Hvis landmænd ændrer den måde, de har optimeret udbyttet af deres afgrøder på i 10.000 år, kan de øge markernes udbytte med op mod 35 procent. Det er konklusionen på et dansk forskningsprojekt.
Der har længe været tradition for, at afgrøder som hvede, byg og rug opdyrkes til at være stærke individuelt, så den enkelte plantes udbytte maksimeres.
Bagsiden af medaljen er, at planterne – i deres forsøg på hver især at rage mest muligt sollys og næring til sig – kommer til at bekæmpe markens øvrige planter.
Derfor kan det være en god idé for landmændene at satse på mere middelmådige planter, som til gengæld giver et større afkast som gruppe.
Nytænkning af landbrug nødvendigt
Der er behov for, at landbruget tænker i nye baner, hvis vi skal kunne brødføde fremtidens generationer. Stigninger i markernes samlede udbytte er stagneret, og derfor er der behov for studier som det danske, der nytænker landbruget.
\ Årets Danske Forskningsresultat
- Videnskab.dk’s forskningspris.
- Nominerede resultater vælges ud af Videnskab.dk’s redaktion.
- Prisdysten afgøres ved en læserafstemning, som slutter 2. januar 2018.
- Læs mere om prisen og kriterier for indstillingerne her.
For at bevise sin teori om de middelmådige planter lavede den danske hovedforfatter til studiet, Jacob Weiner, forsøg i Kina, hvor han såede 35 sorter af hvede.
Nogle var gamle, middelmådige sorter, mens andre var nye, optimerede sorter med højt individuelt udbytte.
I sine forsøg kunne Jacob Weiner se, at planter med et middelmådigt individuelt udbytte opnåede op til 35 procent mere i samlet udbytte end planterne med højt individuelt udbytte.
Du kan læse mere om studiet i den oprindelige artikel på Videnskab.dk eller læse mere om de øvrige ni nominerede herunder.
Under artiklen kan du også afgive din stemme til den forskergruppe, som efter din mening har fortjent at vinde Årets Danske Forskningsresultat 2017.
