Hvad er hormonforstyrrende stoffer?

»Hormonforstyrrende stoffer er overalt omkring os,« er noget, du sandsynligvis har hørt før.

Fra medier og eksperter får vi ofte at vide, at vi skal være opmærksomme på potentielt farlige stoffer fra cremer, shampooer, maling, madkasser og stegepander, da mange forskere mistænker dem for at forårsage lidelser som testikelkræft og misdannede kønsorganer.

Videnskab.dk sætter i de kommende uger spot på de hormonforstyrrende stoffer, og derfor handler dagens Spørg Videnskaben om, hvad det egentlig er ved de hormonforstyrrende stoffer, der er så farligt ifølge forskerne.

Så hæng på, for her kommer en gennemgang fra tre danske forskere, som arbejder med at forstå stofferne, som forstyrrer vores hormoner.

Din krops hormoner vil ikke forstyrres

Først og fremmest er din krop følsom over for hormonforstyrrelser, fordi hormoner er meget vigtige for kroppens funktion. Hvis først dine egne hormoner bringes ud af balance, og hvis det foregår over længere tid, kan der gå udu i hele din krop.

Det fortæller professor Niels Erik Skakkebæk fra Rigshospitalets Klinik for Vækst og Reproduktion. Han var en af de første i verden til at foreslå, at de hormonforstyrrende stoffer kunne være farlige for mennesker og har arbejdet med området siden 1991.

»Hormoner er molekyler, der dannes i forskellige kirtler rundt om i kroppen, eksempelvis i hjernen og i kønsorganerne. Hormonerne føres rundt med blodet til kroppens forskellige celler, hvor de kan styre, hvad cellerne laver. På den måde forbinder hormonerne dele af kroppen, som ellers ikke har direkte forbindelse, og det giver et velfungerende, internt kommunikationssystem,« forklarer Niels Erik Skakkebæk.

»Men den balance kan forstyrres af stoffer udefra,« pointerer han.

For når de hormonforstyrrende stoffer kommer ind i blodbanen, eksempelvis fra vores mad eller fra vores omgivelser, kan de lave rod i det naturlige system, og det kan give mange forskellige skadelige virkninger, fortæller forskeren.

Sådan skaber stofferne rod i balancen

Men fordi hormonernes ansvarsområder er mange og forskelligartede, er måderne, de kan forstyrres på det også, fortæller professor Poul Bjerregaard, der forsker i hormonforstyrrende stoffer på Syddansk Universitet (SDU).

Det er dog alligevel muligt at dele effekterne af de hormonforstyrrende stoffer ind i fire kategorier, forklarer han. Hormonforstyrrende stoffer kan overordnet set påvirke en eller flere af følgende funktioner i din krop:

1. Forstyrre hormonproduktionen: Stofferne kan skrue op for, ned for eller standse produktionen af dine egne hormoner.

2. Forstyrre hormontransporten: De transportmolekyler, som de fleste hormoner er afhængige af for at komme de rigtige steder hen i din krop, kan forstyrres, så hormonerne ikke ender de rigtige steder. De kommandoer, hormonerne skal bære til specifikke steder i kroppen, når derfor ikke frem.

3. Optage hormonernes plads: Stofferne optager pladserne på de bindingssteder på cellerne, kaldet receptorer, som dine egne hormoner normalt binder sig til for at sende deres signaler ind i cellen. Her kan de enten forstærke, skrue ned for eller blokere hormonernes signal.

4. Påvirke nedbrydningen af hormoner: Stofferne kan påvirke den naturlige nedbrydning af dine egne hormoner, som normalt nedbrydes, når de har afleveret deres kommando til cellen. De kan dermed skrue ned for, standse eller øge nedbrydningen, hvilket påvirker koncentrationen af hormoner i kroppen kunstigt.

Forstyrrelser mistænkes for at give kræft

Afhængigt af hvilke specifikke celler, der påvirkes, samt hvordan og hvornår, kan der opstå forskellige skadelige virkninger og sygdomme som følge af hormonforstyrrelserne, fortæller Poul Bjerregaard.

