Stressede kvinder risikerer hjertesygdom
Kvinder i fyrrerne, der oplever et moderat til højt arbejdspres, har markant øget risiko for blodpropper i hjertet. Det viser ny forskning baseret på godt 12.000 sygeplejersker

Normalt er høj alder i sig selv en risikofaktor for hjertesygdom, men kvinder under 50 med højt arbejdspres er mere udsatte end deres kolleger over 50 (Foto: Colourbox)

Normalt er høj alder i sig selv en risikofaktor for hjertesygdom, men kvinder under 50 med højt arbejdspres er mere udsatte end deres kolleger over 50 (Foto: Colourbox)

Er du en kvinde i fyrrerne, og oplever du dit arbejdspres som lidt for højt eller meget for højt, skal du passe ekstra godt på dig selv.

Ny forskning fra Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed viser nemlig, at kvinder under halvtreds år, der definerer deres arbejdspres som lidt eller meget for højt, har en forøget risiko for iskæmisk hjertesygdom, altså blodpropper i hjertet.

Dobbelt så høj risiko ved højt arbejdspres

Tallene er baseret på en gruppe af 12.000 sygeplejersker, også kendt som den Danske Sygeplejerskekohorte.

De 12.000 kvinder blev i 1993 blev bedt om at vurdere deres arbejdspres, baseret på spørgsmål om arbejdspres og arbejdets hastighed.

Fem år senere afslørede et helbredstjek, at kvinder, der havde angivet at deres arbejdspres var 'meget for højt' havde en 50% øget risiko for blodpropper i hjertet.

Kvinder, der angav arbejdspresset som 'lidt for højt' havde en 25 % øget risiko.

Tallene er baseret på en sammenligning med de kvinder, der angav arbejdspresset som 'passende' eller for lavt.

Under 50: øget risiko

Forskerne delte efterfølgende gruppen af kvinder op i to, baseret på alder. Og særdeles overraskende viste det sig, at det var dem under 50 år, der trak risiko-statistikken opad.

Deres risiko for iskæmisk hjertesygdom som en konsekvens af for højt arbejdspres viste sig nemlig at være dobbelt så stor, som hos dem over 50 år.

Fakta

VIDSTE DU

Forskerne fra Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed vil forske videre, blandt andet for at kortlægge, hvilke kvinder, der især får hjertekarsygdom, når de føler sig presset på jobbet.

»Den forøgede risiko rammer klart den yngre del af gruppen hårdest,« siger den daglige leder af Sygeplejerskekohorten, Yrsa Andersen Hundrup.

Hvorfor de yngre kvinder er hårdere ramt, er dog svært at sige.

»Det kan ikke udelukkes, at kvinder under 50 år er hårdere ramt af stress i familielivet, og at det kan spille sammen med stress på arbejdspladsen,« siger Yrsa Andersen Hundrup.

Egen indflydelse er ligegyldig

En anden overraskende konklusion er, at kvindernes oplevelse af indflydelse på egen arbejdssituation ikke lod til at betyde noget for deres risiko.

Det vurderer forskerne som overraskende, blandt andet fordi for eksempel stressforskning viser, at indflydelse på egen situation har en stor betydning for risikoen for at udvikle stress.

Det overraskende resultat kan muligvis skyldes, at forskerne kun har set på et enkelt aspekt af indflydelse.

Muligvis højere risiko blandt andre kvinder

Det åbner for spørgsmålet om, hvor vidt resultaterne kan overføres til andre faggrupper end bare sygeplejersker.

»Vi har lavet mange undersøgelser baseret på Sygeplejerskekohorten, og vi mener bestemt, at man godt kan generalisere tallene,« fortæller Yrsa Andersen Hundrup.

»Det er endda sådan, at sygeplejersker generelt lever lidt sundere og er lidt slankere end andre. Så andre kvinder kan være endnu hårdere ramt,« slutter Yrsa Andersen Hundrup.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.