Hvis man begynder at bruge snus, før man bliver 16 år, er risikoen for at blive ryger ikke reduceret. Derimod viser forskning, at risikoen for at blive ryger er meget lav blandt dem, der begynder at bruge snus efter 16-årsalderen.
»Hvorvidt snus fungerer som en indgang til rygning eller tværtimod kan virke immuniserende over for rygning er et emne, som har optaget forskere, særligt efter at snus er blevet mere udbredt blandt unge,« siger Ingeborg Lund ved Statens institut for rusmiddelforskning (Sirus) i Norge.
Hun er en af forskerne bag et nyt forskningsprojekt, som er blevet publiceret i tidsskriftet Nicotine & Tobacco Research.
»Det nye ved dette projekt er netop spørgsmålet om debutalderens betydning,« siger Ingeborg Lund.
Forskerne undersøgte en gruppe på 409 personer mellem 15 og 47 år. Deltagerne var enten begyndt med snus før cigaretter eller kun begyndt på snus uden at være blevet rygere.
»Relativt set var risikoen for at begynde at ryge hele 3,1 gange større blandt de, der begyndte at bruge snus, før de var 16 år, sammenlignet med de, der begyndte senere,« siger Ingeborg Lund.
Det er første gang, forskere undersøger, hvordan snusdebutalder påvirker snusforbrugernes risiko for at blive rygere.
»Vi har vældig gode informationer omkring dette i Norge, fordi vi har kortlagt både rygning og snusforbrug i mange år. Det er for øvrigt stort set kun i Norge og Sverige, og til dels i USA, at vi har et omfattende snusforbrug,« tilføjer Ingeborg Lund.
Tidligt snusforbrug kan muligvis kobles til sårbar personlighed
Ingeborg Lund præciserer, at den nye undersøgelse har nogle begrænsninger.
»Vores forskning viser, at hvis snusforbruget beskytter mod senere rygestart, så slår denne effekt ikke ind, før personen er fyldt 16 år. Vi siger altså ikke, at det at bruge snus før 16-årsalderen får folk til at blive rygere, kun at det ikke giver nogen beskyttelse mod senere rygning,« understreger hun.
Det er også muligt, at tidligt snusforbrug kan kobles til en speciel og måske mere sårbar personlighedstype. Unge mennesker, som er tidligt ude med én type risikoadfærd, har ofte også en risikoadfærd på andre områder, fortæller Ingeborg Lund.
»En mulig fejlkilde er desuden, at snusbrugerne kan huske forkert, når vi spørger om, hvornår de begyndte at snuse. Det er måske ikke så let at huske, om du prøvede snus første gang, da du var 15 eller 17 år, særligt ikke hvis det begynder at være nogle år siden, det skete.«
»Men denne fejlkilde er ikke så alvorlig, at den svækker vores hovedkonklusion,« tilføjer hun.
Snus giver mere status end rygning
Snusforbruget blandt norske mænd er steget kraftigt siden 1990’erne, og efter 2005 er snusforbruget også steget blandt kvinder.
Snusning var tidligere et nok så marginalt fænomen, som var mere normalt på landet og blandt idrætsungdommen, der helst ikke skulle ryge, end blandt de unge i byerne. Efter at den skærpede rygelov blev indført i 2004, er det blevet lavstatus at ryge i Norge. Derimod er det ikke ildeset at bruge snus på samme måde, og snusbrug er nu blevet mere udbredt end rygning blandt yngre personer.
I 2011 viste norsk statistik, at 36 procent af unge mænd i alderen 16 til 24 år brugte snus, mens kun 20 procent røg. Blandt kvinder mellem 16 og 24 år var der 22 procent snusbrugere og 30 procent rygere.
»Det stigende snusforbrug hænger nok blandt andet sammen med, at unge mennesker ved, at det er mindre sundhedsskadeligt at snuse end at ryge,« fortæller Ingeborg Lund.
»Du risikerer for eksempel ikke lungekræft eller KOL. Snuserne generer heller ikke omgivelserne.«
Snusproducenterne tager mere af markedet
Snusproducenterne har taget en større del af markedet parallelt med, at rygelovene er blevet skærpet og antallet af rygere er faldet.
De har ikke anledning til at markedsføre deres produkter som normalt, fordi snus er et tobaksprodukt.
Men de har alligevel opnået at forøge deres omsætning ved at lancere en lang række nye produkter som for eksempel snus med smagstilsætninger, snus i bokse med fine farver og design og ikke mindst snus i små portionsposer i stedet for løs vægt.
© forskning.no Oversat af Anna Bestle
