Stoffet bag danske Wegovy er kåret til ‘Årets videnskabelige gennembrud’

I 2023 har vægttabsmedicin taget store dele af verden med storm - ikke mindst Novo Nordisk-produktet Wegovy.

Udover enorme summer penge til medicinalindustrien er debatter om sundhed, livsstil, økonomi og ulighed fulgt i kølvandet på det eksplosive medicinsalg.

Alt sammen har ført til, at det anerkendte videnskabelige tidsskrift Science nu har valgt udviklingen af GLP-1-baseret slankemedicin som ‘Årets Videnskabelige Gennembrud’.

Bag det store medicinaleventyr ligger årtiers forskning i særligt ‘slankehormonet’ GLP-1 (Glucagon-like Peptide).

Sciences chefredaktør, H. Holden Thorpe, skriver i sin begrundelse, at GLP-1-baseret medicin ganske vist har været brugt siden 2005 imod diabetes 2, men:

»Først da GLP-1-midlet semaglutid blev godkendt (under navnet ‘Wegovy’) mod overvægt… gik det for alvor helt amok, og medierne begyndte at referere til medicinen som ‘årtiets medicinske sensation.’«

Det er svært at komme uden om Danmark, når man taler om GLP-1. Ikke alene er det Novo Nordisk, der sidder tungt på det slankemarked, der nu er baseret på hormonet - det er også danske forskere, der i sin tid var med til at opdage det.

Hjælp til både sukkersyge og overvægt

»Jamen, det er da herligt,« svarer professor Jens Juul Holst, da Videnskab.dk fortæller ham, at udviklingen af GLP-1-baseret slankemedicin er årets videnskabelige gennembrud i Science.

Glad, men tilsyneladende ikke synderligt overrasket.

At opdagelsen bliver hædret, er da heller ikke noget nyt. Jens Juul Holst har vundet flere priser og udmærkelser for sin opdagelse af GLP-1 i 1986 og de årtiers forskning, han har bedrevet siden. Derudover har han som konsulent for Novo Nordisk været en del af udviklingen af deres populære produkter.

GLP-1 har i mange år især været kendt i forbindelse med behandlingen af diabetes 2. Det har nemlig en indvirkning på insulinproduktion i kroppen:

»GLP-1 har en virkning på insulincellerne i bugspytkirtlen. Det får dem til at lave mere insulin. Det betyder, at hvis blodsukkeret er for højt, så kan GLP-1 hjælpe med at regulere det,« forklarer Jens Juul Holst, der er professor på Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet og desuden tilknyttet Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research.

Men hormonet hænger også sammen med vores appetit, forklarer Jens Juul Holst:

»Hormonet har også en virkning på nogle nerveceller i centralnervesystemet, der har forbindelse til appetitten og hjernens belønningssystem. Så hvis man er sulten, kan man faktisk dæmpe appetitten ved at give GLP-1.«

Det er netop den viden, der har ført til udviklingen af blandt andet Novo Nordisks slankemiddel Wegovy. Og som nu, ifølge H. Holden Thorpe, bliver udråbt af flere som årtiets medicinske sensation.

En lang udvikling

Jens Juul Holst begyndte allerede sin jagt på GLP-1 i 1970’erne.

»Vi ledte efter et hormon fra tarmene, som kunne forklare, at patienter, der blev opereret for mavesår, af og til udviklede for lavt blodsukker efter måltider,« fortæller han.

»Vi vidste, at de udviklede for meget insulin efter måltider, og at det var noget, der stod i forbindelse med mave-tarmkanalen.«

Efter flere års søgen kunne han og kollegerne i 1986 endelig præsentere verden for GLP-1. Nu rullede snebolden.

For hos Novo Nordisk fangede det især kemiingeniøren Lotte Bjerre Knudsens opmærksomhed. En historie, som Videnskab.dk tidligere har fortalt.

Trods manglende entusiasme fra kolleger kæmpede hun ihærdigt for, at Novo Nordisk forfulgte GLP-1-sporet og udviklede et præparat, der kunne efterligne hormonet.

»Vi havde vist, at GLP-1 kun holdt sig i cirkulationen i halvandet minut, inden det blev nedbrudt af et enzym, der hedder DPP-4. Og vi viste, at hæmmere af dette enzym kunne forhindre nedbrydningen og få GLP-1 til at holde sig længere i kroppen,« fortæller Jens Juul Holst.

»Det førte til udviklingen af nye, forbedrede DPP-4-hæmmere, som i dag er noget af det mest solgte og brugte diabetes-medicin overhovedet på verdensplan.«

Sideløbende med diabetessporet forfulgte forskerne vægttabspotentialet i GLP-1. Og i 2011 kunne Videnskab.dk så beskrive, hvordan Novo Nordisk havde succes med at udvikle vægttabsmidlet Liraglutide.

Et lille årti senere udkom så Wegovy, der ifølge H. Holden Thorpe var årsag til, at tingene »for alvor gik helt amok.«

I maj i år modtog Lotte Bjerre Knudsen som den første industriforsker nogensinde den prestigefulde, tyske Paul Langerhans Medal for sit vedholdende arbejde.

»Vi vil fandeme have det der!«

Sciences chefredaktør, H. Holden Thorpe, skriver i sin udvælgelse af årets gennembrud:

»Trods alle sine muligheder har GLP-1-agonister (agonister er stoffer, der binder sig til receptorer i kroppen, red.) rejst flere spørgsmål, end de har besvaret - et adelsmærke for et sandt gennembrud.«

Han nævner blandt andet, at slankemedicinens pris og tilgængelighed er et problem. Den problemstilling diskuteres også herhjemme i Danmark, hvor stoffet anklages for at puste til uligheden mellem rig og fattig.

For eksempel kunne Ugeskrift for Læger i juni fortælle, at «der sælges fem gange så meget Wegovy i Gentofte som i Jammerbugt, når man tager højde for forekomsten af svær overvægt.«

Jens Juul Holst er dog fortrøstningsfuld i forhold til både pris og tilgængelighed:

»Der er mange konkurrenter til Novo Nordisk, der hopper med på vognen og smider store summer penge efter at udvikle produkterne. Så der kommer helt sikkert masser af konkurrence på markedet, og prisen vil utvivlsomt falde,« vurderer han.

Han er generelt træt af den modstand mod stoffet, han mener, der dominerer i dele af debatten.

»Der er nogle latterlige reaktioner, hvor de, der sidder på de offentlige pengekasser, forsøger at nedgøre de her stoffer og deres værdi og siger, at man skal prøve og gøre alt muligt andet, før man bruger dem. Det siger de, fordi simpelthen ikke har råd til at betale for det,« mener han.

»Men man må jo som samfund finde ud af, hvordan man skal reagere på udviklingen. Stofferne er effektive, og de nedsætter både dødelighed og de alvorlige komplikationer ved overvægt og sukkersyge. Det er jo nu et faktum. Derfor er det rimeligt, at befolkningen stiller sig op og siger: ‘Vi vil fandeme have det her!’«