Bacongate: Er bacon lige så farligt som rygning?

Bacon og pølser har sjældent været så meget på forsiderne, som efter at Verdenssundhedsorganisationen, WHO, offentliggjorde en rapport om kræftrisikoen ved at spise kød og forarbejdet kød.

Herhjemme diskede Ekstra Bladet op med nyheden: »Brunch-bombe: Bacon og pølser så farligt som arsenik, asbest og cigaretter«, og vores naboer i Tyskland gik ifølge Der Spiegel i pølsechok over, at den højt skattede nationalspise nu sættes i bås med de uhyggelige dræbere.

Men er det virkelig så galt fat, som overskrifterne siger? Nej, heldigvis ikke - bacon og pølser er langt fra lige så farlige som cigaretter og asbest.

Men er det så en misforståelse? Sidestiller WHO ikke tobaksrøg og bacon? Jo, det gør de i én forstand. Problemet er, at rapporten sidestiller de to på en anden måde, end de fleste tror. De overvejelser vender vi tilbage til.

Stigningen på 18 procent er ret lille - relativt set

Mange vil nemlig nok hen til konklusionen med det samme: Hvor efterlader det os i dag? Hvor meget pølse og bacon må man egentlig spise?

Et problem er, at rapporten, som er udført af et forskningsinstitut under WHO, kaldet IARC (International Agency of Research into Cancer), ikke er synderlig 'brugervenlig'. Det eneste, de skriver om det, er, at for hver 50 gram forarbejdet kød, man indtager om dagen, øges risikoen for tarmkræft med 18 procent.

Det lyder jo voldsomt, men »det er faktisk en ganske lille stigning,« siger Véronique Terrasse fra kommunikationsgruppen ved IARC.

De 18 procent er nemlig den relative stigning, og hvad udgangspunktet er, giver IARC ikke noget fingerpeg om. Individuelt vil risikoen variere ret meget afhængigt af ens alder, gener, hvad man ellers spiser og mange andre faktorer, men som gennemsnit er risikoen for at få tarmkræft ret lille, og dermed bliver stigningen på 18 procent af en smule ganske lidt.

Udregning: Så mange kræfttilfælde vil 100 g bacon om dagen koste

For at sætte tal på har seniorforsker Anja Olsen været behjælpelig med tal fra Kræftens Bekæmpelse. Tager man en dansk kvinde på 45 år og en mand på 65 år, har de henholdsvis 0,4 og 3,15 procent risiko (se tabellen) for at udvikle tarmkræft i løbet af de følgende 10 år.

Den risiko øges med 18 procent for hver 50 gram forarbejdet kød, han/hun spiser om dagen. Siger vi for eksempel 100 gram om dagen, bliver risikoen i stedet henholdsvis 0,56 og 4,39 procent, som jo er langt mere beskedent, end hvad man umiddelbart tænker.

Men tager man en større gruppe i befolkningen, som er det, der ligger WHO på sinde, kan man også se, at kræft fra kødindtag faktisk er noget, som batter i det store spil. Tager man 100.000 65-årige mænd, betyder 100 gram ekstra forarbejdet kød dagligt, at 4.390 mænd vil udvikle tarmkræft mod ellers bare 3.150 mænd.

Så groft sagt vil 100 gram bacon om dagen til 100.000 65-årige mænd koste samfundet 1.240 kræfttilfælde, der kunne være undgået.

Dertil kommer andre sygdomsrisici, der øges af kød og forarbejdet kød, herunder hjertesygdomme og diabetes. Det taler for at nedsætte indtaget.

Tobaksrøg er langt farligere end bacon

Man kan også se på, hvor slemt kød og forarbejdet kød er i forhold til rygning. Selvom bevisbyrden mod tobaksrøg er lige så tung som bevisbyrden mod forarbejdet kød (det vender vi tilbage til senere), er der ingen tvivl om, at tobaksrøg er langt farligere.

Rygere har ifølge de amerikanske sundhedsmyndigheder, CDC, en relativt øget risiko for at få lungekræft på - hold nu fast - 2.500 procent. Eller groft omregnet til bacon - en risiko svarende til at spise næsten 1 kg bacon om dagen.

Cancer Research UK har lavet en anden sammenligning i en flot infografik, der også tydeligt viser, hvor stor forskellen i risiko er. Det er den, du kan se umiddelbart herover.

Ifølge Anja Olsen kan de britiske tal i grove træk overføres til danske forhold.

Visuel information hjælper formidlingen på vej

Hvis man justerer grafikkens tal for befolkningsstørrelse, ville 6.000 danskere kunne slippe for kræft, hvis ingen røg, og hvis ingen spiste rødt eller forarbejdet kød, ville der være omtrent 800 færre kræfttilfælde.

Véronique Terrasse har også set infografikken og medgiver, at IARC ind i mellem godt kunne gøre lidt mere ud af kommunikationen.

»Når rapporten kommer så bredt ud i medierne, ville det være rart i fremtiden at forberede sådan noget visuelt information, som hjælper folk til at forstå det,« siger hun.

Fødevarestyrelsen anbefalinger er uændrede

Så hvad er bundlinjen? Fødevarestyrelsens anbefalinger og kostråd er uændrede. Det vil sige, at man skal undgå for meget forarbejdet kød og kun spise op til 500 gram om ugen, samt at man skal spise varieret.

Det betyder ikke, at man tager skade af at spise kød eller forarbejdet kød i moderate mængder, ej heller, at et enkelt måltid med meget kød skal vække bekymring.

Det betyder, at det ikke er forfærdelig sundt at spise en masse kød gennem længere tid. En burger, boeuf eller et par pølsehorn nogle gange om ugen er ok.

