Stort studie frikender snus: Er ikke årsag til frygtet kræftform

Svenske forskere har gransket, om der findes en sammenhæng mellem brug af snus og kræft i bugspytkirtlen i et stort samlestudie.

Resultatet stiller spørgsmålstegn ved de norske sundhedsmyndigheders anbefalinger for nikotinforbrug.

Forskerne fandt, at snusbrugerne ikke har en større risiko for at få den frygtede kræftform, bugspytkirtelkræft, sammenlignet med personer, der ikke bruger snus.

Studiet er publiceret i tidsskriftet International Journal of Cancer.

Forskerne konkluderer, at snus ikke ser ud til at være indblandet i udviklingen af denne kræftform. Samlestudiet består af ni studier som tilsammen har fulgt 420.000 mandlige deltagere over flere år.

»Det er jo gode nyheder for snusbrugerne, som ikke behøver at bekymre sig så meget om kræft som tidligere. Og det lader til, at være det mest omfattende studie indtil videre,« udtaler Karl Erik Lund, til forskning.no, videnskab.dk’s norske søstersite.

Han er forskningsleder ved afdelingen for rusmidler ved Norges Folkehelseinstitut, som svarer til Sundhedsstyrelsen.

\ Læs mere

Tidligt snusforbrug beskytter ikke mod rygning

Modsvarer norsk rapport fra 2014

Det nye, store studie slår benene væk under en norsk rapport fra 2014 fra Folkehelseinstituttet, hvor der står:

»Der er overbevisende evidens for, at brug af snus øger risikoen for kræft i bugspytkirtlen, spiserøret og mundhulen.«

Denne konklusion var baseret på et svensk studie blandt bygningsarbejdere, som blev publiceret i 2005.

Så hvad er forklaringen på, at det nye samlestudies konklusion er anderledes og frikender snus som årsag til bugspytkirtelkræft?

»Det kan hænge sammen med, at samlestudiets konklusion er mere solid og omfatter langt flere deltagere, som blev fulgt over længere tid end i det tidligere studie. Studiet med bygningsarbejderne var i øvrigt med i samlestudiet,« fortæller Karl Erik Lund.

\ Læs mere

Forskere: E-cigaretter er mindre usunde end tobak

Brugte snus, der var farligere

Derudover tvivler Karl Erik Lund på, at gruppen af bygningarbejdere var repræsentativ for nutidens snusbrugere.

»Dét, at man ikke finder den sammenhæng, som tidligere blev påvist, skyldes muligvis også, at man er gået over til mindre farlig snus,« påpeger Karl Erik Lund

Nuværende snusbrugere bruger produkter, som indeholder en væsenlig lavere mængde af kræftfremkaldende stoffer, end snusbrugerne brugte før 1995, forklarer Karl Erik Lund.

Tidligere brugte man langt mere løs snus, og desuden blev snus fremstillet på en anden og mere farlig måde.

I samlestudiet indgår brugere af både de nye og de gamle og mere giftige snustyper.

Det tidligere studie, som advarslerne er baseret på, har endnu en svaghed, idet det var umuligt at kontrollere for indtaget af alkohol. Desuden blev brugen af snus slået sammen med skråtobak, hvor man tygger tobakken, påpeger Karl Erik Lund.

Det er ganske vist metodiske svagheder ved alle epidemiologiske undersøgelser, indrømmer Karl Erik Lund. Han fortsætter:

»Men dette studie, som analyserer en samling af ni opfølgningsstudier, virker betydeligt mere solidt end enkeltstudier.«

Bør få følger for advarslerne

Karl Erik Lund mener, at studiet bør få konsekvenser for den information, som sundhedsmyndighederne giver til befolkningen.

»Studiet ændrer tidligere hypoteser og styrker uden tvivl grundlaget for at drage andre konklusioner om årsagssammenhæng. Derfor bør informationerne ændres,« mener Karl Erik Lund. Han tilføjer:

»Grundlaget for konklusionen om en årsagssammenhæng mellem skandinavisk snus og kræft i bugspytkirtlen er meget skrøbelig. Det tror jeg, de fleste epidemiologer kan enes om.«

Generelt mener Karl Erik Lund, at sundhedsmyndighedernes information om nikotinprodukter er alt for unuanceret.

»Der er for lidt information om de relative risikoforskelle mellem tobaksrygning og brug af snus,« udtaler Karl Erik Lund til forskning.no.

\ Læs mere

Flere rygere kvitter smøgerne med nikotin-inhalatorer

Myndighederne advarer fortsat

På Norges Helsedirektorats webside advares der forsat om, at snus kan føre til bugspytkirtelkræft.

»Når man bruger snus, får man ikke røg fra forbrændt tobak i sig, som man gør med cigaretter. Men der er stadig ikke et eneste tobaksprodukt, som er sikkert at bruge.«

»Verdenssundhedsorganisationen WHO har klassificeret den snus, man bruger i Norge, som kræftfremkaldende med en øget risiko for kræft i bugspytkirtlen, spiserøret og mundhule.«

Norges Helsedirektorat har foreløbig ikke planer om at ændre advarslerne mod snus på deres hjemmesider.

»Det kommer vi nok ikke til at gøre på grundlag af ét enkelt studie. Advarslen er baseret på faglige råd fra Folkehelseinstituttet. Vi må derfor afvente eventuelle nye rapporter fra dem,« oplyser presseansvarlig Liv Dalen Tennøe til forskning.no.

Ansvarshavende fagdirektør, Afdeling for smitteværn, miljø og sundhed ved Folkehelseinstituttet, Per Schwarze, ser ingen grund til at ændre informationen endnu.

»Vi ændrer aldrig på noget på grundlag af ét enkelt studie, men det er et meget spændende studie, som vi vil se nærmere på. Vi publicerer en ny, opdateret rapport om snus og sundhed i 2018 eller 2019, hvor vi vil basere os på en systematisk gennemgang af nye studier. Her vil dette studie også indgå. Vi foretager desuden selv undersøgelser, som også vil indgå,« fortæller Per Schwarze, til forskning.no.

Heller ikke Kræftens Bekæmpelse har ændret informationerne om snus som bugspytkirtelkræftfremkaldende på deres websider.

Røg – ikke nikotin – er farlig

Forskerne har kontrolleret for de forsøgsdeltagere, som både ryger og bruger snus i studiet. Rygning lader imidlertid til at øge risikoen for kræft i bugspytkirtlen bekræfter samlestudiet.

»Det ser altså ud til, at det er forbrændingsprodukterne i røgen, som er kræftfremkaldende i bugspytkirtlen, som det også er for de fleste tobaksrelaterede sygdomme. Det vil sige, at sammenhængen ikke primært er nikotin-relateret,« forklarer Karl Erik Lund.

Studiet omfatter ikke kvinder

Studiet omfatter kun mandlige deltagere. Er der en grund til at tro, at studiets resultater også gælder for kvinder?

»Jeg kender ikke til, at der findes underbyggede, videnskabelige hypoteser eller data, som indikerer, at der skulle være forskelle på kvinder og mænd på dette område,« slutter Karl Erik Lund.

©forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark