Uenige forskere: Kan GMO-planter udkonkurrere naturlige planter?
Når man ændrer på en kartoffelplantes egenskaber, kan det så få negative konsekvenser for vores natur? Det er to forskere i ugens podcast uenige om.
GMO planter CRISPR fødevarer konkurrence farligt

Kan vi risikere at ødelægge de naturlige planter, når vi tager ny GMO-teknologi i brug for at forbedre smagen eller øge modstandsdygtigheden i for eksempel kartofler og tomater? (Foto: Shutterstock)

Kan vi risikere at ødelægge de naturlige planter, når vi tager ny GMO-teknologi i brug for at forbedre smagen eller øge modstandsdygtigheden i for eksempel kartofler og tomater? (Foto: Shutterstock)

Genmodificerede fødevarer er et hedt emne, og nye teknologier til at ændre vores mad kommer hele tiden til.

Senest er CRISPR-teknologien stormet frem, og spørgsmålet om, hvorvidt det skal bruges til at genmanipulere fødevarer, er havnet på diskussionsbordet i EU. EU-parlamentarikerne skal blandt andet beslutte, om CRISPR-teknologien skal indføres under den hårde GMO-lovgivning, eller om den kan bruges frit af fødevareproducenter.

I denne uges podcast diskuterer forskerne Rikke Bagger Jørgensen og Michael Palmgren forskellige fordele og ulemper ved at bruge CRISPR-produceret mad.

Hvad er GMO?

GMO står for Genetically Modified Organism.

Når en afgrøde betegnes som GMO, er det underforstået, at den er genetisk modificeret af mennesker.

Man har været inde i selve arvemassen og klippe i generne. 

Kilde: Kan GMO redde verden?

Blandt andet kommer de ind på spørgsmålet om, hvorvidt CRISPR-producerede planter kan udkonkurrere naturlige planter. Og her er forskerne uenige.

»Det er ekstremt usandsynligt. Jeg kan selvfølgelig ikke fuldstændig udelukke, at det kan ske, for mutationer opstår jo hele tiden i naturen, og det er derfor naturen udvikler sig hele tiden. Så man kan ikke udelukke, at CRISPR-mutationer vil være til gavn for planten, så den får en konkurrencefordel i naturen,« siger Michael Palmgren, der er professor på Institut for Plante og Miljøvidenskab på Københavns Universitet, i ugens podcast.

»Vi skal huske på, at naturen i forvejen har brugt millioner af år på at udvikle og forfine planternes gener. Hvem som helst af os, der vil prøve at gøre dette bedre end naturen, har en monumental udfordring foran sig. Det er meget lettere at ødelægge disse mesterværker. Så i langt de fleste tilfælde vil en tilfældig mutation i et gen (i fald den har en effekt) være skadelig for planten, når den skal klare sig ude i det fri,« siger han.

Michael Palmgren er fortaler for CRISPR som et værktøj til at dyrke særlige egenskaber frem i vores fødevarer og ser mange fordele i den nye teknologi.

»Hvis en grøntsag eksempelvis er bitter, vil man kunne klippe de gener i stykker, der giver den bitre smag,« siger han i podcasten.

planter gmo farligt debat forskere

Genmodificerede planter er ikke mindre naturlige end vores almindelige planter og vil højst sandsynligt ikke skade naturen, siger professor Michael Palmgren. (Foto: Shutterstock)

Konkurrerende kartofler

Men en optimering af eksempelvis en kartoffelplante kan få en række negative konsekvenser for konkurrencen i naturen, mener Rikke Bagger Jørgensen, der er seniorforsker emeritus på Institut for Vand og Miljøteknologi på Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

»Hvis man bliver god til at lave sin CRISPR-kartoffel og sætter en ny egenskab ind, eksempelvis en bedre frosttolerance, så forøger man denne kartoffels fitness-fordel i naturen. Så vil kartoflen kunne sprede sig uden for den mark, man har sat den i og ud i de naturlige plantesamfund eller optræde som ukrudt i de efterfølgende afgrøder. Det bør man undersøge, inden man tillader dyrkning,« siger hun i podcasten.

Risikoen er, at den CRISPR-modificerede kartoffel ender med at udkonkurrere andre planter i naturen.

»Derfor er det vigtigt at overveje, om den genmodificerede kartoffelplante er i stand til at krydse sig med nogle vilde slægtninge i naturen. Risikoen er afhængig af, hvor du befinder dig i verden. I Danmark ville kartoflen ikke have nogle vilde slægtninge i naturen, men det ved vi, at den eksempelvis har i Sydamerika,« siger Rikke Bagger Jørgensen.

Traditionel planteforædling er ikke mere naturlig end CRISPR-planter

For Michael Palmgren overstiger de positive effekter langt de potentielle risici.

Den traditionelle planteforædling er nemlig ikke mere naturlig end de nye GMO-metoder, siger han i en artikel fra Videnskab.dk Kan GMO redde verden?

planter GMO CRISPR teknologi farligt

Vi skal være helt sikre på, hvilke risici der følger med CRISPR-modificerede planter, siger Rikke Bagger Jørgensen. GMO-planter kan nemlig potentielt set udkonkurrere vores 'naturlige' kartofler. (Foto: Shutterstock)

»Ved traditionel planteforædling forsøger man at skabe øget genetisk variation med de værktøjer der er til rådighed i håb om, at man hurtigt får skabt nogle mutationer, som vil være gode i dyrkningen,« forklarer Michael Palmgren i artiklen.

De værktøjer, man i dag bruger at ændre planters egenskaber eller arvemasse, er ioniserende stråling og kemikalier.

»Så det afhænger af, hvad man ser som naturligt,« siger Michael Palmgren i podcasten.

Han uddyber, at fordelen ved eksempelvis CRISPR-teknologi, er, at man helt præcist kan vælge, hvilken egenskab der ændres i planten, uden at man risikerer mutationer, der kan være skadelige for planten – f.eks. som følgevirkninger af behandling med kemikalier.

GMO planter farligt ny teknologi

Behøver GMO- eller CRISPR-mad at betyde unaturlige fødevarer? Forskerne debatterer emnet i ugens podcast. (Foto: Shutterstock)

Vil forskerne selv købe CRISPR-mad?

Derfor mener Michael Palmgren, at den nye CRISPR-teknologi bør undtages de stramme regler i GMO-lovgivningen.

For Rikke Bagge Jørgensen bør der altid være en vurdering af de mulige risici ved de enkelte genmodificerede produkter.

»Jeg vil gerne over til en produktbaseret lovgivning,« siger hun.

»Hvis EU laver lovgivningen sådan, at en CRISPR-kartoffel ikke anses som GMO, vil I så købe CRISPR-mad i supermarkedet?,« spørger vært Jais Baggestrøm Koch de to forskere i podcasten.

»Ja, hellere end mad, der er lavet med traditionel mutationsforædling,« lyder svaret fra Michael Palmgren.

Anderledes skeptisk lyder vurderingen fra Rikke Bagger Jørgensen.

»Jeg ville kræve at vide, hvilken egenskab, der var ændret i kartoflen. En mærkning på en eller anden måde,« siger hun.

Hør meget mere om forskerens argumenter i ugens podcast.

 

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.