Og under alle omstændigheder er risikoen – sammenlignet med de ting, man normalt tænker som kræftfremkaldende som rygning – meget lavere.

Hvad er problemet med rapporten egentlig?

Konklusionen i IARC’s rapport er i sin essens forholdsvis enkel. Så hvordan kan det så gå så galt, at verdenspressen er fuld af misvisende historier om dårligdomme ved bacon og forarbejdet kød? For at forstå tvisten, skal vi lige op i fugleperspektiv.

IARC’s fornemmeste opgave er omhyggeligt at vurdere, om noget - alt fra sollys til pesticider - kan give kræft.

Traditionelt har det været stoffer, man har været bekymret for i arbejdsmiljøet som for eksempel opløsningsmidler i den kemiske industri og den slags. Men det kan også være ting tæt på forbrugerne som stråling fra mobiltelefoner, Roundup eller som denne gang fødevarer.

IARC indsamler den tilgængelige viden, lige fra studier i petriskåle over dyreforsøg til befolkningsstudier. Af de over 800 videnskabelige studier i kød-rapporten, har de vigtigste været store befolkningsundersøgelser, hvor eksempelvis Danmark har bidraget med studier af 57.000 danskere, som er blevet fulgt i 20 år.

Danskerne gav oprindeligt information om, hvad de spiste og hvor ofte.

Forsker: IARC laver fuldstændig gennemskuelig og bundsolid videnskab

Så kort sagt kan forskerne følge gruppen og se, om dem der har spist meget bacon, udvikler kræft hyppigere, end dem der ikke har spist meget bacon.

IARC samler den viden ind fra alle landene og identificerer faktorer, der går på tværs af det hele.

»Som forsker synes jeg, at det er en fuldstændig gennemskuelig og bundsolid tilgang til videnskab,« siger seniorforsker Anja Olsen ved Kræftens Bekæmpelse.

»Det, de laver, er virkelig den mest solide gennemgang af videnskabelig evidens, jeg kender til. Tilmed kræves det, af de eksperter der laver vurderingen er fuldstændigt uafhængige – så hvis du har fået forskningsmidler af kødindustrien, får du slet ikke lov til at sidde med ved bordet.«

Sådan kategoriserer IARC fødevarer

Resultatet sender IARC i én af fem kategorier, alt efter om det opfylder en række stringente kriterier.

Gruppe 1 er for de ting, man ved kan give mennesker kræft. Den indeholder tobaksrøg, asbest, ultraviolet stråling (sollys) og altså nu også forarbejdet kød.

De næste to grupper, 2a og 2b, er henholdsvis 'sandsynligvis' og 'muligvis' kræftfremkaldende, hvor kød fra pattedyr nu befinder sig i 2a.

Gruppe 3 er uden for kategori, fordi beviserne er for ringe, mens gruppe 4 er ting, som ikke er kræftfremkaldende. (Kun et stof - Caprolactam - er endt i gruppe 4, fordi det er utroligt svært at bevise, at noget ikke er farligt.)

Umiddelbart lyder det måske enkelt, men det er lige her, problemerne opstår, når rapportens resultater skal ud til den brede offentlighed.

»De her klassifikationer er som udgangspunkt helt umulige at kommunikere til folk, som ikke er eksperter på området,« siger Anja Olsen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Medierne har især overset én vigtig detalje

Især én vigtig detalje har mange medier overset i baconhysteriet. Derfor har de hurtigt konkluderet, at når bacon og tobaksrøg ender i samme kategori, er bacon lige så farligt som tobaksrøg.

Det ærgrer Véronique Terrasse fra kommunikationsgruppen ved IARC, og hun mener ikke, at medierne har gjort deres arbejde godt nok.

Umiddelbart ser det ud til, at WHO-rapporten ikke kommer med anbefalinger, der er væsentlig anderledes, end de anbefalinger vi har givet om kød og kødprodukter siden 2013, og som er at spise højst 500 gram tilberedt kød om ugen.

Else Molander, Fødevarestyrelsen

»Man skal huske, at vi er en forskningsenhed, og vores opgave er at rapportere de videnskabelige beviser,« siger Véronique Terrasse fra kommunikationsgruppen ved IARC.

»Alligevel udsendte vi en pressemeddelelse og en spørgsmål/svar, hvor vi virkelig gik ind i de her detaljer, og hvis medierne læste dem, kunne det ikke være mere klart. Vi stoler på, at medierne gør deres arbejde.«

Den detalje, mange har overset, gemmer sig i de fem siders spørgsmål/svar og er kort sagt, at IARC kun vurderer styrken af beviserne for, om kød er kræftfremkaldende, og ikke størrelsen af kræftrisikoen.

... Rapporten siger ikke noget, hvor farligt kødet faktisk er

Med andre ord siger rapporten ikke noget om, hvor farligt forskelligt kød faktisk er, men alene noget om, hvor sikker man er på, at det i én eller anden grad kan gøre skade.

Det betyder blandt andet, at der sagtens kan være en lille risiko ved én ting og en kæmpe stor risiko ved en anden, og bare de videnskabelige beviser er solide, så ender de begge i gruppe 1.

Det er også lige meget, om én faktor øger risikoen for mange typer kræft, mens en anden kun øger risikoen for en sjælden type, eller om den påvirker store dele af befolkningen eller kun rammer specialarbejdere. Det har heller ingen betydning, om den rent faktisk er årsag til mange kræfttilfælde.

Hvor stor risiko, der er ved de enkelte ting, siger kategorierne faktisk slet ikke noget om.

Så ved vi alle sammen det til næste gang.