Selv et godt stykke tid inde i pandemien finder mange af os fortsat spørgsmålet om vores immunrespons efter COVID-19 forvirrende.
Et spørgsmål, som mange stiller, er, om den immunitet, vi opnår, hvis vi har været smittet med og efterfølgende kommer os efter COVID-19, er nok til at beskytte os i fremtiden.
Svaret er nej, det er det ikke.
Her er hvorfor.
Hvordan fungerer vores immunrespons?
Vores immunforsvar består af to dele:
- En medfødt immunitet, som menneskeheden har til fælles, og som har udviklet sig, så den genkender mange af de bakterier, vi bliver udsat for.
- Vores eget personlige og erhvervede immunsystem, som vi hver især opbygger ud fra de virus og bakterier, vi har været udsat for.
Medfødt eller kortvarig immunitet opstår, når immunceller, der er kroppens første forsvarslinje, bliver aktiveret mod et patogen som en virus eller bakterier.
Hvis patogenet er i stand til at passere den første forsvarslinje, står T-celler og B-celler på spring. B-celler reagerer gennem udskillede proteiner kaldet antistoffer, specifikke for hvert patogen.
Danner ‘sikkerhedsring’
Der findes to slags T-celler: Dræber-T-celler og hjælpe-T-cellerne.
Hjælpe-T-celler ‘hjælper’ B-cellerne med at producere antistoffer. Dræber-T-cellerne går direkte til makronerne og dræber de inficerede celler.
Når kampen er slut, udvikler B-cellerne og T-cellerne en ‘hukommelse’, så de kan genkende det invaderende patogen, hvis de skulle støde på det igen. Det er den såkaldte erhvervede (eller adaptive immunitet), og den udløser langsigtet beskyttelse.
Hvad sker der, hvis vi bliver smittet igen? Hukommelses-B-cellerne producerer ikke bare identiske antistoffer, de producerer også antistofvarianter.
Disse forskellige antistoffer danner en kompliceret sikkerhedsring for at bekæmpe forskellige SARS-CoV-2-varianter.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Naturlig immunitet er ikke nok
Det ser ikke ud til, at ‘naturlig infektion’ (når vi bliver smittet og efterfølgende kommer os efter COVID-19) genererer lige så robust beskyttelse, som vaccinerne gør.
Immunresponset, der genereres efter både infektion og vaccination (såkaldt ‘hybridimmunitet’), er mere potent end enten naturlig infektion eller vaccination alene.
Personer, der har haft COVID-19, og som er kommet sig, og derefter er blevet vaccineret mod COVID-19, har mere forskelligartet hukommelses-B-celle-respons af højere kvalitet end personer, der lige er blevet vaccineret.
Højere niveau af antistoffer
Studier viser, at mRNA-vaccinerne (Pfizer/BioNTech og Moderna, red.) genererer en mere potent immunrespons ved tidligere infektion, i det mindste mod visse varianter, eksempelvis Alpha og Beta.
Studier har vist, at niveauet af antistoffer var højere blandt personer, der var kommet sig efter COVID-19 og efterfølgende blev vaccineret, end dem, der kun havde haft infektionen.
Mængden af hukommelses-B-celler mod coronavirus er rapporteret at være 5 til 10 gange højere hos personer, som blev vaccineret efter infektion, end efter naturlig infektion eller vaccination alene.
Er én dosis nok efter COVID?
Visse rapporter har foreslået, at personer, der har haft COVID-19, kun har brug for én enkelt dosis af vaccinen.
Kliniske forsøg med godkendte vacciner genererede ikke relevante data, fordi personer, der allerede havde haft COVID-19, blev ekskluderet fra fase 3-forsøg.
Et studie fra juni viste, at personer med tidligere eksponering for SARS-CoV-2 havde en tendens til at producere en kraftig immunrespons på ét enkelt mRNA-stik.
De havde ikke stor gavn af det andet stik.
Stadig bedst med begge vaccinedoser
Én enkelt dosis af en mRNA-vaccine efter infektion opnår et tilsvarende niveau af antistoffer mod spike-proteinets receptorbindende domæne (som gør det muligt for virussen at binde sig til vores celler) sammenlignet med to doser hos personer, der ikke har været udsat for SARS-CoV-2.
Vi har brug for flere studier for fuldt ud at forstå, hvor lang tid hukommelses-B-celle og T-celle-responset vil vare i begge grupper.
Desuden er enkeltdosisstrategien også kun blevet undersøgt i forbindelse med mRNA-baserede vacciner. Flere data er påkrævet for at forstå, om et stik efter infektion er effektivt for alle vacciner.
På nuværende tidspunkt er det stadig bedst med begge vaccinedoser selv efter at være kommet sig efter COVID-19.
Ændrer Delta-varianten noget?
Udviklingen af nye vacciner skal holde trit med coronavirussens udvikling.
Mindst én variant lader til at have udviklet sig nok til at overhale de andre, Delta, som er omkring 60 procent mere smitsom end Alpha-varianten.
Delta er moderat resistent over for vaccinerne, hvilket betyder, at varianten kan reducere, hvor godt vaccinerne fungerer, især hos personer, der kun har fået én dosis.
Vi har endnu ikke data, som afslører, hvor effektivt ét enkelt stik er for personer, der tidligere var inficeret med Delta, og som kom sig.
To doser = bedre beskyttelse
Det bedste, du kan gøre for at beskytte dig selv mod Delta, er at blive fuldt vaccineret.
Ifølge en rapport fra Public Health England leverede én dosis Pfizer kun omkring 33 procent beskyttelse mod symptomatisk sygdom som følge af Delta-varianten, mens to doser var 88 procent effektive.
To doser var også 96 procent effektive mod hospitalsindlæggelse som følge af Delta-varianten.
AstraZeneca-vaccinen var 92 procent effektiv mod hospitalsindlæggelse som følge af Delta-varianten efter to doser.
Visse vaccineproducenter, blandt andet Pfizer, planlægger nu at bruge en potentiel tredje dosis som booster for at bekæmpe Delta -varianten.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
