere

Teori: Derfor får man fødselsdepression

Fungerer som bindeled mellem viden og hverdagspraksis

Anders Horsbøl, lektor ved Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet, finder også studiets konklusioner troværdige.

»Der er mange ting, man skal forholde sig til, når man bliver forældre, og her kan sundhedsplejersken være med til at filtrere den information, der er vigtig, og hvad der ikke er,« siger han til Videnskab.dk.

»Sundhedsplejerskerne kan være en mellem-aktør mellem en sundhedsfaglig viden og folks hverdagspraksis. Det kan også være med til at forklare, hvorfor de når ud til folk, der normalt ikke orienterer sig mod sundhedskampagner.«

Ifølge Anders Horsbøl kan studiet også rumme en lektion til den grønne omstilling:

»Det tyder på, at hvis vi eksempelvis kan få troværdige rådgivere til at hjælpe folk med at anvende ny, energisparende teknologi, så kan det gøre en forskel. Nogle, der har faglig viden og samtidig kender hverdagen hos dem, der skal have hjælp,« siger han.

Stadig relevant – særligt i udlandet

Selvom indførelsen af de nye retningslinjer ligger mange år tilbage, er det fortsat relevant at beskæftige sig med, mener Jane Greve.

»Vuggedød er stadig en hyppig dødsårsag blandt småbørn flere steder i verden. Blandt andet i USA, hvor det er den mest dominerende dødsårsag, og der er stadig mange børn, der sover på maven. Det er blandt de lavest uddannede med de laveste indtægter og i den ikke-hvide del af befolkningen, hvor det er mest udtalt,« siger hun.

»I det lys er det meget relevant fortsat at se på, hvordan man får implementeret den adfærdsændring, som de kliniske retningslinjer lægger op til.«

Studiet er publiceret i The Review of Economics and Statistics.

\ Læs mere

Har du styr på, hvor meget slik og sodavand dit barn må få?