Tidsbegrænset spisning kan hjælpe nogle med at tabe sig, viser ny forskning

Hvordan påvirker det personer med overvægt, som er i risiko for at udvikle type 2-diabetes, hvis de kun spiser i et begrænset tidsrum - for eksempel kun mellem kl. 10 og 20 i løbet af en dag?

Taber de sig?

Det spørgsmål har Natasja Bjerre Martinsen netop undersøgt i sin ph.d.-afhandling.

Hendes konklusion lyder, at deltagere i forsøget, der brugte såkaldt tidsbegrænset spisning, fordi de gerne vil forebygge diabetes og få det bedre, tabte sig mere end deltagere, der kun brugte det for at tabe vægt.

»Selvfølgelig gik alle op i at tabe sig, men når et vægttab bliver for altoverskyggende, så kan det være svært at være tilfreds med tidsbegrænset spisning,« fortæller Natasja Bjerre Martinsen, postdoc ved Steno Diabetes Center Copenhagen, til Videnskab.dk.

Forklaringen er, at deltagere, der ikke så hurtigt taber sig, kan blive skuffede og se tidsbegrænset spisning som et mislykket vægttabsforsøg. Derfor stopper de med at følge det.

Til gengæld oplevede andre deltagere i forsøget positive resultater af tidsbegrænset spisning som bedre søvn og mere energi, siger Natasja Bjerre Martinsen til Videnskab.dk.

»Det rammer bredt«

Studiet er udført ved Steno Diabetes Center Copenhagen, og derfor har Natasja Bjerre Martinsen været mest interesseret i at kigge på personer med overvægt, der er i risiko for at udvikle type 2-diabetes.

Men der er god grund til at tro, at resultaterne kan være til gavn for andre, mener hun.

»Over halvdelen af den danske befolkning har overvægt, og næsten 20 procent har svær overvægt. Så denne tilstand rammer bredt i befolkningen, og tidsbegrænset spisning kan derfor være interessant for mange,« siger hun og tilføjer:

»Da jeg startede i 2019, var der lavet enkelte forskningsstudier om tidsbegrænset spisning, men nu her fire år efter, er det nærmest eksploderet. Det har vundet meget frem de sidste år, både inden for forskningen og i befolkningen.«

Det er Pernille Tanggaard Andersen, viceinstitutleder og professor i sundhedsfremme og sundhedssociolog ved Syddansk Universitet, enig i. Hun var i bedømmelsesudvalget under ph.d.-forsvaret på Københavns Universitet.

Pernille Tanggaard Andersen mener, det er et »relevant og meget interessant studie«.

»Vi lever i en tid, hvor overvægt giver mange udfordringer for den enkeltes sundhed, men også for samfundet. Så nye tiltag til at holde sin vægt - og faste - er interessante. For hvordan virker de for almindelige mennesker?« spørger hun retorisk.

Fulgt 100 deltagere

Efter Natasja Bjerre Martinsens kvalitative interviews med 20 deltagere i et forsøg står det klart, at der er mange forskellige faktorer, der spiller en rolle for, hvor nemt det er for deltagerne at tilpasse sig det daglige spisevindue.

Deltagere, der har succes med at bruge tidsbegrænset spisning i deres dagligdag, kan omorganisere aktiviteter, så de kan holde fast i en daglig rytme med regelmæssig måltidsstruktur. Og så får de støtte fra deres partner og familie.

Deltagere, der ikke får succes med tidsbegrænset spisning, mangler social støtte, og de har svært ved at passe deres daglige rytmer ind i spisevinduet. Og så er deres fokus på vægttab tit så stort, at det overskygger alt andet.

»Noget af det, der viser sig at have en effekt på et eventuelt vægttab er deltagernes hverdagsstruktur, fleksibilitet, motivation og forventninger,« siger Natasja Bjerre Martinsen.

Ikke en simpel strategi

Selvom Natasja Bjerre Martinsen får flotte ord med på vejen for sin forskning, blandt andet af Pernille Tanggaard, har studiet sine begrænsninger - blandt andet er det ikke klart, hvordan de forskellige faktorer i kombination er vigtige.

»Det er enormt vigtigt at tage med, at én af de ting, vi skal have mere fokus på, er, at tidsbegrænsning spisning ikke er en simpel strategi, og derfor skal den tilpasses den enkeltes hverdag, og der skal løbende være fokus på tilpasning,« siger Natasja Bjerre Martinsen.

Det viser sig nemlig efter interviews med deltagerne, at for at overholde tidsbegrænset spisning i længere tid, kræver det en vis fleksibilitet i hverdagen – men også i spisningskonceptet.

»For mange fylder spisevinduet for meget. De skulle udskyde morgenmaden eller rykke aftensmaden frem, så det passede ind i vinduet. Det kan være rigtig svært med meget struktur på hverdagen,« siger Natasja Bjerre Martinsen.

Blandt andet kan det være svært for pensionister, fordi de har så meget tid.

»Det er en misforstået antagelse, at bare fordi man har tid og er motiveret, så kan man alt - for eksempel overholde tidsbegrænset spisning. Spisning er stærkt integreret i vores hverdagsstruktur og sociale sammenhænge, derfor kan man ikke ’bare’ følge tidsbegrænset spisning. Man skal ofte gå på kompromis, når man har mere tid, fordi man ikke længere bare kan gøre, ’hvad man vil’,« forklarer Natasja Bjerre Martinsen.

Ifølge Pernille Tanggaard Andersen giver studiet netop et interessant indblik i, hvordan vægttabsinterventioner som tidsbegrænset spisning egentlig har en betydning for den enkelte, og hvordan ens daglig praksis omkring spisning er relateret til ens sociale liv, arbejds- og familieliv.

»Men det er et redskab blandt andre, og sådan en intervention kan ikke stå alene, for overvægt og de mønstre, vi har omkring spisning, er en meget kompliceret problematik.«