Det har været en fast bestanddel af kvinders liv, siden vi for tusindvis af år siden var dækket af hår.
Alligevel kan det stadig være svært at holde styr på, hvornår menstruationen rammer – selv efter, vi fik trusser på.
Nogle kvinder kan stille uret efter det, mens andre må vænne sig til overraskelser.
Men ingen kan vide sig helt sikker.
»Menstruationen kan sagtens svinge med en uges tid eller mere. Den kan i princippet falde i halvdelen af en måned,« fortæller Ditte Trolle. Hun er gynækolog og sexolog ved Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet.
Sandsynligheden for at blive overrasket af menstruationen afhænger af, hvem man er. Nogle er bare mere uheldige end andre.
»Man kan aldrig hundrede procent regne med sin cyklus eller hvor meget, man bløder – selvom man har altid haft en kort, regelmæssig menstruation. Der kan ske alverdens ting. Særligt hvis man er meget følsom for miljøpåvirkninger, for eksempel hvis man bliver stresset.«
Hvad er menstruation egentlig?
Lad os lige tage en rundtur i menstruationscyklussen, der normalt varer lidt under en måned:
- Hovedpersonenen i en menstruationscyklus er en lille slimhinde, der findes i livmoderen.
- Østrogen får slimhinden til at vokse frem til ægløsningen.
- Så træder hormonet progesteron ind på scenen. Det får slimhinden til at hænge fast på livmoderhalsen og vente på et befrugtet æg, der skal glide ned fra æggestokkene.
- Er der ingen stære i kassen, som man siger, falder slimhinden af og kommer ud som menstruation.
- Efter fire-syv dages blødning starter cyklussen forfra.
P-piller er ikke en pletfri løsning
Tager kvinden p-piller, kan hun standse cyklussen.
»Man kan stoppe slimhindens bølgegange med p-piller, som man kan tage uden pause. Så har du samme hormonbalance hver evig eneste dag,« fortæller Ditte Trolle.
»Du slår dine egne hormoner helt ud. Pillerne overtager fuldstændig styringen med hormonbalancen.«
Men pille-fixet gror ikke ind i himlen, hvis man ønsker at undgå menstruation. Kvinder, der bruger det orale præventionsmiddel, kan stadig opleve pludselige pletblødninger.
»Man kan på et tidspunkt få så stor en slimhinde, at den falder ud. Man pletbøder, må tage en pause fra pillerne, og så starter man igen. Men der er også forskel på, hvordan og hvor tit man oplever den slags pletbødninger. Det kommer an på, hvem man er,« siger Ditte Trolle endnu engang.
Hormonspiral kan måske være løsningen
Menstruation består af slimhinderester og blod. Vil man undgå blødning helt, kan man forsøge at sørge for, at slimhinden ikke bliver så stor, at den skal ud. Det kan man gøre med en hormonspiral.
Hormonspiralen indeholder et hormon, der minder om progesteron, som var det, der fik slimhinden til at hænge fast. Der kommer aldrig nogen slimhinde på grund af hormonet i hormonspiralen. Så får man ingen menstruation.
Men igen er effekten forskellig fra kvinde til kvinde, fra hormonspiral til hormonspiral. Mirena-typen er stærkere, der er flere hormoner i, så her er sandsynligheden for menstruation mindre. Ved den mindre spiraltype ‘jaydess’ vil man nok stadig opleve en smule blødning, siger Ditte Trolle.
Og til spørgsmålet om, hvilken præventionsform – p-pillerne eller hormonspiralen – der er bedst, svarer Ditte Trolle:
»Anbefalingen er, at man bruger noget, der er langtidsvirkende. Spiralerne er meget sikrere end p-piller, fordi der er større risiko for brugerfejl ved p-piller. Så synes jeg, at spiralen er et mindre indgreb i kroppen end pillerne.«
Forsker: Menstruation hver måned er ikke naturlig
Selvom det kan være svært at vænne sig til, at blødningerne ikke længere sker til mere eller mindre aftalt tid, er udeblivelsen ikke noget, man behøver bekymre sig om, forsikrer Ditte Trolle:
»Der er ingen fare ved overhovedet ikke at have menstruation.«
At bløde hver eneste måned året rundt var faktisk usædvanligt for generationer tilbage.
»Der er intet naturligt ved at have menstruation. Det er naturligt for en kvinde at få børn, fra hun er 15, have et par menstruationer og så få børn igen og fortsætte den cyklus, indtil hun går i overgangsalderen,« siger gynækologen.
Det kan være, det i virkeligheden er sundere at undgå menstruationen.
»P-piller beskytter mod æggestokkekræft. Det kommer formodentlig af, at man undgår at have ægløsninger hver eneste måned,« siger hun om den mindre æggestokkekræft blandt p-pille-brugere, der er observeret i et svensk og et dansk-engelsk studie.
Det kan skyldes, at celledeling, der som bekendt øger risikoen for mutationer og dermed kræft, er hyppigere, når hormoner sætter gang i menstruationen. Ditte Trolle siger, at man ikke er helt sikker på sammenhængen endnu.
Der er sjældne bivirkninger
Selvom det kan være skønt at droppe den månedlige – og for nogle ret smertefulde – blødning, skal man være opmærksom på, at der er en række bivirkninger forbundet med at bruge p-piller:
»Forskningen viser, at unge kvinder kan have en øget risiko for at blive deprimerede, hvis de tager p-piller. Specielt hvis de har en tendens til det i forvejen,« siger Ditte Trolle og uddyber:
»Der er en øget risiko for blodpropper og mindre sexlyst, men det er også det. Og det er sjældne bivirkninger. Men ellers er der ikke noget.«
Vil du læse mere om hormonel prævention, bivirkninger og p-pillens historie, kan du dykke ned i artiklerne herunder:
