MFR-vaccinen: De 6 største myter aflivet af videnskaben
MFR-vaccinen er blevet beskyldt for at indeholde kviksølv og udløse autisme. Men hvad skjuler sig egentlig af ’farlig kemi’ i MFR, skal man droppe MFR-vaccination - og hvad er fup og fakta?

MFR-vaccination: Flere og flere forældre fravælger at give deres børn vacciner, fordi de er bange for konsekvenserne. I Danmark får hvert 10. barn ikke de sygdomsforebyggende indsprøjtninger mod Mæslinger, Røde Hunde og Fåresyge. (Foto: Shutterstock)

Blandt alle lægevidenskabens fremskridt er vacciner en af de største bedrifter, som kort sagt gør, at vi i dag lever i forholdsvis fred for alvorlige, smitsomme sygdomme.

Alligevel viser de tørre tal, at flere og flere forældre i Danmark fravælger MFR-vaccinen. Hvert 10. barn bliver ikke vaccineret mod mæslinger, fåresyge og røde hunde, og det har skabt en voldsom debat.

I USA bliver færre vaccineret end i lande som Rusland og Zimbabwe, og den smitsomme og farlige sygdom er ved at sprede sig.

I Tyskland døde et barn for nylig, mens vi i Danmark indtil videre holder os til at have et opsigtsvækkende tilfælde i ny og næ, som hver gang truer med at sprede sig via andre ikke-vaccinerede og blive til et større udbrud.

Vi ser på seks af de mest fremherskende anti-vaccine-argumenter og dykker ned i, hvad der er myte, og hvad der er fakta.

MFR-vaccinen indeholder kviksølv (en nervegift) - Påstand 1

Fakta:
Det er en meget almindelig misforståelse, men faktisk har MFR-vaccinen aldrig indeholdt kviksølv. Misforståelsen er opstået, fordi folk blander vaccinerne sammen.

Kviksølv har været en del af børnevaccinen mod kighoste, og der har det været fremført, at det kunne være årsag til autisme. Og kviksølv findes da også undtagelsesvis i visse influenzavacciner, men der er ingen sammenhæng til autisme.

Myten er opstået, fordi man har brugt det mikrobedræbende molekyle thiomersal, der indeholder ethylkviksølv, men det blev generelt fjernet globalt fra vacciner i 1990'erne og i Danmark i 1992.

Studier over forekomsten af autisme hos børn viser, at da thiomersal blev fjernet fra vaccinationsprogrammet, var der ingen effekt på kurven over autismeforekomst. Hvis thiomersal var en vigtig årsag, skulle kurven være styrtdykket

Den slags studier er lavet i mange lande, og ingen steder ser man en sammenhæng.

»Det skal også lige siges, at hvis du tager en dåse makrel i tomat, så får du faktisk mere kviksølv end fra et skud vaccine,« siger professor i infektionsimmunologi ved Københavns Universitet, Jan Pravsgaard Christensen.

MFR-vaccinen giver autisme - Påstand 2

Hvad er en vaccine?

Den første vaccine blev opdaget i 1798 af briten Edward Jenner, der bemærkede, at malkepiger, som havde fået den mindre farlige sygdom ko-kopper ikke fik den dødsensfarlige sygdom kopper; en sygdom der dræber 25-30 procent af dem, der smittes.

Vacciner bruger døde eller svækkede virus til at træne immunforsvaret ved at anspore et immunrespons, uden at man bliver rigtig syg. Det giver immunforsvaret tid til at bygge de rigtige antistoffer og immunitet, så sygdommen preller af, den dag sygdommen rigtig kommer.

Fakta:
Frygten, for at MFR-vaccinen giver autisme, stammer fra et enkelt studie i 1998, der i dag er trukket tilbage som svindel. Hovedforfatteren bag, Andrew J. Wakefield, har mistet sin lægeautorisation.

Sammen med 12 kolleger viste Wakefield et muligt sammenfald mellem MFR-vaccinen og autistisk adfærd i børn. De fik studiet optaget i det højt ansete videnskabelige tidsskrift Lancet, til trods for at datagrundlaget kun var 12 børn og på ingen måde dækkende for befolkningen.

Wakefield anbefalede på en pressekonference forældre ikke at lade deres børn vaccinere, før forskerne var kommet til bunds i sagen, og medierne så sensationen: MFR-vaccinen årsag til autisme. Men der var noget galt.

