Efter en længere sommerperiode, hvor vi næsten har kunnet glemme corona for en stund, trænger den sig igen på.
Denne gang i form af den mere smitsomme delta-variant, der har forlænget restriktioner i England, ført til rejsebegrænsninger flere steder i Europa og netop er blevet den dominerende variant herhjemme.
Men hvordan ser tallene egentligt ud for Danmark?
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Vi dykker ned i de seneste tal fra SSI og viser, hvordan nogle simple matematiske betragtninger kan give en forsigtig fremskrivning af, hvordan delta-varianten kunne tænkes at udvikle sig over de næste to uger.
I artiklen forsøger vi blandt andet at besvare følgende spørgsmål:
- Hvordan ser det ud, når én sygdomsvariant er mere smitsom og begynder at dominere?
- Hvordan har delta-varianten udviklet sig i juni, mens det samlede smittetal har været faldende?
- Hvornår udgør delta-varianten stort set alle smittetilfælde?
- Hvor hurtigt vokser antallet af nye smittetilfælde med delta?
- Har der været nogen større ændringer i udviklingen for delta-varianten de seneste uger?
Én variant falder, mens en anden stiger
De daglige smittetal tyder på, at de nuværende restriktioner, sommervejret og vaccinationerne er nok til, at antallet af smittede med alfa-varianten (B117, tidligere kaldt den britiske variant) er faldende.
Til gengæld viser data også, at antallet af smittede med delta-varianten stiger.
Overgangen fra en eksponentielt faldende variant til en eksponentielt stigende variant er noget, vi har set før, dengang alfa-varianten overtog i starten af året.
Figuren herunder viser, hvordan overgangen fra en corona-variant (den gamle alfa variant B117) til en ny variant (delta-varianten B1.617.2) foregår.
Historien gentager sig
I begyndelsen af perioden er den gamle alfa-variant dominerende, men i tilbagegang på grund af sæsoneffekt, smitteopsporing og vaccineudrulning. I mellemtiden er der kun få tilfælde med den nye variant, der dog er voksende i antal.
Hvis man ser på det samlede antal smittede med begge varianter starter antallet med at falde for så at stige igen. Det var det forløb, man så mange steder i verden i det tidlige forår, da alfa-varianten (B117) udkonkurrerede den oprindelige coronavirus, og som vi nu ser gentage sig.
Lige nu befinder vi os i Danmark på omkring det punkt, hvor den nye corona-variant er blevet den dominerende, og hvor det totale antal af nye smittetilfælde har været nogenlunde konstant i en periode, men nu så småt begynder at stige.
Hvor hurtigt deltavarianten vokser, og hvor hurtigt den øgede vaccinationsindsats når at bremse udviklingen, er stadig uklart.
For bedre at sige noget om udviklingen, er vi nødt til at se på den danske data for den seneste måned.
Færre smittede i alt, men flere med delta-varianten
Omkring starten af juni var der et pludseligt dyk i antallet af daglige nye smittetilfælde med COVID-19. De bedste gæt på årsagen til det var det stigende antal vaccinerede, og at COVID-19 smitter mindre, når vi befinder os udenfor i solskin og frisk luft.
Takket være den store testindsats i Danmark har vi været i stand til at holde øje med, hvem der er smittede med hvilken variant.
Alle positive PCR-prøver sendes nemlig videre til en ekstra prøve, en variant-PCR, der viser nøjagtigt, hvilken variant den smittede person har.
I figuren herunder viser vi, hvordan de har udviklet sig siden 1. juni.
Fra figuren kan vi se to vigtige ting: Antallet af smittede er fortsat forholdsvis lavt, men til gengæld udgør delta-varianten nu hovedparten af alle variant-undersøgte tests.
Udviklingen for delta-varianten
Én måde at se på hvordan delta-varianten overtager er at se på, hvor stor en andel af de daglige nye smittetilfælde, som er delta, og hvor stor en andel der ikke er delta.
På den måde kan man se, hvordan skiftet sker; også selvom antallet af nye smittede er lavt.
Når man ser på, hvordan én variant begynder at dominere over en anden, kan man beskrive andelen af tilfælde med den mere smitsomme variant ved hjælp af en genetisk model, der har samme form som logistisk vækst.
I starten af året viste vi i en artikel her på Forskerzonen netop, at denne type forløb gjorde sig gældende for alfa-varianten, dengang alfa overtog fra den oprindelige ’normale’ coronavirus.
Ved at sammenholde den matematiske model med data for delta-varianten, kan vi lave en fremskrivning og på den måde komme med et bud på, hvordan udviklingen fortsætter.
Det kan du se i figuren herunder.
Ud fra figuren kan man så komme med en forudsigelse, om at delta-varianten sandsynligvis udgør mere end 95 procent af alle smittetilfælde allerede fra udgangen af næste uge (18. juli).
Sådan ser antallet af delta-smittede ud
En anden måde at se på udviklingen af delta-varianten er ved at se på antallet af delta-tilfælde som vi så i figur 2. Der så vi eksponentiel vækst for antallet af tilfælde med delta-varianten.
