Der eksisterer i dag et hav af forskellige behandlingsformer, og selv for den mest erfarne læge kan det være udfordrende at finde frem til den optimale løsning.
Men hvad nu, hvis den bedste medicin slet ikke behøver at have en effekt?
I denne uges episode af ‘Brainstorm’ undersøger vi, hvordan man kan ‘snyde’ hjernen til at blive kureret ved hjælp af placeboeffekten.
Hvad er placebo?
Placebo er latin og betyder ‘jeg vil behage’.
Når snakken falder på placebo i en medicinsk kontekst, så indebærer det typisk tre ting:
- Placeboagenten er den inaktive medicin, der skal medføre placeboeffekten. Det kan eksempelvis være en kalktablet eller en saltvandsindsprøjtning.
- Placeboresponsen er effekten af det inaktive placebomiddel, samt den ændring der sker over tid uafhængigt af medicinen.
- Placeboeffekten er udelukkende effekten fra placebomidlet uafhængigt af andre faktorer.
Denne podcast vil fokusere på placeboeffekten, samt hvordan hjernen kan blive narret til at tro, at ineffektiv medicin kan have en effekt.
LÆS OGSÅ: Mød hjernens ‘direktør’: Pandelappen styrer din personlighed
\ Om Brainstorm
’Brainstorm’ er Videnskab.dk’s ugentlige podcast om hjernen – udkommer på mandage i hele 2019.
Brainstorm er sponseret af Lundbeckfonden, som er den største bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning.
Videnskab.dk og Lundbeckfonden deler en ambition om at udbrede viden til alle om hjernen og hjerneforskningen. Brainstorm kan produceres takket være sponsoratet fra Lundbeckfonden. Videnskab.dk har fuld redaktionel frihed i forhold til indholdet.
Afhænger af forventninger
Placeboeffekten opstår bedst, når folk har positive forventninger til den medicin, de indtager. Og så betyder patientens tidligere erfaring med lignende medicin også en del.
Det gavner også, hvis man har en god relation til den læge, der udskriver ens medicin – specielt hvis ens læge taler meget positivt om medicinens effekt.
For hvis vi har positive forventninger til en behandling, så kan hjernen finde på at udløse endorfiner. Endorfinerne fungerer som en form for opioid – i stil med morfin – og det kan virke smertestillende for patienten.
Således kan placeboeffekten komme til sin ret og gøre en forskel, hvilket både kan betyde, at inaktiv medicin rent faktisk får en virkning, eller at reel medicin bliver mere effektivt.
Men hvorfor er hjernen stykket sammen på en måde, der gør den så let at narre? Og kan det også have negative følger?
Få svar på dette og meget mere i denne uges podcast, hvor Jais Baggestrøm Koch og Asbjørn Mølgaard Sørensen sammen med Lene Vase, professor på Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet, dykker ned i placebo-forskningen
LÆS OGSÅ: Mikrodosering: Kan psykedeliske stoffer behandle og optimere hjernen?
LÆS OGSÅ: Snydt af din egen hjerne: Du tror mest på fakta, der passer til dine holdninger
LÆS OGSÅ: 5 ting, du skal vide om placebo
\ Kilder
\ Sådan abonnerer du på Brainstorm
Du søger efter Brainstorm i din podcast-app og trykker abonner – så får du automatisk de nyeste episoder helt gratis.
Hvis du ikke finder Brainstorm i din app, kan du tilføje den manuelt ved hjælp af det nedenstående RSS-feed, og hvis det ikke er muligt, kan du skrive til redaktion@videnskab.dk, og så får vi lagt Brainstorm op på din foretrukne podcast-platform. Hvis du vil lytte til Brainstorm på din computer, finder du episoderne her.
\ Hjernetema på Videnskab.dk
‘Brainstorm’ er en del af et større hjerne-tema på Videnskab.dk.
Vi sætter indersiden af hovedet under lup, hvilket også vil resultere i flere artikler om hjernen.