Fra hele verden søgte forskere forgæves efter sammenfaldet, inklusiv i Danmark: Ingen kunne finde det mindste tegn på, at autisme er mere udbredt blandt vaccinerede børn end ikke-vaccinerede børn.

LÆS OGSÅ: Link mellem autisme og MFR-vaccine er dårlig videnskab

En britisk journalist, Brian Deer, gravede sideløbende mistænkelige forhold frem om Wakefield, blandt andet at han havde ansøgt om patent på en alternativ vaccine mod mæslinger og stod til at profitere økonomisk, hvis MFR-vaccinen blev miskrediteret.

I 2010 viste en undersøgelse for videnskabelig uredelighed, at Wakefield havde manipuleret data - han blev dømt uredelig, mistede sin lægeautorisation, og Lancet trak artiklen tilbage.

Ikke desto mindre står Wakefield i dag som en martyr i visse anti-vaccine-kredse, og hans budskaber spiller stadig en rolle.

»De hænger jo desværre stadig fast i befolkningen,« siger Jan Pravsgaard Christensen.

Han peger på det uheldige sammenfald, at vaccinen gives i samme periode af barnets liv, som man konstaterer symptomer for autisme.

»Man kan opleve, at ens barn bliver vaccineret hos lægen, og 14 dage efter ser det ud, som om der er noget autisme. Så begynder folk at lægge to og to sammen, men årsagen og sammenhængen er der ikke,« siger han.

<b>MFR-vaccinen har sejret i Danmark</b>
1. januar 1987 blev MFR-vaccine-programmet introduceret i Danmark. Du kan se på grafen, hvordan antallet af mæslingetilfælde blev reduceret dramatisk til nogle få hundrede om året, og de seneste årtier blot 20-30 om året.
<b>Derudover er det vigtigt at bemærke:</b>
1. Mæslingeudbruddene er allerede væsentlig reduceret i årene op til MFR-vaccineprogrammet begynder 1. januar 1987. Det skyldes ifølge Peter Henrik Andersen ved Statens Serum Institut (SSI), at forældre ikke ville vente på det offentlige program og i stedet selv købte vaccinen af SSI. I 1982 blev der f.eks. udleveret næsten 10.000 vacciner fra SSI, i 1985 15.000.
<b>2.</b> Dødeligheden falder kraftigt fra 1950'erne, hvilket hænger sammen med, at antibiotika (penicillin) til behandling af den farlige følgesygdom lungebetændelse bliver udbredt, samt at lægerne bliver bedre til at holde patienterne i live, samt endelig generelt bedre leveforhold i samfundet.

Autisme er en gennemgribende udviklingsforstyrrelse, som man ikke kender den præcise årsag til, men i dag er der ingen læger eller forskere, som mistænker MFR-vaccinen.

Den famøse artikel, som altså blev tilbagetrukket fra The Lancet, kan du læse her.

 

MFR-vacciner er fulde af kemi, som gør os syge - Påstand 3

Fakta:

Se den præcise liste af hjælpestoffer i MFR-vaccinen i faktaboksen nederst i artiklen.

»Ja, som lægmand ser det voldsomt ud, men ingen af dem er farlige,« siger Jan Pravsgaard Christensen.

Bekymringerne for 'farlig kemi' i MFR-vaccinen drejer sig primært om tre stoffer: Thiomersal, aluminiumhydroxid og formaldehyd. Men rent faktisk er ingen af stofferne i MFR-vaccinen, og de har heller ikke været det.

Men som med thiomersal ovenfor er misforståelsen så udbredt, at det er værd også lige at runde de to sidste hjælpestoffer – selvom de altså kun findes i andre vacciner.

Formaldehyd er blevet kendt som et kræftfremkaldende stof, hvorfor man måske bliver overrasket over, at det er et helt naturligt stof, som kroppen selv producerer. Det, man skal holde for øje i forhold til farligheden, er mængderne, og i vacciner med formaldehyd er der så lidt, at kroppen producerer mere formaldehyd på den tid, du bruger på at læse artiklen her.

Aluminiumhydroxid fremføres som årsag til meget kraftige reaktioner i huden med buler (granulomer) og betændelsesreaktioner. Det er faktisk lige præcis rigtigt – men det er et godt tegn, som viser, at aluminiumhydroxid virker, som det skal. Det tilsættes nemlig som adjuvans, det vil sige for at irritere immunforsvaret og forstærke immunresponsen. Det, der virker som tegn på problemer, viser faktisk bare, at stoffet fungerer.

