Det internationale forskningssamarbejde 'Global Burden of Disease' har for første gang beregnet det antal dødsfald, som kan knyttes til brugen af snus.
\ Historien kort
- Antallet af dødsfald associeret med snusbrug er for første gang blevet beregnet samt sygdomsbyrden for anden risikoadfærd.
- Forskerne fandt ikke tilstrækkelig evidens for, at den relative risiko ved at bruge snus var højere end ved ikke at bruge det.
- Forskningsleder beskylder de norske sundhedsmyndigheder for uærlig kommunikation af risikoen ved snus.
Beregnet dødelighed af snus er lig nul, konkluderer studiet.
Global Burden of Disease-beregningerne bliver med jævne mellemrum publiceret i det videnskabelige tidsskrift The Lancet. Forskerne kunne ikke påvise, at brugen af snus var årsag til øget risiko for de sygdomme, der indgår i deres beregningsgrundlag.
Forskerne rapporterer, at de ikke fandt tilstrækkelig evidens for, at den relative risiko ved at bruge snus var højere end ved ikke at bruge det, uanset helbredseffekten.
Andre tobakker er farlige
De fandt derimod en øget risiko for to typer kræft ved en anden type tobak, der ikke er cigaretter; nemlig skråtobak med et højt giftindhold.
Det er tobakstyper, der bruges i Indien, Pakistan og Nordafrika, og som er skyld i øget risiko for kræft i læberne, mundhulen og spiserøret.
Denne type skråtobak, der har et langt større indhold af kræftfremkaldende nitrosaminer end snus, er skyld i 48.000 dødsfald om året.
Passiv rygning forårsagede 883.000 dødsfald i 2016, lyder det videre. I alt 6,3 millioner mennesker døde som følge af rygning.
Artiklen har også beregnet sygdomsbyrden for anden risikoadfærd, såsom alkohol og narkotikamisbrug samt fysisk inaktivitet, fejlernæring og overvægt.
Forskerne fandt ikke, at snus øger risikoen for bugspytkirtelkræft, hvilket et andet studie også konkluderede tidligere på året.
Som forventet
Resultatet er som forventet ifølge Karl Erik Lund, der er forskningsleder for tobak ved Norges Folkehelseinstitut, som svarer til Sundhedsstyrelsen.
Han har selv i lang tid efterlyst beregninger fra sine kollegaer for risikoen for sygdomme som følge af snusbrug.
Det har Nina Kristiansen, redaktør ved Forskning.no, Videnskab.dk’s norske søstersite, også.
I Aftonposten efterlyste hun nye tal for, hvor mange mennesker der egentlig dør af snusbrug.
Nina Kristiansen kritiserer de norske sundhedsmyndigheder for at hævde, at snus er lige så sundhedsfarlig som cigaretter; på trods af manglende dokumentation. Nu viser det sig, at tallet er nul.
»Men for os, der har fulgt forskningen om snus i de seneste årtier, er det ikke særlig overraskende,« fortæller Karl Erik Lund til forskning.no.
»Mere egnet til at nedjustere risikoen end til opjustere den«
Nylige studier af følgeskaderne ved snusbrug har hverken ført til udvidet skadeomfang eller øget risikovurdering – snarere tværtimod.
»Den nye viden er mere egnet til at nedjustere risikoen end til opjustere den,« tilføjer han.
I en rapport om snus fra 1989 advarede de norske forskere mod hjerte-kar-sygdomme, omfattende dobbeltbrug, og at snus ledte til rygning.
»Vi hævdede, at det stigende snusbrug blandt unge repræsenterede en tikkende bombe. Heldigvis tog vi fejl, men påstanden har bidt sig fast,« fortæller Karl-Erik Lund. Han fortsætter:
»Videnudviklingen om snus står i skarp kontrast til den seneste viden om rygning. Når tobakken forbrænder, frigives giftstoffer, der har vist sig at være langt farligere, end vi først antog.«
»For hvert årti med ny forskning har cigaretrygning vist sig at være meget farligere, end vi antog for 10-20 år siden,« siger Karl-Erik Lund.
Nettoeffekten er positiv
Karl Erik Lund mener, at tilgængelighed af snus i Norge indtil nu har haft en positiv nettoeffekt på folkesundheden.