Det er netop de sammenhænge, forskerne undersøger på Rigshospitalets Klinik for Reproduktion og Vækst. Her er professor Anders Juul klinikchef, og han fortæller, at han og kollegerne lige nu mistænker, at der er en sammenhæng mellem hormonforstyrrende stoffer og udviklingen af blandt andet:

• Testikelkræft
• Misdannelser af kønsdelene hos drengebørn
• For tidlig pubertet hos piger
• Dårlig sædkvalitet
• Lavt testosteronniveau hos mænd

»Desuden har vi lavet et populationsstudie, der ser på indholdet af ftalater i børns urin. Her var det bemærkelsesværdigt, at børn med højere koncentrationer af ftalater fik kønsbehåring op til et år senere, end dem med lavere koncentrationer. Det kunne være, fordi det blokerer testosteron, men vi kan ikke med sikkerhed sige, om det er årsagen. Blot at der er en klar sammenhæng,« fortæller Anders Juul.

Usikkerhed, fordi man ikke kan teste på mennesker

Grunden til, at der foreløbig kun er tale om en mistanke, skyldes det simple faktum, at forskerne ikke kan teste sammenhængene direkte på mennesker, fortæller Poul Bjerregaard.

»Man kan jo ikke bare udsætte folk for forskellige doser af skadelige stoffer og se, hvad der sker,« siger han.

Derfor kan man ikke vide, præcis hvor meget af hvilke stoffer der skal til, for at mennesker udvikler de skadelige virkninger af hormonforstyrrelserne.

»Vi kan altså ikke finde en ‘smoking gun’ og sige, det er dét her stof i dén her mængde, der er synderen. Det er meget svært at måle på folk, hvad de har været udsat for hvornår, og derfor må forskningen bygge på associationer, hvor man blot kan se, at der er en sammenhæng,« forklarer SDU-professoren.

Men i Niels Erik Skakkebæks sind er der ingen tvivl om, at hormonforstyrrende stoffer er et stort helbredsmæssigt problem.

»Vi ved med sikkerhed, at hormonforstyrrende stoffer kan give symptomer hos dyr, som vi også ser ens stigning af hos mennesker, eksempelvis ufrugtbarhed. Da vi også ved, at vi alle har masser af disse stoffer i kroppen, vil det være utænkeligt, at de ikke også skulle spille en rolle hos mennesker,« siger forskeren.

Han medgiver dog, at der forestår et meget stort forskningsarbejde med at afklare, præcis hvilke stoffer og hvilke mekanismer der er skurkene i de enkelte sygdomme og symptomer.

Forsker finder hormoneffekterne »skræmmende«

Niels Erik Skakkebæk er selv især bekymret over fertilitetsproblemerne og de lave fødselstal, som ifølge ham »truer de fremtidige generationer af danskere«. Her mener han, vi bør lære af dyrtkøbte erfaringer fra udlandet og nævner et nyligt eksempel fra Kina, hvor borgerne er udsat for tiltagende miljøproblemer.

Her opdagede man en drastisk faldende sædkvalitet, da læger fulgte kvaliteten i de sædprøver, der blev indleveret af donorer til kinesiske fertilitetsklinikker.

»I 2001 var 56 procent af mændene kvalificeret til at donere sæd, fordi deres sæd opfyldte kvalitetsstandarderne. I 2015 var det tal faldet til 18 procent,« fortæller Niels E. Skakkebæk, der finder situationen yderst bekymrende.

»Vi bliver alle udsat for de hormonforstyrrende stoffer gennem hele livet; vi kan ikke undgå det, og eksemplet fra Kina er skræmmende. Det viser, hvor hurtigt det hele kan gå.«

Desuden er test- og vurderingsprocessen ofte meget langvarig, og derfor kan der gå mange år, før der opnås konsensus om, at et stof er hormonforstyrrende, hvis det da overhovedet sker. Det kan du læse mere om i artiklen EU er for langsom: Vi udsættes for skadelige stoffer i årtier.

Sådan undgår du hormonforstyrrende stoffer