Kendt formidler af stjernestøvsforskning, forfatter, foredragsholder og lektor i astrofysik ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet.
Paletten af titler på Anja C. Andersens CV er ikke beskeden.
For nylig blev hun også udnævnt til også at være professor i Offentlighedens Forståelse for Naturvidenskab og Teknologi.
Jobbet er sat i verden for at give mere plads til formidling ved siden af stjerneforskerens øvrige opgaver.
På den måde skal hun åbne vinduet til naturvidenskaben for offentligheden.
Hvad betyder det så? Og hvilken rolle kan vi forvente, at naturvidenskab-ambassadøren vil udfylde i offentligheden og medierne i fremtiden?
Det kan du høre Anja C. Andersens tanker om i denne uges podcast, hvor podcastredaktør, Jais Baggestrøm Koch, opstiller tre tænkte scenarier, som naturvidenskabs-ambassadøren skal forholde sig til.
Scenarie 1: Vært på DR-program
Hvis DR ringede og spurgte dig, om du ville være vært på en programrække, der formidlede viden om for eksempel biologi, ville du så sige ja til det?
»Hvis det var et spørgsmål om at være vært, hvor jeg skulle ud og interviewe nogle biologer, ville jeg synes, det var rigtig spændende,« svarer Anja C. Andersen i Videnskab.dk podcast.
Værtsrollen ville være en god måde at sikre sig, at programmet blev mere videnskabeligt forankret, end hvis journalisterne var alene om opgaven, mener hun.
Hendes eget ekspertområde er dog astrofysik, og derfor mener hun ikke, at hun burde medvirke som ekspert i et DR-program om biologi.
Her ville hun i stedet hjælpe journalisterne til at finde frem til de helt rette eksperter på området gennem sit store netværk.
»Det at være ambassadør er måske i virkeligheden også, at man sørger for at få sat de rigtige mennesker sammen,« siger hun.
Scenarie 2: Deltage i debat om HPV-vaccine
Hvis et medie nu ringer og spørger, om du vil deltage i en debat om vaccinemodstandere, ville du så stille op?
»Jeg ville gerne stille op, hvis det handlede om videnskabelige metoder på et overordnet metaplan,« lyder Anja C. Andersens svar.
Hvad er det for eksempel for nogle metoder, der bliver brugt til at teste HPV-vaccinen, hvad er videnskabelig evidens, og hvorfor mener de fleste forskere, at vaccine-programmet er godt, er nogle af de aspekter, som Anja C. Andersen mener, hun kan bidrage med til en debat.
Men igen understreger hun, at der er behov for en ekspert på fagområdet, hvis debatten handler konkret om HPV-vaccinen og dens effekt.
Scenarie 3: Naturvidenskab frem for humaniora?
Regeringen taler i øjeblikket om at styrke naturvidenskaben i folkeskolen på bekostning af humaniora. Hvis et medie spørger dig, om det er en god idé, hvad svarer du så?
»Så ville jeg svare, at jeg til enhver tid er tilhænger af, at man styrker fagligheden i folkeskolen,« siger Anja C. Andersen.
Præcis hvordan kagen skal skæres, kan hun ikke udtale sig om, men hun lægger ikke skjul på sin holdning til sagen.
»Man skal passe på, at man ikke falder i den grøft, hvor man tror, at børn nødvendigvis bliver dobbelt så gode til matematik, hvis man underviser dem dobbelt så mange timer i matematik, men det afhænger som alt muligt andet af udgangspunktet. Hvis vi taler om fra èn til to timer vil det dobbelt gøre en dobbelt forskel, men taler vi om fra 15 til 30 timer bliver det ikke nødvendigvis dobbelt op« siger hun.
Ville hun så også stille op til en uddannelsesdebat med en politiker?
»Ja, det ville jeg i hvert fald. Jeg brænder meget for uddannelse, og hvis der er noget, der virkelig kan få mig op i det røde felt, er det, når politikere mener, at man kan skære på uddannelse,« erklærer Anja C. Andersen.
Lovpligtigt at formidle forskning
Også på Aalborg Universitet er man opmærksom på, at formidlingen fra universitetet til befolkningen indimellem halter.
Det skyldes ifølge forsker David Budtz, at prioriteringen i forskningsgangene typisk lyder sådan her: Først forskningen, uddannelse og undervisning og derefter formidling.
David Budtz er professor MSO på Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet
»Vi glemmer nogle gange i hverdagen, at det faktisk er en del af loven, at vi formidler vores viden aktivt til samfundet, myndighederne, virksomhederne og ikke mindst medier og interesserede borgere,« siger han til Videnskab.dk.
En rollemodel for andre forskere
Som en af landets store fortalere for mere åbenhed i forskningen er David Budtz glad for, at Niels Bohr Institutet med Anja C. Andersens professorat har gjort en indsats på formidlingsfronten.
Men samtidig understreger han, at man ikke kan lægge ansvaret over på én person.
»Jeg ser mere det her (Anja C. Andersens nye titel, red.) som et forsøg på at være rollemodel for andre forskere,« siger han til Videnskab.dk og slår følgende fast:
»Det er jo op til alle forskere at åbne deres arbejde lidt op for samfundet.«