»Snus må have reddet langt flere liv, end produktet potentielt har krævet. Det skyldes, at de sundhedsmæssige fordele ved rygestop og rygereduktion blandt rygere, der er gået over til snus, er større end den marginale sundhedsforringelse blandt rygere, der ville være helt tobaksfrie, hvis vi ikke havde haft snus.«
Det er først, når snusbrugerne hovedsaglig er at finde blandt de unge, som ellers ville være helt nikotinfrie, at nettoeffekten tipper i en negativ retning, forklarer han, og sådan forholder det sig ikke nu.
Paradoks med lunken modtagelse
Karl Erik Lund mener, at studier, som reducerer de mulige sundhedsfarer forbundet med snus-brug, er en ubetinget glædelig nyhed.
»Det er glædeligt, at det hårdt belastede sundhedsvæsen alligevel ikke får brug for at forberede sig på endnu en epidemi af tobakssygdomme,« forklarer han og tilføjer:
»Det er et mærkværdigt paradoks, at store dele af sundhedssektoren lader til at betragte information, som nedjusterer faren ved snusbrug, som negative – og ikke positive – nyheder.«
Snus er absolut ikke risikofrit, og når der foreligger studier, som viser en risikoforøgelse for en følgesygdom, virker det, som om mange i sundhedssektoren triumferer.
»Hvis resultaterne ikke støtter op om den tidligere antagede risikoforøgning, drages studierne i tvivl, resultaterne bliver ikke kommenterede, eller man tager afstand til forskerne bag studiet,« mener Karl Erik Lund, som forsætter:
»Der stilles højere krav om evidens for at nedjustere en tidligere antaget risiko ved snusbrug end til evidens, der bruges til at advare mod en potentiel helbredsrisiko.«
»Resultatet bliver, at rygerne ikke får information, som kan motivere dem til at skifte til et tobaksprodukt, som kan reducere skaderisikoen – altså skifte cigaretterne ud med snus,« frygter Karl Erik Lund.
Han har længe efterlyst større ærlighed i sundhedssektorens risikokommunikationen om tobak.
Farligt for gravide og hjertepatienter
Nikotin resulterer ganske vist i en forbigående blodtryksstigning.
»Men nikotin er ikke så farlig for sunde og raske personer, fordi effekten er forbigående,« forklarer Karl Erik Lund. Alligevel kan nikotin være farlig for visse personer.
\ Læs mere
»Gravide bør undgå enhver form for tobak,« siger Karl Erik Lund. Han understreger: »Hjertepatienter, som allerede er sårbare overfor blodtryksstigninger, bør også undgå snus.«
Staten vandt retssag om ulækre snusæsker
For nylig vandt det norske sundhedsministerie en retsag mod snusgiganten Swedish Match. Rettens afgørelse betyder, at alle snusæsker snart skal fremstilles i en mindre flatterende gusten-brun nuance.
Hensigten er at reducere antallet af unge, der starter med tobak, ved at gøre det mindre attraktivt at starte med at bruge snus.
»Det nye Lancet-studie havde været relevant for retsbehandlingen, men jeg tvivler på, at det havde ændret udfaldet,« siger Lund.
I dommen kommer det frem, at retten allerede var af den opfattelse, at Folkehelseinstituttets rapport om snus fra 2014 leverer et ufuldstændigt og noget forvrænget billede af forskningen på området.
Rapporten hævdede blandt andet, at snus øger risikoen for kræft i bugspytkirtlen. Det er i mellemtiden blevet tilbagevist.
Allerede for syv år siden slog forskerne fast, at snus er et effektivt middel til et succesfuldt rygestop.
Folkehelseinstituttet gav forvrænget billede
Fra dommen i Oslo byret, slår dommerne fast, at Folkehelseinstituttet i en rapport i 2014 gav et ufuldstændigt og forvrænget billede af snusbrug:
»Tager man udgangspunkt i forskningen, som foreligger knyttet til skandinavisk eller svensk snus, er det rettens opfattelse, at der er meget, som taler for, at Folkehelseinstituttets rapport og opsummering af konklusionerne leverer et ufuldstændigt eller noget forvrænget billede af den nuværende forskning på området.«
»Retten henviser i denne forbindelse til, at størstedelen af studierne, som er knyttet til risiko for kræft som følge af snusbrug, viser, at der ikke foreligger en øget risiko for kræft knyttet til brug af skandinavisk snus. Baseret på bevisførelsen i denne sag er det rettens overbevisning, at den nuværende forskning ikke berettiger en konklusion om, at der er en sikker sammenhæng mellem brug af skandinavisk snus og visse kræfttyper, men at billedet er mere kompliceret.«
\ Læs mere
©forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark
