Farlige stoffer i omløb: Kemifirmaer gambler med dit helbred

I 10 år har det været de europæiske kemikalieproducenters eget ansvar at sikre, at de stoffer, de sender på markedet, ikke er sundheds- eller miljøskadelige, herunder hormonforstyrrende.

En ordning, der i høj grad beror på tillid, og nu viser det sig, at den tillid bliver misbrugt.

Kemikaliefirmaerne i Europa er nemlig alt for dårlige til at oplyse myndighederne om mulige skadelige effekter, som deres stoffer kan påføre mennesker og miljø. Det kan betyde, at vi alle hver dag udsættes for hormonforstyrrende og farlige stoffer i vores daglige produkter.

Sådan lyder det fra lektor Henrik Holbech, der sidder i det Europæiske Kemikalieagenturs (ECHAs) ekspertgruppe for hormonforstyrrende stoffer. Han fortæller til Videnskab.dk, at den information, som kemifirmaerne har pligt til at indsende til agenturet om de mulige skadevirkninger af deres kemikalier, i bedste fald er mangelfuld og i værste fald forkert.

»Jeg kan desværre ikke give konkrete eksempler, da arbejdet i ekspertgruppen er fortroligt, men overordnet mangler der rigtig meget lovpligtig data. Der er også eksempler på, at der ligger data hos nogle kemikaliefirmaer fra forsøg de selv har lavet, men som ikke deles, før vi tvinger dem til det. Det er meget frustrerende og et stort problem for vores mulighed for at regulere de skadelige stoffer,« siger Henrik Holbech.

\ Læs mere

Hvad er hormonforstyrrende stoffer?

»En stopklods i at beskytte befolkningens sundhed«

I 2016 viste stikprøver, foretaget af ECHA, at hele 72 procent af firmaernes indberetninger manglede vigtig information om de pågældende stoffer.

Året før viste en anden screening, lavet af de tyske myndigheder, at ud af 1814 af de såkaldte datapakker indsendt til ECHA opfyldte kun én eneste myndighedernes krav.

Situationen med firmaernes manglende data er efterhånden så slem, at direktøren for ECHA, Geert Dancet, sidst i april 2017 sendte en mail ud til kemikalieindustrien, hvor han krævede omgående forbedring, så myndighederne har en chance for at gøre deres arbejde.

I mailen, som Videnskab.dk har fået indblik i, skriver direktøren følgende:

»Firmaernes manglende overholdelse af kravene fra EU’s kemikalielovgivning er en fundamental stopklods i ECHA’s bestræbelser på at beskytte befolkningens sundhed.«

Kan have store konsekvenser for forbrugerne

Hvis ikke firmaerne omgående bliver bedre til at indberette det data, de er forpligtet til, kan det have store konsekvenser, skriver ECHA-direktøren:

»De nuværende data er helt enkelt utilstrækkelige til, at vi kan lave en velbegrundet bedømmelse af risikoen ved et kemikalie. Det har to signifikante konsekvenser: Vi spilder vores tid ved at jage harmløse stoffer og, hvilket er langt værre, prioriterer muligvis ikke de stoffer, som i virkeligheden er de mest bekymrende.«

Omfanget af utilstrækkelige information om kemikalierne på markedet overrasker Forbrugerrådet Tænk.

»Det er uacceptabelt, at virksomhedernes indberetning af eventuelle effekter ved stofferne er så mangelfuld, som stikprøverne viser. Det er jo det, der skal udgøre grundstammen i EU's arbejde med kemikalier, og det er virksomhedernes ansvar. De skylder os forbrugere, der i sidste ende køber deres varer, at leve op til det ansvar,« siger projektleder Stine Müller.

Videnskabelig data udelades

Siden 2007 har det ifølge kemikalielovgivningen i Europa været kemikalieproducenternes ansvar at indsende den »tilgængelige, relevante« videnskabelige data til ECHA om de kemikalier, de enten selv fremstiller eller importerer fra andre verdensdele.

Men når eksperterne, herunder Henrik Holbech selv, gennemgår datapakkerne, ser de »meget ofte«, at der mangler afgørende, videnskabelige data om stoffet.

»Ind imellem ser vi, at sådanne data allerede findes, men ikke er blevet delt af virksomhederne, og det er især problematisk, hvis der tale om data, som viser en skadelig effekt,« fortæller lektoren.

»Taler vi om hormonforstyrrende stoffer, er det er ikke, fordi jeg tror, at kemikalieproducenterne ligefrem forsøger at sende stoffer ud på markedet, som skader folk. Der er nok nærmere tale om en udnyttelse af den videnskabelige og politiske usikkerhed, der stadig hersker om mange af de potentielt hormonforstyrrende stoffer,« siger han.

Miljøstyrelsen kender til problemet

Miljøstyrelsen er bekendt med problemet, fortæller AC-tekniker Marie Louise Holmer, der arbejder med regulering af hormonforstyrrende stoffer i Danmark.

Hun fortæller, at kemikaliefirmaerne desuden jævnligt forsøger at undgå at lave tests af deres kemikalier ved at lægge sig op ad tidligere afgørelser for andre stoffer.

Hendes kollega Magnus Løfstedt, der sidder med Miljøministeriets behandling af REACH-lovgivningen, påpeger, at nogle af fejlene muligvis blot er ærlige fejl, men at det under alle omstændigheder er et problem.

»Jeg vil ikke hævde, at reglerne på området er klare, og der findes givetvis virksomheder, som handler i god tro, på trods af at de ikke overholder reglerne. Men ud fra de undersøgelser, der er lavet af kvaliteten af datapakkerne, må man udlede, at der er mange virksomheder, som omgår reglerne vedrørende standardinformationskrav,« siger Magnus Løfstedt.

Dansk Industri: Vores medlemmer gør deres bedste

Kemikalieproducenter og -importører i Danmark er opmærksomme på, at alt ikke er, som det skal være med datapakkerne.

Til gengæld kan de ikke genkende billedet af, at der skulle være tale om snyd, fortæller miljøpolitisk chef fra Dansk Industri, Karin Klitgaard.

»Det er ikke vores indtryk, at der bevidst sjuskes med datapakkerne, som det antydes af ECHA og Miljøministeriet. De virksomheder, vi har som medlemmer, bruger enormt meget krudt på at registrere og indberette stofferne korrekt. Ingen har interesse i at lave fejl og sendt stoffer ud på markedet, som viser sig at være skadelige,« siger hun.

Derfor efterlyser de danske producenter og importører faktisk selv mere kontrol med datapakkerne, fortæller Karin Klitgaard.

»De, der ikke gør det rigtigt, underminerer hele systemet og får resten af branchen til at se dårlig ud. Derfor ønsker vi os, at ECHA fik mulighed for at afvise datapakker, som ikke lever op til kravene, og magt til at håndhæve reglerne bedre.«

»Lige nu har ECHA ikke den mulighed, og det er en udfordring, fordi der er ikke nogle konsekvenser for dem, der måske rent faktisk snyder,« fortsætter hun og uddyber, at hele ideen med REACH oprindeligt var, at stoffer slet ikke skal kunne komme på markedet, hvis der ikke er tilstrækkelig data på deres virkning.

»Det bør selvfølgelig kunne håndhæves,« siger hun.

Kun fem procent af data tjekkes

Og der er vitterligt ikke meget, ECHA lige nu kan gøre for at tjekke, om firmaerne forbedrer sig på datafronten, fortæller Henrik Holbech.

Selv hvis de opdager, at et stof er indsendt med mangelfuld data, har ECHA ikke beføjelse til at afvise stoffet. Eksperterne og embedsmændene indgår i stedet i dialog med virksomhederne om de manglende data, hvis de opdager manglerne.

Men da ECHA kun laver stikprøver af fem procent af firmaernes indberetninger, er der formentlig både mange ærlige fejl og overlagt snyd med de indberettede stoffer, der aldrig opdages og bare smutter videre ud i systemet.

Stofferne er derfor stort set altid nået ud på markedet, når - og hvis - eksperterne i ECHA bliver opmærksomme på deres mulige skadelige effekt, fortæller forskeren.

Derfor ser Forbrugerrådet Tænk også gerne, at der blev strammet op på reglerne, men ærgrer sig over, at det overhovedet er nødvendigt.

»Kravene i REACH skal selvfølgelig efterleves, og sker det ikke, skal EU have værktøjerne til at sørge for det. Men det er selvfølgelig kedeligt, at vores myndigheder skal bruge ekstra tid og ressourcer på at være kontrollanter frem for at arbejde mere pro-aktivt for forbrugernes sikkerhed,« siger Stine Müller.

»Offentliggørelse af navnene på virksomheder, der ikke lever op til kravene, kan måske også hjælpe på vej,« siger hun.

Rettelse: I artiklens oprindelige udgave var Magnus Løfstedt citeret for at sige, at mange virksomheder bevidst omgår reglerne. Det var en fejlcitering. 17. maj kl. 14.41 (11 timer efter publicering) er artiklen derfor blevet rettet, og ordet 'bevidst' er slettet fra citatet, der i øvrigt fremstår i sin oprindelige form.