Alkohol er i modvind for tiden.
Stadig mere forskning peger for eksempel på, at selv et lavt forbrug af alkohol kan øge risikoen for flere former for kræft.
Men hvad med hjertesygdomme? En lang række studier har vist, at personer, der drikker moderate mængder alkohol, har en lavere risiko for hjerte-kar-sygdomme end afholdfolk.
Beskytter alkohol mod sygdom?
Men betyder det, at alkohol beskytter mod sygdom? Se, det er ikke så nemt at svare på.
Studier har vist, at det ikke kun er alkohol, der adskiller dem, der drikker, og dem, der ikke drikker.
For eksempel har personer med et moderat alkoholforbrug ofte en højere uddannelse end dem, der kun drikker lidt. De kommer ofte fra familier med højere social og økonomisk status.
Måske er de til og med mere intelligente.
Et tidligere studie har for eksempel vist, at personer med høj IQ i 18-års alderen oftere drak mere i 40-års alderen end dem med lavere IQ.
Naturlige eksperimenter
Måske er det ikke alkoholen – men en anden livsstilsfaktor – der beskytter mod hjerte-kar-sygdomme?
Spørgsmålet har ikke været let at gennemskue.
Af både etiske og praktiske årsager er det umuligt at køre 50 år lange forsøg, hvor én gruppe deltagere får kasser med øl og vin og besked på at drikke dagligt, mens andre skal være afholdsfolk.
Ikke desto mindre er der måder at få mere sikre svar på, siger Eivind Ystrøm, professor ved Institut for Psykologi, Universitetet i Oslo, og seniorforsker ved den norske pendant til Sundhedsstyrelsen, Folkehelseinstituttet.
»Det er muligt at bruge naturlige eksperimenter.«
Det er situationer, der ligner det, vi ville gøre i et studie, men som opstår naturligt. I dette tilfælde drejer det sig om enæggede tvillinger.
Tvillingestudie
»Enæggede tvillinger har de samme gener, og de er vokset op i samme familiemiljø. Det betyder, at du kan fjerne effekten af familien,« fortæller Eivind Ystrøm.
Med andre ord: Forskerne kan sammenligne tvillingepar, hvor de to søskende har forskelligt alkoholforbrug. Er der forskel på deres risiko for at dø af hjertekarsygdomme? I så fald kan denne forskel ikke forklares med arv eller miljø i opvæksten, men har nok noget at gøre med selve drikkeriet.
Det er præcis, hvad Eivind Ystrøm og hans kolleger fra Universitetet i Oslo og Folkehelseinstituttet har gjort.
Forskerne sammenlignede data fra Norges nationale tvillingregister og dødsårsags-register for over 14.000 norske tvillinger født mellem 1915 og 1960.
Deltagerne i tvillingeregistret havde to gange i løbet af deres liv givet oplysninger om livsstil, herunder alkoholforbrug. I løbet af opfølgningsperioden var mere end 3.600 af deltagerne døde. Omkring 1.200 var døde af hjerte-kar-sygdomme.
Det gjorde det muligt at se, om der var nogen sammenhæng mellem drikkeri og dødsårsagen.
Fra lavere til højere risiko
Da forskere undersøgte den individuelle risiko for at dø af hjertesygdomme, dukkede det velkendte mønster op:
»Dem, der kom fra en familie, der drak ret meget, havde næsten 50 procent lavere risiko for at dø af hjerte-kar-sygdomme, sammenlignet med dem fra familier, der kun drak lidt,« siger Eivind Ystrøm.
Noget i disse familier giver således en stærk beskyttelse mod hjertesygdomme. Men da forskerne sammenlignede de to tvillinger i tvillingeparrene med hinanden, ændrede billedet sig. I mange tilfælde drak den ene tvilling markant mere end den anden.
»Så så vi, at tvillingen, der drak meget, havde over 30 procent højere risiko for at dø af hjerte-kar-sygdomme end den, der drak lidt.
Eivind Ystrøm mener, at der må være noget underliggende i disse familier, som beskytter mod hjertesygdomme, men samtidig øger tendensen til at drikke meget. Denne beskyttende effekt har formentlig skjult alkoholens negative effekt,« mener forskeren.
Men hvad er det egentlig, der beskytter?
Hænger sammen med uddannelse
Det er noget af et mysterium, erkender Eivind Ystrøm. Han har aligevel gjort sig nogle tanker om, hvad det kan handle om.
