Forskere har målt sodmængden i lungene på cyklister og fodgængere i London ved at tage slimprøver fra lungene på fem personer i hver gruppe.
Cyklisterne trækker vejret dybere og hurtigere end fodgængerne, og det kan være en del af forklaringen på, hvorfor de har mere sod i lungerne end fodgængere.
Det mener Dr. Chinedu Nwokoro, som er en af forskerne bag en ny undersøgelse. Han udtaler sig i en pressemeddelelse fra European Respiratory Societys årsmøde i Amsterdam, hvor resultaterne blev lagt frem.
Motionsløbere ved veje kan være lige så udsat
»Motionsløbere kan muligvis være lige så udsat,« skriver Jonathan Grigg. Han er professor ved Barts and The London School of Medicine og har ledet kortlægningen af sodindholdet i lungene på Londons cyklister.
»Vi er i gang med at planlægge en undersøgelse, hvor vi vil kigge på den uafhængige effekt af træning generelt. Men motionsløbere træner ved siden af vejbanen, hvor cyklister – i hvert fald i London – er midt i trafikstrømmen,« fortsætter han.
Cykelstier bør rykkes væk fra vejnettet
Lokalt er sodforureningen meget højere tæt på de store veje.
Sod er et resultat af ufuldstændig forbrænding, blandt andet fra dieselbiler.
»Målinger tyder på, at forureningen falder til et almindeligt baggrundsniveau bare ved 100 meters afstand,« skriver Grigg.
I pressemeddelelsen foreslår Nwokoro derfor, at cykelstierne bør planlægges ud fra denne viden.
Soden kan give astma
»Det er specielt de mindste, ultrafine partikler, der er skadelige,« fortæller Kai-Håkon Carlsen på kongressen i Amsterdam. Han er professor ved Oslo Universitetssygehus Rikshospitalet og arbejder specielt med lungesygdomme og allergi hos børn og idrætsudøvere.
»Fra idrætsforskning ved vi, at konditionsidræt lettere giver astma, særlig når den kombineres med skadelige miljøfaktorer,« siger Carlsen.
Hos børn kan astmaen forsvinde igen, hvor sygdommen lettere bliver kronisk hos voksne. Disse patienter får målbart nedsat lungekapacitet i forurenede omgivelser.
Mindre påvirkning i parken end ved vejen
Carlsen henviser til et eksperiment, der blev omtalt i New England Journal of Medicine. Forsøgspersoner med mild astma gik rundt trafikken på Oxford Street i to timer én dag, og en anden to timer i Hyde Park i London.
»Disse astmatikere fik tydelig nedsat lungekapacitet efter at have gået rundt i to timer langs Oxford Street, men det skete ikke, da de gik en tur i Hyde Park. Partikelniveauet i luften ved Oxford Street var langt højere end i Hyde Park,« fortæller Carlsen.
»Hos raske mennesker vil lungekapacitet blive mindre nedsat. Men det er den daglige eksponering over tid, der er virkelig problematisk og kan give en irreversibel skade,« fortæller han videre.
Carlsen understreger, at også astmapatienter vil kunne drage fordel af at undgå sod og anden partikelforurening, efter de allerede har udviklet sygdommen.
Også for dem vil det altså være en fordel, at cykelstierne lægges uden om store trafikkårer.
© forskning.no. Oversat af Mette Damsgaard
