Nyudnævnt stjerneprofessor: Tre årsager til, at videnskab er så svært at forstå

Videnskab er en kompleks størrelse. Og hvis du heller ikke er forsker, kan det være lidt af en udfordring at finde ud af, hvad der er op og ned i den nye forskning.

Der er nemlig nogle grundlæggende træk ved videnskab og dets metoder, som kan gøre forskningsresultater ekstra komplicerede at sætte sig ind i for ikke-forskere.

Hvorfor forskes der for eksempel i områder, vi ikke umiddelbart kan se, at vi kan bruge til noget?

Og hvorfor er forskning ’ny’ eller ’relevant’, hvis der allerede er lavet tyve andre studier om samme fænomen?

De spørgsmål - og mange andre spørgsmål om, hvad der kan sløre vores forståelse af forskning - har fået ledelsen ved Niels Bohr Institutet til at ansætte Anja C. Andersen som Danmarks første professor i offentlighedens forståelse for naturvidenskab og teknologi.

Mange udenlandske universiteter har allerede lignende stillinger, men Anja C. Andersens nye opgave er altså Danmarks første af slagsen, som er oprettet for at stimulere offentlighedens forståelse, interesse og entusiasme for videnskab.

Anja C. Andersen er i forvejen ansat ved Niels Bohr Institutet og skal fortsætte sin forskning i astrofysik sideløbende med sit nye professorat.

Den nyudnævnte professor giver her tre bud på, hvad der gør videnskab til en kompleks affære.

1) Grundforskning er svært at forklare i to sætninger!

Den vigtigste grund til, at videnskab er svær at forstå, handler ifølge Anja C. Andersen om den type forskning, der kaldes grundforskning.

»Hvad skal vi bruge den her nye viden til?« spørger journalister ofte om, ifølge Anja C. Andersen.

Men her skal man være opmærksom på, at den nye forskning ikke altid giver resultater, vi kan bruge til noget.

I hvert fald ikke med det samme.

»En stor del af al forskning er grundforskning, hvor vi tager nogle vigtige, dybe spadestik i vores grundlæggende forståelse af, hvordan verden hænger sammen. Her ved vi ikke altid, hvad vi kan bruge det til, men grundforskningen er et vigtigt afsæt for fremtidig forskning,« siger Anja C. Andersen, professor ved DARK Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.

»For eksempel vidste vi ikke, at forskning i atomkerners opbygning kunne lede til de CT-skannere, som vi i dag bruger til at undersøge patienter på hospitaler, uden vi behøver at skære i folk,« uddyber hun.

Derfor er grundforskning vigtigt

Et eksempel på grundforskning, som Videnskab.dk tidligere har skrevet om, er denne artikel om forskning i en stjerne, der minder om Solen.

Her har forskere foretaget målinger af stjernen, der kan hjælpe med at forbedre de modeller, som forskere bruger til at bestemme Solens lysstyrke i fortiden.

Selvom forskningsresultatet ikke direkte kan bruges nu og her, skal man huske på, at fremtidig forskning kan tage udgangspunkt i målingerne.

Det modsatte af grundforskning er i øvrigt såkaldt strategisk forskning, hvor regeringen for eksempel beslutter, at vi skal vide mere om pesticid-niveauet i grundvandet.

Her kan vi anvende resultaterne til at vurdere, om niveauet udgør en fare for mennesker.

Læs meget mere i Videnskab.dk's store tema om grundforskning.

2) Stor forskel på sammenhæng og sammenfald

En anden vigtig årsag til, at videnskab er svær at forstå, kan skyldes uklarheden om, hvornår der er en sammenhæng eller blot sammenfald i et forskningsresultat.

Du er måske stødt på en avisoverskrift i stil med:

'Folk, der drikker rødvin dagligt, lever længere'.

Men der er sandsynligvis god grund til at have de kritiske briller på, når du læser artiklen, for det er ikke nødvendigvis rødvinen, der er årsag til, at rødvinsdrikkerne lever længere.

»I virkeligheden har det måske slet ikke noget med rødvinen at gøre, men det kan skyldes, at de mennesker, der drikker rødvin, også har bedre økonomi og måske har mere tid til at sætte sig ned og få et glas vin, fordi de er mindre stressede,« forklarer Anja C. Andersen.

Den type tvetydigheder inden for forskning kaldes kausalitet og korrelation. Det kan du læse mere om i denne artikel.

»Det, der gør den type forskning svær at afkode, er, at folk ikke er trænede i, hvordan man skal være kritisk over for den type resultater. Det er derfor godt at have for øje, når man læser om forskning,« forklarer Anja C. Andersen.

Brug for flere studier af det samme fænomen

Rødvinsstudiet er desuden et godt eksempel på, hvorfor det er nødvendigt med så meget forskning inden for samme område.

»Det skyldes, at meget forskning handler om at verificere eller udfordre eksisterende forskning. Vi kan jo kun være sikker på, at noget er rigtigt ved at forsøge at modbevise det med andre metoder,« siger Anja C. Andersen.

»Videnskab bliver dårlig, når man tænker, at det ikke er nødvendigt at teste, fordi vi kan gætte os til, hvad udfaldet bliver, og i værste fald bygger vi videre på noget, der er forkert.«

3) Svær balance mellem kompleksitet og formidling

Sidst, men ikke mindst, er et stort dilemma ved videnskabsformidling, at meget forskning er så kompleks, at det kan være svært at forenkle, mener Anja C. Andersen.

Jo mere kompleks forskning er, des større krav stilles formidlerne overfor.

»Når man prøver at formidle eller forenkle det, bliver det i værste fald ligegyldigt eller forkert,« siger Anja C. Andersen og tilføjer, at det kan have betydning for modtagerne i den anden ende, når de først skal læse en bunke grundlæggende informationer for overhovedet at kunne sætte sig ind i resultaterne.

»Nogle gange er det også svært at formidle, fordi man har et budskab til folk, som de ikke altid er interesserede i at høre,« slutter Anja C. Andersen.