Når en COVID-19-smittekæde inkluderer vaccinerede personer, er det nærmest uundgåeligt at høre undren og brok over, hvad pointen med vaccinationerne så er.
Men ser vi bag overskrifterne, finder vi almindeligvis svaret:
I de fleste tilfælde med vaccinerede personer, som alligevel blev smittede med corona, er de ikke døde, og de udviklede ikke alvorlige symptomer eller fik behov for at blive indlagt på hospitalet.
Blandt ikke-vaccinerede ældre er risikoen for at dø af COVID-19 høj. I eksempelvis Australien er det cirka 32 procent af ikke-vaccinerede personer i 80’erne, der bliver smittet med COVID-19, der dør som følge.
For personer i 70’erne er tallet 14 procent.
For ikke-vaccinerede personer i 60’erne daler tallet til cirka 3 procent, og blandt personer under 50 år er risikoen mindre end 1 procent, lyder den australske statistik.
De gode nyheder er, at både Pfizer og AstraZeneca meget effektivt afværger alvorlig sygdom og død som følge af COVID-19. Det gælder endda for den mere smitsomme Delta-variant.
Hvor effektive er vaccinerne?
Foreløbige data fra Storbritannien viser, at det første stik med enten Pfizer or AstraZeneca-vaccinen mindsker sandsynligheden for at blive smittet med Delta-varianten med 33 procent i forhold til en ikke-vaccineret person.
To uger efter det andet stik er risikoen 60 procent lavere for AstraZeneca og 88 procent for Pfizer.
Tallene gælder for alle COVID-sygdomsforløb – fra mildt til alvorligt.
Ser vi på, hvor meget vaccinerne mindsker risikoen for et alvorligt sygdomsforløb, der kræver indlæggelse, er beskyttelsen høj for begge vacciner.
Pfizer- og Astrazeneca-vaccinerne er henholdsvis 96 procent og 92 procent effektive i at afværge indlæggelse som følge af Delta-varianten.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Hvorfor kan man stadig blive smittet, selvom man er vaccineret?
Vaccinerne yder ikke magisk beskyttelse. De dræber ikke den virus eller det patogen, som de er rettet mod.
Vaccinerne har til formål at stimulere immunsystemet til at danne antistoffer, som arbejder specifikt mod en virus eller et patogen.
På denne måde gør vaccinen kroppen i stand til at bekæmpe infektion, før den tager over og forårsager alvorlig sygdom.
Men visse personer har ikke en stærk immunrespons på vaccinen, så derfor risikerer de stadig at udvikle COVID-19, hvis de bliver eksponeret for virussen.
Hvordan en person reagerer på en vaccine er afhængig af en række faktorer, blandt andet alder, køn, medicin, kost, motion, sundhed og stressniveau.
Først dækket optimalt efter andet stik
Det er ikke let at afgøre, hvem der udvikler en immunrespons på vaccinen, der er stærk nok, og hvem der ikke gør. Det er nemlig ikke helt ligetil at måle en persons immunrespons på en vaccine, for det kræver meget detaljerede laboratorietest.
Og selvom bivirkninger fra vaccinen indikerer, at du har en respons, betyder fraværet af symptomer ikke, at du har en svag respons.
Det tager også tid for immunsystemet at reagere på vaccinerne samt producere antistoffer.
For de fleste vacciner, der kræver to stik, stiger niveauet af antistoffer for så at dykke efter det første stik.
Niveauet af antistoffer stiger igen efter det andet stik, så vi er først dækket optimalt efter andet stik.
Hvordan er COVID-19 efter vaccinen?
PCR-testen brugt til at påvise SARS-CoV-2, den virus, der forårsager COVID-19, er meget følsom og kan detektere et positivt tilfælde selv ved et meget lavt niveau af virussen. Det betyder, at en person kan teste positivt for SARS-CoV-2, men stadig ikke have symptomer på COVID-19.
Blandt de vaccinerede personer, der rapporterede COVID-19-symptomer, oplevede langt de fleste milde symptomer af kortere varighed.
Der er altid risiko for, at en vaccineret person kan overføre virussen til en ikke-vaccineret person uden selv at have symptomer.
Men vaccinerede personer, der udvikler COVID-19, vil sandsynligvis have en lavere viral infektionsdosis (også kaldet ‘viral load’), hvilket betyder, at de er mindre tilbøjelige til at sprede virussen.
Et studie estimerer, at personer vaccineret med enten Pfizer eller AstraZeneca er 50 procent mindre tilbøjelige til at videregive virussen til en ikke-vaccineret husstandskontakt sammenlignet med en person, der ikke var vaccineret.
Denne transmissionsrisiko er sandsynligvis endnu mindre, hvis begge husstandsmedlemmer er vaccineret.
Men hvis du ikke er vaccineret og får COVID-19, er du langt mere tilbøjelig til at sprede virussen.
Hvad med fremtidige varianter?
Indtil videre viser foreløbige data (hvoraf nogle er igangværende og/eller endnu ikke fagfællebedømt), at vores nuværende vacciner effektivt beskytter mod cirkulerende varianter.
Men fordi virussen muterer, er der en stigende risiko for såkaldt viral escape (virusudbrud).
Det betyder, at der er en større risiko for, at virussen udvikler mutationer, der gør den bedre til eller lettere i stand til at undvige vaccineimmuniteten.
Forskerne holder nøje øje for at sikre, at vores nuværende og/eller fremtidige vacciner er effektive mod de cirkulerende stammer.
Det bedste, vi kan gøre i kampen mod COVID-19, er at minimere spredningen af virussen. Det betyder vaccination, overholde påbuddet om social distancering samt at blive testet, hvis vi har symptomer på sygdom.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
