Hvorfor skal mennesker spise varieret, når dyr ikke skal?

Mennesker skal spise varieret.

Det ved alle, for det er vi blevet belært om siden barndommen.

Vores læser Peter har også fået kostrådene ind med modermælken, så at sige, men selvom han følger dem og spiser lidt af hvert, som hans mor siger, han skal, er der alligevel noget, han ikke helt forstår.

Peter har nemlig set et Tv-program om pandabjørne. De sort-hvide bamser lever af bambus, bambus og atter bambus, og pludselig indså Peter, at de fleste dyr faktisk lever af en ret ensformig kost – bare ikke mennesker.

Det kan han ikke helt forstå, og derfor har han skrevet ind til Spørg Videnskaben.

»Hvordan kan det være, at mennesker har gavn af at spise varieret, når nu så mange dyr har en meget specialiseret kost?« skriver Peter i sin mail.

Det skal Peter da selvfølgelig have et videnskabeligt svar på, så vi har rakt ud i den danske forskerverden for at få lidt hjælp.

Pandaer spiser 45 kilo bambus om dagen

Lad os begynde med pandaen.

At Peter ikke kan nøjes med at spise bambus hver eneste dag skyldes, kort fortalt, at han ikke er en panda.

Det fortæller Susanne Gjedsted Bügel, der er professor MSO ved Klinisk og Forebyggende Ernæring på Københavns Universitet.

Hun forklarer, at pandaer faktisk er ret uøkonomiske med deres kost, som for 99 procents vedkommende består af bambus.

Der er ikke meget næring i bambus, og pandaerne er heller ikke særligt gode til at fordøje det.

Derfor spiser pandaerne 45 kilo bambus om dagen for at få dækket deres behov for næringsstoffer. Det betyder, at de store bamser bruger i omegnen af 15 timer om dagen på at æde.

Til sammenligning spiser mennesker kun omkring to kilo mad om dagen, fordelt på tre korte måltider.

Artiklen fortsætter efter afstemningsboksen

»Mennesker har behov for væsentlig større variation for at få dækket vores behov. Til gengæld behøver vi ikke så meget og behøver ikke at spise så lang tid som mange andre dyr,« fortæller Susanne Gjedsted Bügel.

Peter kan jo så selv afgøre, om han hellere ville spise 45 kilo bambus om dagen end 2 kilo varieret husmandskost.

Ensformig kost kan give sygdomme

Mennesker skal spise varieret for at få opfyldt en masse kostkrav, forklarer Mette Hansen, der er lektor på Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet.

»Mennesker behøver at indtage en varieret kost for at få dækket behovet for essentielle næringsstoffer – altså næringsstoffer, som vi ikke selv kan danne eller ikke danner tilstrækkeligt af i forhold til at forebygge kostrelaterede mangelsygdomme og i forhold til at optimere vores helbred,« fortæller Mette Hansen.

Når vi taler om næringsstoffer, drejer det sig i store træk om kulhydrater, proteiner, fedt, vitaminer og mineraler, og kroppen har behov for større eller mindre mængder af det hele for at kunne fungere. Mangler vi nogle af næringsstofferne, er det ikke sundt.

Snakker vi om kulhydrater, protein og fedt, kan vi ikke overleve lang tid uden, mens mangel på vitaminer eller mineraler kan medføre forskellige sygdomme.

Et klassisk eksempel på sådanne sygdomme er skørbug, som skyldes mangel på C-vitamin, der findes i en lang række frugter og grøntsager som appelsiner, peberfrugter, solbær, persille, broccoli og kiwi.

Spiser vi ikke en kost, som indeholder fødevarer med C-vitamin, er skørbug et muligt udfald.

Fortidens søfarere, som på lange togter levede af tørrede fisk og kiks flere måneder i træk, oplevede ofte, at store dele af besætningen fik skørbug og døde af sygdommen.

Blandt andet døde den berømte opdagelsesrejsende Vitus Bering i 1741 af Skørbug. Det samme gjorde halvdelen af hans besætning.

Alle former for kost mangler noget

I det hele taget gælder det, at en ensidig kost ikke indeholder alt det, som vi skal bruge.

• Spiser Peter kun kød, kommer han til at mangle eksempelvis C-vitamin og kulhydrater, da kød primært består af protein.
• Spiser han kun kornprodukter, kommer han til at mangle protein og en masse vitaminer.

En kost bestående af udelukkende én grøntsag vil også have masser af mangler:

• Eksempelvis er der rigeligt med C-vitamin i peberfrugter, men næsten ikke noget A-vitamin.
• Omvendt er der rigeligt med A-vitamin i gulerødder, men næsten ikke noget C-vitamin.

Skal Peter have dækket sine behov for både den ene og den anden type vitaminer, kan det altså bedre betale sig for ham at spise en varieret kost bestående af både gulerødder og peberfrugter end at spise enten den ene eller den anden.