»Det er et inert stof, som ikke på nogen måde farligt,« siger Jan Pravsgaard Christensen.

»Det er også derfor, vi kan bruge det i vores gryder i stedet for nikkel, som vi brugte i gamle dage.«

 

MFR-vaccinen er tilsyneladende farligere end mæslinger

Er 90 procent vaccinerede et naturligt leje?

I Ghana er der en vaccinedækning på 89 procent og her er gennemsnitsindkomst pr. person: 3,992.1$.

I Danmark er der en vaccinedækning på 89 procent. Her er gennemsnitsindkomsten pr. person: 43,444.6$

I Danmark har der de seneste årtier kun været 20-30 tilfælde af mæslinger om året.

Det er en kæmpe sejr for MFR-vaccinen, men med sejren følger et paradoks: Vaccinen kan komme til at virke farligere end sygdommen.

Et enkelt regneeksempel: 1 ud af 2.500 syge med mæslinger får hjernebetændelse, og med blot ca. 25 tilfælde af mæslinger om året, vil der statistisk set gå 100 år, før vi ser et barn med hjernebetændelse i Danmark.

LÆS OGSÅ: Mæslinger: Verdens mest smitsomme virus kan udryddes

For MFR-vaccinen er regnestykket også enkelt: Groft skønnet gives 100.000 MFR-vacciner om året, og med en risiko for hjernebetændelse på ca. 1 ud af 1.000.000 vil der være et tilfælde hvert 10. år.

På overfladen virker MFR-vaccinen altså 10 gange farligere end mæslinger, selvom risikoen for at få hjernebetændelse af MFR-vaccinen faktisk er 400 gange mindre. 

TILMELD DIG: Videnskab.dk's gratis nyhedsbrev

Bivirkninger ved MFR forties - Påstand 4

Fakta:

Mange forældre er mistroiske over for vacciner og mener, at der er mange bivirkninger, som ikke registreres.

En undersøgelse, YouGov netop har foretaget for Søndagsavisen, viser endda, at over hver femte dansker tror, myndigheder skjuler bivirkninger, som de ikke ønsker, at borgerne skal kende. 

I Danmark registreres bivirkninger ved lægemidler, inkl. MFR-vaccinen, af Sundhedsstyrelsen.

Med <b>kighostevaccinen</b> havde danske børn i alt fået 125 mikrogram ethylkviksølv, når de var ti måneder. I 1992 stoppede thiomersal-brugen i danske vacciner, så fra 1991 til 1993 skete der et dramatisk fald i det ethylkviksølv, ti måneders børn havde fået. Kurven viser, hvordan forekomsten af autisme fortsat stiger upåvirket af, at ethylkviksølv forsvinder fra vaccinerne. Andre steder i verden, blandt andet Sverige og USA (Californien), ses tilsvarende udvikling, og ingen har kunnet vise en sammenhæng mellem thiomersal og autisme.
Årsagen til den voldsomme stigning i autisme menes for en stor del at være, at vi er blevet bedre til at stille diagnosen. (Graf: <a>American Journal of Preventive Medicine</a>)

»Vi laver vurderinger på alt, hvad der kommer ind af bivirkninger på de her vacciner, og det er fuldstændig åbent og rapporteres i vores 'Nyt Om Bivirkninger' kvartalsvis,« siger Helle Harder, afdelingsleder for Overvågning af Bivirkninger og Lægemiddelsikkerhed i Sundhedsstyrelsen.

Anmeldelserne kommer fra enten den praktiserende læge, som har pligt til at indberette bivirkninger, eller fra patienterne selv. Alle har mulighed for at indberette bivirkninger til Sundhedsstyrelsen.

Ikke desto mindre ved man af erfaring, at det er et fåtal af bivirkninger, der registreres - måske så lavt som 1 procent. Det varierer med lægemidlet - men det er helt naturligt, og der er ikke noget odiøst i det.

»De bivirkninger, der ikke bliver indberettet, skyldes, at folk går derhjemme og ikke opsøger sundhedssystemet,« siger Jan Pravsgaard Christensen og nævner almindelige forbigående ting som for eksempel hævelse og ømhed ved stikstedet som noget, vi alle kender og ikke går til lægen med.

