Ugens podcast: Er der for lidt kontrol med hormonforstyrrende stoffer?

Spyt i en kop, send koppen til et laboratorie, og vent nogle uger på, at din DNA-prøve kommer tilbage.

For omkring 1.000 kroner kan du få et privat firma til at lave en gentest på dit DNA, altså en såkaldt forbrugergentest. Her kan du få svar på alt fra, hvor dine forfædre stammer fra, hvilken type ørevoks du har, og hvilke sygdomme du er disponeret for.

Når du så har fået dine genetiske rådata, kan du udregne dine genetiske sygdomsrisici på hjemmesiden impute.me, som er lavet af Lasse Folkersen, der til dagligt er adjunkt på Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Bio- og Sundhedsinformatik.

Ifølge ham har alle mennesker nemlig ret til information om dem selv. Derudover mener han også, at forbrugergentest kan bruges til at finde ud af, hvilken medicin der bedst passer til folk.

»Man plejer at starte med den billigste behandling, og så får man den næstbilligste, hvis man har bivirkninger. Hver eneste dansker, der har taget en forbrugergenetikstest, vil kunne finde ud af, om de tilhører den del af befolkningen, som ikke responderer så godt på den første type behandling. Så skulle de måske gå direkte videre til næste type behandling,« fortæller Lasse Folkersen i ugens podcast.

Uenig kollega: Folk kan komme til at leve i frygt

Den holdning deler han ikke med Thomas Ploug, professor i medicinsk etik på Aalborg Universitet, som var med i lydstudiet på denne uges podcast for at diskutere brugen af forbrugergenetikstest.

Han mener, at testene er kommet på markedet for tidligt, og at der er et begrænset evidensgrundlag.

»Udover at evidensgrundlaget er dårligt for mange af de her sammenkædninger mellem DNA-variationer og sygdomme, så har vi ydermere det problem, at man her har en kommerciel interesse,« fortæller Thomas Ploug i denne uges podcast.

Han frygter også, at folk laver ændringer i deres liv, fordi de har en højere sygdomsrisiko og lever i frygt.

»Man risikerer, at folk foretager nogle dispositioner i deres eget liv på baggrund af nogle tests, hvor der i virkeligheden er dårlig evidens for det,« fortæller Thomas Ploug i podcasten.

Du kan høre resten af debatten i denne uges podcast, hvor også Anne-Marie Gerdes, professor på Rigshospitalet og medlem af Etisk Råd, kommer med sit syn på forbrugergenetikstesten.

For lidt kontrol med hormonforstyrrende stoffer

Cremer, tandpasta og solcreme, ja, selv opvaskebørsten, kan indeholde hormonforstyrrende stoffer. Det er stoffer, som efterligner kroppens egne hormoner og derfor kan forstyrre alle mulige processer i kroppen.

Den problematik har ført til Videnskab.dk's temaserie Forstyrrede Hormoner, hvor vores journalister har gravet i kontrollen med hormonforstyrrende stoffer.

»Det mest overraskende og chokerende er, at der er så lidt kontrol fra myndighedernes side med de produkter, som vi kan købe. Der bliver kun lavet tilfældige kontroller af vores produkter, og så er det ellers op til kemikalie-firmaerne selv at sikre, at der ikke er skadelige stoffer i deres varer,« fortæller Ida Eriksen, som er journalist ved Videnskab.dk, som har været med til at grave i sagen om de hormonforstyrrende stoffer.

Hvornår er et stof skadeligt?

Udover den manglende kontrol, er det også meget svært at bevise, at et stof rent faktisk er hormonforstyrrende.

Selv inden for forskerverdenen er der stor uenighed om, hvornår et stof er skadeligt. Og netop denne uenighed udnytter kemikalievirksomhederne til at udsætte afgørelser om at gøre et hormonforstyrrende stof ulovligt.

»Et helt konkret eksempel er triclosan i tandpasta, som, forskerne mener, er farligt. Men hele sagen trækker ud, fordi firmaet bag triclosan appellerer sagen. Ifølge en af de forskere, vi snakkede med, burde stoffet være ulovligt nu, men fordi retssagen trækker ud, så regner han med, at det nok først bliver ulovligt i 2020’erne,« fortæller den anden graverjournalist, Johanne Uhrenholt Kusnitzoff, i ugens podcast.

Forbud kan være 30 år undervejs

Det kan tage helt op til 30 år fra, at et specifikt stof, bliver mistænkt for at være hormonforstyrrende, og til det bliver gjort ulovligt. Forsøgene foregår på dyr, og det er svært at bevise, om et bestemt stof er hormonforstyrrende.

Det samme gjorde sig gældende med rygning, hvor der gik 40-50 år, fra man mistænkte rygning for at være sundhedsskadeligt, til det blev bevist.

»Her er det igen, fordi man ikke kan lave forsøg på mennesker. Man kan jo ikke lave forsøg, hvor man sætter mennesker til at ryge 30 cigaretter om dagen og så se, hvad der sker,« fortæller Ida Eriksen i denne uges podcast.

Du kan høre resten af podcasten, hvor Ida Eriksen og Johanne Uhrenholt Kusnitzoff fortæller om den manglende kontrol med de hormonforstyrrende stoffer.