Når forskere i både Danmark og mange andre steder i verden søger forskningsråd om penge til forskningsprojekter, skal deres ansøgninger gennem en peer review-proces (ikke at forveksle med peer review-processen omkring videnskabelige artikler).
Her vurderes forskningsprojektet af en række uafhængige, internationale eksperter, og formålet med peer review-processen er at sørge for, at de bedste forskningsprojekter ender med at få pengene, og ikke de mest prestigefyldte universiteter eller forskerne med de fineste titler. (Du kan læse mere om peer review-processen i faktaboksen til højre).
’Men får de rigtige projekter så også pengene, eller er et godt navn bedre end et godt projekt?’, har spørgsmålet fra kritikere lydt i mange år.
De kritiske røster kan dog godt forstumme, viser et spritnyt amerikansk studie, hvor forskere har gennemgået peer review-processen for mere end 130.000 forskningsprojekter over tre årtier.
Ifølge studiet har peer review-processen nemlig entydigt været med til at udpege de bedste forskningsprojekter, da millionerne skulle uddeles.
»Peer review-processen hjælper med at finde de forskningsprojekter med den største værdi. Dette skyldes, at peer review skaber ny indsigt omkring kvaliteten af forskningsansøgninger, som ikke kunne være forudsagt alene på baggrund af ansøgerens meritter,« siger lektor i virksomhedsledelse ved Harvard University Danielle Li i en pressemeddelelse.
Danielle Li’s forskning er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science.
Dansk forsker ånder lettet op
Ifølge lektor i Videnskabsstudier ved Aarhus Universitet, Kristian Hvidtfeldt Nielsen, er det en glædelig dag for forskningsverden.
\ Fakta
Når forskere skal bruge penge til at finansiere deres forskning, indsender de en forskningsansøgning til et forskningsråd. I Danmark kan det eksempelvis dreje sig om Det Frie Forskningsråd eller Det Strategiske Forskningsråd. Forskningsrådene underlægger derefter projektbeskrivelserne en peer review-process for at bedømme, hvilke projekter der skal have bevilget penge. Under peer review-processen giver en international bedømmelseskomité forskningsansøgningerne en karakter ud fra forskningsprojektets potentiale. Det gælder både potentialet i forhold til antal artikler, som forskningsprojektet kan munde ud i, antal citationer (antal gange forskningen bliver citeret af andre), muligheder for at være revolutionerende, potentielle patenter og muligheder for opfølgende besvarelse af andre forskningsspørgsmål. I peer review-processen bliver der også kigget på forskernes meritter. Forskningsansøgningens karakter ligger til grund for, om projektet og forskeren får bevilliget penge. Peer review er ofte diskuteret, hvor kritikere beskylder processen for at være konservativ og ude af stand til at skabe værdi for forskningen gennem identificering af den potentielt bedste forskning. Science-artiklen ‘Big names or big ideas: Do peer-review panels select the best science proposals?’ viser, at peer review-processen er i stand til at udpege de bedste forskningsprojekter.
»Jeg åndede lettet op, efter jeg havde læst studiet. Det er det til dato mest omfattende studie af værdiskabelsen af peer review-systemet, og hvis studiet viste, at så stort og kostbart et system ikke skabte nogen værdi, ville forskningsverden stå med et kæmpe problem,« siger Kristian Hvidtfeldt Nielsen, der glæder sig over, at studiet viser det modsatte.
Undersøgt 130.000 ansøgninger
I det nye studie har forskerne kigget på 130.000 forskningsansøgninger, der blev sendt til den amerikanske forskningsfond ’U.S. National Institutes of Health’ fra 1980 til 2008.
Forskerne har herefter sammenlignet bedømmelsesudvalgets karaktergivning af forskningsprojekterne med det rent faktiske udbytte af studiet i forhold til antal udgivne artikler, antal citationer og antal patenter.
Resultatet af den omfattende undersøgelse viste, at bedømmelsesudvalget havde ret i deres antagelser, da de gav forskningsprojekterne karakterer. Således havde de højest scorende forskningsprojekter også efterfølgende fået udgivet flere artikler, var blevet citeret mere og havde skabt flere patenter end de lavere scorende forskningsprojekter.
»Vigtigst kunne vi se, at peer review’erne var i stand til at skelne mellem kvaliteten af forskningsprojekter, hvor ansøgerne havde samme meritter på ansøgningstidspunktet,« siger Danielle Li.
Peer review skal suppleres
Selvom det nye studie blåstempler peer review-processen omkring forskningsmiddelansøgninger, mener Kristan Hvidtfeldt Nielsen dog, at peer review kunne suppleres med andre måder at søge om fondsmidler.
Blandt andet peger lektoren fra Aarhus Universitet på, at forskningsverden kunne lære noget af industrien, hvor det er lettere for forskere at få hurtige midler til at få skudt deres forskningsprojekter i gang.
»Der findes forskning, som kunne have godt af at blive finansieret på en anden måde end gennem det konservative og tidskrævende peer review-system. Vi skal nemlig også have muligheder for, at forskere kan komme hurtigt i gang med noget indledende forskning, eller at de kan søge om nogle netværksmidler, så de kan få samlet det stærkest mulige hold, inden de indsender en egentlig stor forskningsansøgning. Det mangler vi,« siger Kristian Hvidtfeldt Nielsen.
