Tysk læge: Dansk borrelia-test er ikke tilstrækkelig
Flere hundrede danske patienter søger hjælp hos tyske privatklinikker, men danske forskere mener, at behandlingen i udlandet er dårlig og upålidelig. Nu svarer tysk privatpraktiserende kliniker tilbage på kritikken.

I en tidligere artikel skriver vi, at danske læger advarer danske patienter mod at blive testet for borrelia i Tyskland. Ifølge de danske forskere er testene i udlandet dårlige og giver falske, positive resultater, hvis de står alene. Og hvis man ikke er omhyggelig med testmetoderne, kan man få alle til at være positive for borrelia. (Foto: Shutterstock)

 

Tidligere har vi bragt en artikel, hvor man kunne læse, at flere tusind danskere ikke stoler på kvaliteten af den danske borrelia-behandling og -test, og mange af dem i stedet bliver testet af og får behandling fra tyske privatklinikker, der har tendens til at finde dem positive for borrelia-infektion, selvom de ikke er syge.

Men disse danskere bliver snydt af de tyske privatklinikkers dårligere testmetoder, siger førende, danske forskere enstemmigt.

Vi har fremlagt kritikken for en af de populære klinikker, ArminLabs, og lederen af laboratoriet, læge Armin Schwarzbach, har svaret tilbage over mail.

Han mener, at danske læger ikke skal undlade at bruge de såkaldte western blot-test, til at vurdere, om en patient har borrelia-infektion eller ej.

»Jeg var chokeret over at høre, at de overhovedet ikke bruger western blot, og at de mener, at ELISA-borreliatesten (som man bruger i Danmark, red.) er tilstrækkelig,« skriver Armin Schwarzbach i mailen og refererer til et dialogmøde, der blev afholdt på Aarhus Universitetshospital i 2010.

»Danske specialister går imod internationale retningslinjer«

Armin Schwarzbach mener, det er et problem, at der er negativitet omkring western blot-metoder.

»Danske specialister går imod internationale retningslinjer for Lyme sygdom (borrelia, red.), når de ikke bruger western blot. Retningslinjerne siger, at læger skal bruge ELISA-borreliatesten som en screeningstest og efterprøve resultatet med western blot,« skriver Armin Schwarzbach.

Det er dog ikke helt rigtigt, at danske retningslinjer bryder med internationale retningslinjer, siger Karen Krogfelt fra Statens Serum Institut.

Danske læger bruger ELISA-testen til at diagnosticere borrelia, men ifølge den tyske læge Armin Schwarzbach, som står bag en af de klinikker, mange danskere benytter, bør danske læger desuden bruge de såkaldte western blot-test, som han selv bruger, til at vurdere, om en patient har borrelia-infektion eller ej. (Foto: <a>ArminLabs</a>

»De internationale retningslinjer siger, at man ikke skal bruge western blot-test uden at bruge en ELISA-test først. Det er vi helt enige i. Men man behøver ikke at lave en western blot-test,« siger Karen Krogfelt, fagchef og afsnitsleder på Mikrobiologi og Infektionskontrol ved Statens Serum Institut.

 

I USA tester man anderledes end i Danmark

Ifølge overlæge Ram Dessau er det ikke tilrådeligt at bruge både ELISA- og western blot-tests.

I USA bruger man også ELISA-testen, men her efterprøver man resultatet med en anden test, såsom western blot. Hvis man gjorde det samme i europæiske lande, eksempelvis Danmark, ville det bare gøre muligheden for diagnose dårligere, siger Ram Dessau, der er forsker og overlæge på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Slagelse Hospital.

»Vi har forskellige borrelia-arter i Europa end i USA, og danske patienter har typisk kortere sygdomsvarighed. Her vil et to-trins princip gøre det sværere at vurdere, om patienten har en borrelia-infektion, da der er høj risiko for falsk-negative,« siger Ram Dessau.