»Hvis det var noget mere alvorligt end det, ville man jo gå til sin læge, som har pligt til at anmelde det,« siger han.

MFR-bivirkninger: Man skal se indregistreringerne som stikprøver

Alle kan bede Sundhedsstyrelsen om en DAP (Drug Analysis Print), som viser, hvilke bivirkninger der er registreret. Det har Videnskab.dk gjort og fået en 25 sider lang PDF over de seneste fem års registreringer ved MFR-vaccinen.

I alt er 540 bivirkninger registreret, hvilket er meget langt fra alle bivirkninger, når man tænker på, at mindst hver 10. oplever rødme og ømhed på stikstedet.

»Det er klart, at jo flere vi får ind, des bedre, men på de data vi rent faktisk får ind, kan vi se, at der ikke umiddelbart er noget bekymrende,« siger Helle Harder.

Man skal se indregistreringerne som stikprøver, der kan fange de usædvanlige bivirkninger, og dem følger Sundhedsstyrelsen nøje med i. Ikke bare de danske, men alle bivirkninger samles i internationale database, eksempelvis det europæiske EMA (European Medicines Agency).

På den måde får man en stor pulje, og der skal ikke ret mange registreringer af høj kvalitet (dvs. hvor man kan være sikker på, at lægemidlet er årsagen), før man kigger nærmere på det og kan kræve, at medicinalfirmaet undersøger det til bunds.

Lægernes og patienternes indberetningerne står heller ikke alene - forskere laver epidemiologiske studier, hvor man for eksempel undersøger statistisk, om der er forskel i hyppigheden af autisme hos vaccinerede børn over for ikke-vaccinerede børn.

Er alt kviksølv farligt?

Det kommer meget an på formlen. Det farlige kviksølv, vi blandt andet får fra fede fisk, hedder methylkviksølv, mens kviksølv i thiomersal hedder ethylkviksølv.

Det lyder næsten ens, men i kemiens verden gør det en kæmpe forskel, og ethylkviksølv er det, man kalder biologisk inert, det vil sige, at det ryger hurtigt ud af kroppen igen.

»Vi bruger alle værktøjer i paletten,« siger Helle Harder.

Jan Pravsgaard supplerer:

»Hvis der er noget, der er underrepræsenteret, er man nødt til at forestille sig en konspiration inde i Sundhedsstyrelsen, og at de ikke tager alle tallene, de får indrapporteret, alvorligt og sylter nogle af dem. Der stiger jeg ligesom af, for der har jeg tillid til mit sundhedssystem.«

MFR-vaccinen er unaturlig og virker ikke. Børn skal have sygdommen, som gør dem stærkere - Påstand 5

Fakta:
De aktive ingredienser i MFR-vaccinen er levende virus (mæslinge-, fåresyge- og rødehunde-virus), så i den forstand er MFR-vaccinen det samme som at blive smittet med eksempelvis mæslingevirus.

Det er for eksempel også derfor, nogle oplever mæslingeudslæt som bivirkning. Grunden, til at man ikke bliver rigtig syg, er, at virusserne er svækket, så immunforsvaret har overtaget fra start og vinder.

Det afgørende ved at få vaccinen eller sygdommen er, at immunforsvaret så at sige får sat ansigt på fjenden og derefter er forberedt, så det hurtigt kan mobilisere forsvarstropperne.

Med mæslinger vurderes MFR-vaccinen at beskytte lige så længe, som hvis man havde haft sygdommen.

»I Danmark er den givet i næsten 30 år, og når den ikke er 'fadet' (udtonet, red.) på 30 år, er den nok livslang,« siger Jan Pravsgaard Christensen.

Ikke desto mindre er det rigtigt nok, at MFR-vaccinen i sjældne tilfælde (måske 1 ud 1.000) svigter, og vaccinerede personer alligevel bliver syge. Det, man skal tænke på, er, at de 999 andre stadig har glæde af vaccinen, det vil sige, hverken bliver syge eller giver virus videre.

»Det kan da godt være, at sygdommen giver en lidt bedre immunitet i forhold til vaccinen, men du skal tænke på, at du også tilføjer alle risiko-momenterne ved at have den naturlige infektion,« siger Christensen.

LÆS OGSÅ: Vaccination - skal, skal ikke?