»Vi ser, at de genetiske faktorer, der øger risikoen for at drikke ofte og meget, hænger sammen med højere uddannelse og intelligens. Det er ikke de samme gener, der medfører risiko for destruktivt drikkeri, psykisk sygdom og stofmisbrug.«
Måske er der noget ved at have en akademisk interesse, der også gør, at man er glad for alkoholens effekt?
Uddannelse og intelligens kan igen føre til sundere valg på andre fronter, som mindre usund mad eller mindre rygning.
Højere uddannelse kan også typisk give dig et arbejde med mindre belastning og skifteholdsarbejde, hvilket kan gå ud over helbredet. Sammenhængen kan også handle om, at disse familier har flere penge og ressourcer.
Værdifuldt tillæg
Så hvad har disse resultater at sige for vores viden om alkohol og sundhed?
»Det er et værdifuldt supplement til litteraturen om alkohol og hjerte-kar-sygdomme,« skriver Per Magnus, afdelingsdirektør ved Folkehelseinstituttet i en mail til forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite.
»Det viser, at sammenhængen mellem alkoholindtag og hjertesygdomme forsvinder, når man justerer for genetiske faktorer og miljøfaktorer, der er fælles for familier.«
Per Magnus mener dog, at studiet har enkelte svagheder.
»Der er ikke taget højde for andre ikke-genetiske faktorer, der får den ene enæggede tvilling til at drikke alkohol, mens den anden ikke gør det.«
Der er mange mulige årsager til, at én af tvillingerne drikker mere, som forskellige omgangskredse og arbejdspladser eller utilsigtede traumatiske hændelser.
Spørgsmålet bliver så, om disse faktorer i sig selv også kan påvirke risikoen for hjertesygdomme.
Ikke øget risiko for andre sygdomme
Interessant nok påvirkede et højere alkoholforbrug ikke andre dødsårsager end hjertesygdomme, eksempelvis kræft.
Selvom mange af tvillingerne døde af andre sygdomme, så det ikke ud til at være relateret til, hvor meget de drak.
Det var heller ikke sådan, at deltagerne, der drak meget, havde større risiko for at dø i perioden. Det må betyde, at der var lidt færre dødsfald som følge af andre årsager blandt deltagerne, der drak meget.
Eivind Ystrøm mener alligevel ikke, at det er sandsynligt, at alkohol har en beskyttende effekt. Det handler formentlig mere om andre statistiske sammenhænge, for eksempel såkaldte konkurrerende risici.
»Man kan af og til komme frem til paradoksale fund. For eksempel har tidligere studier fundet frem til, at rygning så ud til at beskytte mod Alzheimers. Men årsagen var blot, at rygerne døde af andre sygdomme, før de nåede at få Alzheimers,« siger Eivind Ystrøm.
Tror ikke på forbud
Så bør vi sigte mod helt at afskære os al brug af alkoholiske drikkevarer i lyset af disse og andre resultater om alkohol og sundhed?
»Rigtig mange andre undersøgelser viser, at et hyppigt alkoholindtag er forbundet med en øget risiko for en række skader og sygdomme,« skriver Per Magnus fra Folkehelseinstituttet.
Han vil dog være forsigtig med at sige, at man for helbredets skyld ikke skulle kunne have et let alkoholforbrug.
»Den enkelte skal lave en gevinst/omkostningsanalyse baseret på glæden ved at bruge alkohol kontra ulemperne.«
Eivind Ystrøm synes heller ikke, at et forbud mod alkohol er en god idé.
»Det har været forsøgt før, med uheldige konsekvenser. Men opretholdelse af Vinmonopolet (norsk statsejet butikskæde, der har monopol på salg af alkoholiske drikke med et alkoholindhold på over 4,75 procent - svagere drikke sælges i almindelige supermarkeder, red.) og en restriktiv politik med lav tilgængelighed og høje priser kan give mange leveår.«
»Det er også vigtigt, at folk ved, at der er en sammenhæng. Alkohol er afhængighedsskabende, og du kan ende i en livsstil, hvor du drikker meget mange dage om ugen.«
Eivind Ystrøm mener, at vi sandsynligvis kan have det lige så godt, selvom vi skærer lidt i forbruget.
»Det er ikke sikkert, at det tredje glas egentlig giver så meget ekstra,« siger han.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