»I USA er det en historisk begrundet anbefaling fra 1995 på baggrund af tidlige ELISA-tests, der fandt alt for mange falsk negative på daværende tidspunkt, og der gav en anden supplerende test mere mening. Siden er udviklet mere præcise ELISA tests, og nu diskuteres det også i USA, om de skal fortsætte med to-trins proceduren.«

 

»ELISA-testen er uden tvivl det bedste, vi har«

Armin Schwarzbach har i et digitalt brev, som Videnskab.dk har fået adgang til, kritiseret den danske ELISA-test, da han mener, at den giver mange falske negative. Det vil sige, hvis ELISA-testen står alene, vil den, ifølge Armin Schwarzbach, ikke fange alle med borrelia-infektion.

Ram Dessau mener dog, at den danske ELISA-test nok skal påvise borrelia-infektion, hvis den er tilstede.

»ELISA-testen er uden tvivl det bedste, vi har, og den skal nok finde frem til, om folk har borrelia-infektion eller ej. Men vi kan få lidt mere præcise resultater, hvis vi lærer at kombinere de rigtige metoder, men lige nu ved vi ikke nok om det. Det er vi dog ved at forske i,« siger Ram Dessau.

En række danske forskere mener ikke, at borrelia kan diagnosticeres bedre ved at bruge western blot udover ELISA-testen. Det er til gengæld meget vigtigt, at patienter mistænkt for neuroborreliose, hvor infektionen har ramt centralnervesystemet og hjernen, henvises til at få foretaget såkaldt lumbalpunktur, hvor der udtages rygmarvsvæske. Her kan en undersøgelse af blodet ikke stå alene. (Foto: <a>Shutterstock</a>)

Overlæge Jette Bangborg fra Herlev Hospital, ledende overlæge Tove Ejlertsen fra Aalborg Universitetshospital, overlæge Marianne Kragh Thomsen fra Aarhus Universitetshospital og fagchef Karen Kroghfelt fra Statens Serum Institut er alle enige i, at man ikke får et bedre resultat for danske patienter ved at bruge western blot udover ELISA-testen.

»Det er til gengæld meget vigtigt, at patienter mistænkt for neuroborreliose, hvor infektionen har ramt centralnervesystemet og hjernen, henvises til at få foretaget såkaldt lumbalpunktur, hvor der udtages rygmarvsvæske. Her kan en undersøgelse af blodet ikke stå alene,« siger Marianne Kragh Thomsen.

 

Armin Schwarzbach har selv skiftet metode

Armin Schwarzbach og ArminLabs er også selv gået over til at bruge en anden metode end western blot i håb om bedre resultater. Han kalder i mailen til Videnskab.dk testen for en ’moderne western blot-test’, en såkaldt microarray SeraSpot-test.

Der er kun udgivet en enkelt forskningsartikel, hvor SeraSpot-testens kvalitet undersøges. Andre testmetoder er blevet undersøgt og sammenlignet i flere hundrede undersøgelser.

Producenten bag SeraSpot, Seramun, svarer i en mail til Videnskab.dk, at testen beror på den såkaldte line array-teknik, som er blevet undersøgt i flere forskningsartikler.

SeraSpot-testen skal dog undersøges som selvstændig borrelia-test, hvis man skal være sikker på, at den virker, advarer Ram Dessau.

»Der er ikke publiceret et tilstrækkeligt kontrolleret, videnskabeligt grundlag til at vurdere lige præcis SeraSpot-testen, og man kan derfor ikke vide sig sikker på, at den giver et præcist resultat,« siger Ram Dessau, der har været med til at fastsætte og vurdere de danske retningslinjer for diagnose og behandling af borrelia.

Vi har skrevet til Armin Schwarzbach for at få uddybet, hvorfor han bruger SeraSpot, når den videnskabelige evidens bag er så svag.

»Der er forskellige testproducenter i Tyskland, som tilbyder microarrays nu (red. Seraspot er en microarray-test), og jeg ved, at to af de største europæiske laboratoriegrupper vil ændre sig i løbet af kort tid fra at bruge westernblots til microarrays. Den tyske sygesikring vil betale SeraSpot for patienter, ligesom de også betaler westernblots og ELISA-tests. Der er desuden kun én undersøgelse, der begrunder at bruge ELISA-test som den eneste borrelia-antistoftest i Danmark,« skriver Armin Schwarzbach i en mail til Videnskab.dk.

 

 

 

Ugens Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.