Selvmedicinering med cannabis førte til afhængighed i omdiskuteret forsøg

Hvad er fordele og risici ved at få et adgangskort til medicinsk cannabis – for voksne, der efterspørger det mod angst, depressive symptomer, smerter eller søvnløshed?

Det har amerikanske forskere undersøgt i et treårigt studie med 186 deltagere, der er publiceret i tidsskriftet JAMA Network Open.

Og det viser sig, at der er en alvorlig risiko: afhængighed.

Der var desuden ingen nævneværdige fordele på de symptomer, deltagerne søgte medicinsk cannabis for: hverken angst, depressive symptomer eller smerter. Dog rapporterede deltagerne bedre søvnkvalitet.

»Det er et relevant studie,« siger Kristina Bacher Svendsen, overlæge ved Aarhus Universitetshospital og lektor ved Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet, og tilføjer:

»I USA har man tidligere oplevet store problemer med afhængighed af lægeordineret medicin i form af tramadol mod smerter. Så jeg synes, at studiet kan bibringe vigtig viden om, hvor stor risikoen er for, at en patient vil udvikle afhængighed ved medicinsk brug af cannabis-baserede produkter over en relativt kort behandlingsperiode.«

Men det er ikke overraskende, at medicinsk cannabis i det amerikanske forsøg har haft en bivirkning i form af afhængighed – også kaldet ‘cannabis use disorder’ (CUD).

Det mener Peter Christian Leutscher, forskningschef, professor og overlæge ved Center for Klinisk Forskning under Klinisk institut ved Aalborg Universitet.

»Det giver sig selv, at der er en betydelig risiko for, at patienter vil kunne udvikle CUD-symptomer og regulær CUD under de givne præmisser ved den amerikanske medical marijuana card-ordning. Og det er i øvrigt præcis af samme grund, at den danske forsøgsordning har været tænkt udført på en helt anden grundlæggende præmis. Nemlig at cannabis skal være ordineret af lægen og med vejledning givet af denne til patienten,« siger han.

Fører til afhængighed

Deltagerne i studiet er patienter, der ønsker medicinsk cannabis mod angst, depression, kroniske smerter eller søvnbesvær.

En lodtrækning har afgjort, om patienten enten har fået tildelt et medicinsk cannabiskort til behandling med medicinsk cannabis, eller om de er kommet på venteliste til det samme.

Efter 12 uger, hvor patienten selvmedicinerer sig, vurderes effekten på de lidelser, de søger lindring for, og om de bliver afhængige.

Ifølge Peter Christian Leutscher er det CUD-resultaterne, der er de mest solide at konkludere ud fra i studiet. For risikoen for afhængighed viste sig at være tydelig.

»Men det er forventeligt, når patienterne er overladt til sig selv,« mener Peter Christian Leutscher.

\ Læs mere

Tusindvis af danskere selvmedicinerer sig med cannabis

Kritik: Et »tag-selv-bord«

Vi kan altså bruge studiet til at blive klogere på konsekvenserne af selvmedicinering med medicinsk cannabis; og at det altså kan føre til afhængighed, mener Peter Christian Leutscher.

Men han er kritisk over for studiet. Af flere grunde.

»Det lyder, som om det for deltagerne har været et ‘tag-selv-bord’; at de selv kunne beslutte sig for, hvor meget de ville have,« siger han.

Og så tilføjer han også, at deltagerne jo ikke har de nødvendige faglige forudsætninger for at tage stilling til ovenstående, da de mangler den tilgrundliggende farmakologiske og kliniske viden om anvendelse af cannabis til et medicinsk formål.

»Behandling med cannabis er en fagspecialist-opgave, og det kan og må man ikke overlade til patienten selv at varetage. Hvis man gør det sidstnævnte, så er der betydelig risiko for udvikling af CUD samt øget forekomst af bivirkninger,« siger han.

Også Lars Arendt-Nielsen, professor på Institut for Medicin og Sundhedsteknologi ved Aalborg Universitet, kritiserer studiet.

»Der er ikke kontrolleret for de doser, de har taget. Og mange af data var selvrapporterede med den bias, det kan medføre. Samtidig inkluderer studiet ikke en placebo-behandling, som man kunne sammenligne data med,« siger han.

Derudover beskriver studiet heller ikke klart, om cannabis-produkterne i studiet er CBD og/eller THC.

»Og det er vigtigt at vide, om der er tale om THC-dominerede produkter. Det vil være uklogt at benytte sådanne produkter ved depression- og angsttilstande, som naturligvis skal behandles på anden vis med samtaleterapi og eventuelt psykofarmaka,« siger Peter Christian Leutscher og tilføjer:

»For har man en psykiatrisk lidelse, skal man holde sig fra cannabis, som indeholder store mængder THC. For det er angstprovokerende og kan forværre angsttilstande.«

Og muligvis af den grund har der heller ikke været studier, der tidligere har undersøgt effekten af medicinsk cannabis på psykiske lidelser, nævner Kristina Bacher Svendsen.

»Effekten af cannabis mod angst og depression er der ikke megen viden om. Det er nyt at undersøge det. Man har været tilbageholdende med at anvende cannabis-baseret medicin ved psykiatriske diagnoser, fordi man er bange for bivirkninger herunder forværring af psykiske symptomer. Det er patienter, som er særligt sårbare, så det er vigtigt at være ekstra opmærksom på dette i tolkningen af resultatet,« siger hun.

Ikke i en dansk kontekst

Ifølge Kristina Bacher Svendsen giver studiet kun et billede af situationen i USA – og vi kan altså ikke bruge det i en dansk kontekst.

»I Danmark kan du ikke få udleveret et kort, så du selv kan bestemme, hvor meget og hvilken type af medicinsk cannabis du vil behandles med. Det er ordineret af en læge,« siger hun.

»Ja, det er relevant nok i en amerikansk kontekst, men vi ville aldrig lave det i Danmark,« siger Peter Christian Leutscher og uddyber:

»Det er svært at se, hvordan resultaterne fra studiet kan bruges i en dansk kontekst i forhold til den danske forsøgsordning, som udelukkende arbejder inden for rammerne af medicinsk anvendelse af cannabis-produkter – og således ikke rekreativt brug. Endvidere er der et vigtigt grundprincip, og det er, at produkterne skal ordineres af en læge med tæt kontrol af patienterne i forhold til bivirkninger og risiko for udvikling af misbrug. Det er ikke gjort i det amerikanske set-up.«

\ Læs mere

Medicinsk cannabis: Så tynd er evidensen for danske patienter

\ Læs mere

»Kaos« i indholdet af cannabisolier