Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som blandt andet skyldes en ubalance i hjernens signalstoffer.
Tuberkulose derimod er en infektionssygdom med bakterien Mycobacterium tuberculosis, som sætter sig på lungerne og i alvorligste tilfælde kan give hjernehindebetændelse.
Umiddelbart skulle man ikke synes, at de to sygdomme har ret meget med hinanden at gøre. Ikke desto mindre har forskere fra Institut for Matematik Datalogi på Syddansk Universitet, fundet ud af, at et bestemt lægemiddel mod skizofreni sandsynligvis også vil kunne kurere tuberkulose.
Lægemidlet hedder chlorpromazine og er bare ét af mange tusind medikamenter med potentiale til at kunne bruges til flere sygdomme, end det er godkendt til.
Den nye forskning er publiceret i det videnskabelige tidsskrift, Drug Discovery Today.
\ Læs mere
Computersoftware finder match
Forskerne har udviklet en særlig computersoftware, som ved at se på genetik og medicin kan forudse, om medicinen vil virke på andre sygdomme.
Når systemet finder et muligt match, kan forskerne via et google-lignende system gennemgå al videnskabelig litteratur for at se, om det nye match mellem for eksempel skizofreni-medicin og tuberkulose er beskrevet tidligere i litteraturen.
»Hele udfordringen med at finde ud af, om lægemidler kan bruges til andre sygdomme, har vi løst med det her software,« siger lektor på Institut for Datalogi og Matematik, Jan Baumbach, som har stået i spidsen for det nye studie.
\ Læs mere
Velkendt, at lægemidler virker mod flere end én sygdom
Professor og leder af Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi på Københavns Universitet, Ole Thastrup, kender godt til, at lægemidler kan bruges til andet, end de er udviklet og godkendt til.
»Terapiskift er noget, man har arbejdet med i mange år inden for lægevidenskaben. Det er således velkendt, at adskillige lægemidler har effekter i mere end én sygdom,« siger han.
Han har ikke været med til at lave det nye studie, men han finder det yderst interessant.
»Det, at man kvalificerer stofferne ved at gennemgå litteraturen, er en rigtig god start. Det havde været interessant, hvis de også havde afprøvet, om nogle af stofferne faktisk virkede på de nye sygdomme,« siger han.
\ Læs mere
Medicin rammer processer i kroppen
De fleste af de genanvendelige lægemidler kan genbruges på sygdomme, der minder om hinanden – for eksempel forskellige kræftformer, fortæller Jan Baumbach.
Men forskerne finder også mere overraskende nye behandlingsmuligheder, for eksempel skizofrenimedicin, som kan bruges på tuberkulose, og et middel mod betændelse, som med stor sandsynlighed vil virke på Parkinsons.
Forklaringen er da også langt fra simpel:
Forklaringen skyldes, at lægemidler ikke bare virker ved at slå sygdomme ihjel, forklarer Jan Baumbach.
Et lægemiddel vil typisk gå ind og påvirke et eller flere proteiner, som laves i vores krop, og som styrer forskellige processer i kroppen. Skizofrenimedicinen i studiet påvirker for eksempel optagelsen af signalstoffet dopamin i hjernen.
Produktionen og optaget af det protein er styret af et eller flere bestemte gener.
Hvis en anden sygdom er koblet til forstyrrelser i samme protein eller gener, som styrer proteinet, er der stor sandsynlighed for, at et lægemiddel vil virke på begge sygdomme.
»Med tuberkulose og skizofreni kan det være, at de bakterier, som er årsagen til tuberkulose, på en eller anden måde er afhængige af de receptorer, som optager dopamin. Og de bliver blokeret af skizofrenimedicinen,« siger Jan Baumbach.
Han understreger dog også, at hans forskning ikke giver forklaringer på, hvorfor medicinen tilsyneladende har potentiale til at behandle flere sygdomme.
\ Læs mere
Billigere at udvikle gammel medicin
Ifølge Jan Baumbach har den nye forskning stort potentiale til at komme patienterne til gode.
At udvikle nye lægemidler fra bunden er nemlig ekstremt tidskrævende og dyrt. Lægemidlet skal først udvikles og testes på dyr og efterfølgende på mennesker i store og dyre kliniske forsøg ad flere omgange.
\ Læs mere
Hvis man finder ud af, at et allerede godkendt lægemiddel virker på en anden type sygdom, er det ikke nødvendigt at teste midlets sikkerhed igen.
Man kan derfor springe dyreforsøgene og mange af de kliniske forsøg med mennesker over.
Læs medicinalindustriens reaktion på de nye muligheder i artiklen ‘Ingen penge i at forske i gammel medicin‘.