Ved at se på hvor hurtig væksten af delta-varianten har været i juni, kan man få et indtryk af, hvordan antallet af smittede samlet kunne udvikle sig, hvis delta får fri mulighed for at vokse, og vaccinationerne ikke når at sætte en stopper for væksten hurtigt nok.
I figuren herunder viser vi data fra SSI som prikker, mens tre forskellige eksponentielle vækst-modeller er fittet til data.
I figuren har vi regnet os frem til den eksponentielle vækst, der passer bedst til data. Når alle data-punkter benyttes (den orange kurve), ser det ud til, at data fra slutningen af juni til nu ligger meget højere end modellen.
Det kan være et tegn på, at modellen ikke længere passer godt til data.
Er fordoblingstiden 4,5 eller 3 dage?
Derfor viser vi også et alternativ: Data har fulgt en langsomt voksende eksponentiel model (vist med gul), indtil den på et tidspunkt er begyndt at vokse hurtigere (vist med rød).
Dette alternativ ser ud til at passe bedre til data i slutningen af juni og starten af juli.
Hvornår præcis skiftet skete, og nøjagtigt hvor meget bedre denne alternative forklaring passer til data kræver en dybere undersøgelse, men skiftet kan her ses som en indikation af, at noget måske ændrede sig omkring 19 juni, og at det gav en stigning i vækstraten for delta-varianten i det danske samfund.
Ses der på hele juni samt starten af juli, så var der en fordoblingstid på omkring 4,5 dage.
Ser man dog kun på den seneste periode, så bliver antallet af delta-smittede fordoblet hver 3. dag.
Fordoblingstiden har stor betydning for, hvordan kapløbet med at få vaccineret befolkningen kommer til at se ud.
Så mange delta-smittede kan vi stå med om to uger
I Danmark er de seneste uger blevet udført omkring 400.000 vaccinationer om ugen svarende til, at ca. 200.000 nye personer bliver vaccineret hver uge, og 200.000 får 2. stik.
Med de netop indkøbte rumænske vacciner vil det tal stige i de kommende uger.
Det tager dog cirka to uger, før en vaccination begynder at give beskyttelse mod infektion, og det betyder, at vi henover de næste 2-4 uger fortsat vil have mere end en million danskere over 15 år uden nogen form for immunitet mod delta-varianten.
Det er stadig uklart, hvor meget delta-varianten kan nå at udbrede sig inden da.
Hvis antallet af smittetilfælde med delta-varianten følger gennemsnitsmodellen og fordobles hver femte dag, vil der være cirka otte gange så mange daglige smittetilfælde om to uger.
Er fordoblingstiden derimod cirka tre dage, sådan som de seneste data antyder, ville der nå at være cirka 20 gange så mange tilfælde om dagen som nu efter to uger. Det svarer til over 6.000 dagligt smittede med delta-varianten.
Hvor otte gange flere smittetilfælde end i dag måske er overskueligt, kan 20 gange flere smittetilfælde potentielt føre til nye indgreb og restriktioner.
Det er vigtigt at understrege, at vi ikke har nok data til at fastslå, hvilket scenarie der er mest sandsynligt, og at billedet ændrer sig dag for dag, når ny data bliver tilgængelig.
Derudover er stort set alle de mest sårbare grupper vaccinerede, hvorfor 3, 4, 5 eller 6 tusinde smittede langt fra er lige så slemt – målt i dødsfald og alvorlige sygdomsforløb – som det var i december.
Høje smittetal er dermed ikke nødvendigvis noget, der fører til nye restriktioner.
Hvad kommer der til at ske nu?
Data tyder på, at vi i Danmark har sænket paraderne overfor COVID-19 i en sådan grad, at den mere smitsomme delta-variant har gode kår.
Og netop den øgede smitsomhed er det, der gør forskellen: Alfa-varianten er på tilbagetog i det danske samfund på grund af sæson-effekt, intensiv testning og vaccineudrulning, men delta-varianten er stadig i stand til at vokse.
Hvad der har fået delta-varianten til at vokse hurtigere siden cirka 19. juni er stadig uklart.
Der er de seneste uger rapporteret tilfælde af smittespredning både i forbindelse med fodboldfejring, studentergilder og bryllupper, men det ikke nødvendigvis én bestemt type aktivitet, der er skyld i væksten.
Om det bliver nødvendigt at forsøge at bremse delta-varianten med nye tiltag, eller om vaccinationerne i sig selv går hurtigt nok, er for tidligt at sige.
I sidste ende er det også et politisk valg.
Alle tre forfattere er ansat ved PandemiX Centeret, Roskilde Universitet. Dér arbejder de med at undersøge, hvordan historiske epidemier og biologisk viden kan benyttes til at gøre os klogere på fortidens, nutidens og ikke mindst fremtidens sygdomsudbrud.
Centeret er ledet af professor Lone Simonsen. Se mere på ruc.dk/pandemix.