Fakta

Hjælpestoffer i MFR-vaccinen:

Sorbitol - sukkerstof, Natriumphosphat - phosphatsalt, Kaliumphosphat - phosphatsalt, Saccharose - sukkerstof, Hydrolyseret gelatine - en slags husblas, spor af Medium 199 med Hanks salte - cellemedie, spor af Minimum Essential Medium, Eagle (MEM) Mononatrium-L-glutamat - cellemedie, spor af Neomycin - antibiotika, spor af Phenolrødt - pH indikator, Natriumhydrogencarbonat - salt af kulsyre, Saltsyre (til justering af pH), Natriumhydroxid (til justering af pH), vand, kan også indeholde spor af et almindeligt blodprotein rekombinant humant albumin (rHA)

»Der er jo immervæk børn, der dør ved at have de her sygdomme, og vi har lige haft et tilfælde i Tyskland. Så vil man risikere at være den mere sårbare, eller vil man tage den mere sikre vaccine, hvor stort set alle får glæde af vaccinen?«

Selvom alvorlige følger af mæslinger er forholdsvis sjældne, er de stadig 100-1.000 gange hyppigere end alvorlige bivirkninger ved vaccinen.

Konkret for mæslinger får:

  • 1 ud af 15 mellemørebetændelse
  • 1 ud af 25 lungebetændelse
  • 1 ud af 2.000 hjernebetændelse
  • 1 ud af 3.000 dødsfald (hvor dødeligheden er lavest som i Danmark)

Til sammenligning risikerer mindre end 1 ud af 1.000.000 at få hjernebetændelse af vaccinen. Ifølge Helle Harder fra Sundhedsstyrelsen er der ingen registrerede dødsfald i Danmark.

MFR-vaccinen er overflødig i Danmark - Påstand 6

Fakta:
Rent logisk er det rigtigt, at mæslinger er blevet så sjælden en sygdom, at risikoen for at få sygdommen er forsvindende lille, og man derfor kan tænke, at man påfører sit barn en unødig risiko for bivirkninger af vaccinen - hvor lille risikoen end måtte være.

»Men man skal tænke, at sidemanden tænker det samme, og selvom sygdommen er sjælden i Danmark lige i øjeblikket, står den altså lige på dørtrinnet og vil vælte ind igen, hvis det var sådan, at vi alle var uvaccinerede,« siger Jan Pravsgaard Christensen.

Man glemmer at tage højde for alle faktorer, og at ens barn vil være i risiko for at få mæslinger hele livet. Ikke bare hvis han eller hun selv rejser ud som turist i for eksempel Tyrkiet eller Baltikum, hvor sygdommen hærger, men også hvis andre kommer hjem med sygdommen.

Mæslinger er nemlig så smitsom, at man kan blive smittet bare ved at køre i en bus, som en person med mæslinger forlod for to timer siden.

Får man mæslinger som voksen, er det langt mere alvorligt end som barn og resulterer ofte i hospitalsindlæggelse.

»Hvis man endelig skulle se sådan på det, ville det have været bedre at få sygdommen i børneårene,« siger Christensen.

Og det er bare den egoistiske side af sagen.

Den anden del er det sociale element af vaccinen, fordi nogle børn er så syge eller unge, at de ikke kan tåle MFR-vaccinen, men alligevel opnår beskyttelse, når 95 procent af befolkningen er vaccinerede.

Så ved at undlade at vaccinere børn, der tåler vaccinen, øger man risikoen for andre børn, der ikke tåler den.

Læs om MFR-vaccinens bivirkninger i boksen under artiklen.

Bivirkninger ved MFR-vaccinen
  • Meget almindelige bivirkninger (hver tiende eller flere oplever dem):
    Forbigående smerter, rødme og hævelse på indstiksstedet eller feber (38,5C eller derover).
     
  • Almindelige (mellem 1 og 10 ud af 100):
    Lette symptomer i form af mæslingeudslæt på huden eller blå mærker på injektionsstedet.
     
  • Ualmindelige (mellem 1 og 10 ud af 1000):
    Diarré, opkast, nældefeber, udslæt på injektionsstedet, tilstoppet næse og ondt i halsen; infektion af de øvre luftveje eller virusinfektion; næseflåd.
     
  • Meget sjældne:
    Hjernebetændelse (meningitis), der forekommer hos mindre end en ud af 1.000.000.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud

Det sker