Samtidig er grøntsager fattige på fedtstoffer, så dem skal Peter have et andet sted fra, eksempelvis fra kød.

Levede et år på kartofler

Skulle man pege på enkelte fødevarer, som Peter måske kan leve udelukkende af i meget lang tid uden at blive voldsomt syg af dem, kan vi nævne to eksempler.

Dette er ikke en kostanbefaling.

En australsk mand ved navn Andrew Taylor levede i hele 2016 af en kost, som kun bestod af kartofler og intet andet.

Det var et 2016 fyldt med bagte kartofler, stegte kartofler, grillede kartofler, ristede kartofler, kartoffelmos, røsti, rå kartofler og så videre og så videre – i et helt år!

Kartofler har næsten alle de næringsstoffer, som kroppen skal bruge, og Andrew Taylor kom da ud af sit forsøg med helbredet i behold og vejede samtidig 50 kilo mindre (Han gik fra at veje 149 kilo til 99 kilo).

Om forsøget skrev Jennie Jackson, der er ph.d. og forsker på Human Nutrition and Dietetics ved Glasgow Caledonian University, i en artikel i The Conversation:

»Ingen enkelt fødevare indeholder alt det, som et menneske har behov for på den lange bane. Men siden Andrew Taylor insisterer på at følge en diet bestående af én fødevare, er kartofler nok det bedste, han kunne have valgt, da kartofler indeholder en bred vifte af aminosyrer, vitaminer og mineraler. Havde han eksempelvis valgt at leve af ét dyr, ville han mangle kostfibre og forskellige vitaminer, mineraler og antioxidanter,« forklarer Jennie Jackson.

Den skotske forsker fortæller også, at hvis Andrew Taylor havde valgt at spise kun én grøntsag, skulle han ligesom pandaen spise sig igennem enorme mængder føde hver dag for at få dækket sine behov.

Inuitter lever næsten udelukkende af kød

Et andet eksempel på en kost, som ikke kan betegnes som voldsomt varieret, skal vi næsten 100 år tilbage i tiden for at finde.

Den canadiske polarforsker Vilhjalmur Stefansson undersøgte i 1920’erne, hvordan det kunne være, at inuitterne kunne leve af en kost bestående næsten udelukkende af fisk, sæler og hvaler uden at få skørbug eller andre fejlernæringssygdomme.

Det gjorde han ved selv at leve som inuitterne i fire år i træk.

Her fandt han, at hvis han spiste 90 procent fisk og kød samt en smule alger, fik han, hvad kroppen skulle bruge af vitaminer, mineraler og alle de andre næringsstoffer.

Blandt andet er indvolde meget vitaminholdige, mens animalsk fedt indeholder meget energi, som kroppen kan bruge til at holde sig kørende i stedet for kalorier fra kulhydrater.

Den meget kød- og fedtholdige kost er god nok til at holde inuitterne sunde og raske og altså også den canadiske forsker.

Vilhjalmur Stefanssons kost var dog ikke så ensformig, som man ofte ser i naturen.

Dyr kan selv lave C-vitamin

Vi kan altså konkludere, at der ikke findes nogen form for fødevare, som mennesker kan leve udelukkende af. Peter er med andre ord nødt til at spise varieret.

Men hvorfor kan dyr så spise så ensformigt?

I den sammenhæng skal det siges, at dyr benytter sig af en bred vifte af taktikker til at få opfyldt deres behov for næringsstoffer, som i store træk er de samme behov som vores. De skal også bruge kulhydrater, proteiner, fedt, vitaminer og mineraler.

Nogle af næringsstofferne kan de lave selv. Det drejer sig eksempelvis om C-vitamin, som de fleste dyr kan lave på egen hånd og ikke behøver at få med kosten.

Det er kun mennesker, primater, flagermus og nogle få andre dyr, der ikke selv kan lave C-vitamin.

De andre næringsstoffer optager dyrene fra føden på ofte meget opfindsomme måder, hvis de da ikke lige er ved hånden.

Køer lever af bakterier

Kigger man på de dyr, som lever af eksempelvis græs, udnytter mange af dem, at de har bakterier i tarmene, som hjælper dem med at få de næringsstoffer, som de skal bruge.

Et godt eksempel er koen:

Koen spiser græs, men det er ifølge Jakob Sehested, der er lektor ved Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet, ikke det eneste, som koen lever af.

Koens fire maver indeholder nemlig en masse bakterier, som nedbryder græsset.

Det betyder, at bakterierne vokser og formerer sig, og de indeholder en masse protein og fedt, som koen kan optage i kroppen.

På den måde får koen alligevel alt, hvad den skal bruge.

»Bakterierne opbygger næringsstoffer, som har en værdifuld sammensætning. Ret beset kan disse bakterier leve af kvælstof og avispapir og fodre koen med de proteiner, som den skal bruge,« forklarer Jakob Sehested.

Forskeren fortæller også, at det kun lader sig gøre, fordi koen har et specielt tarmsystem, der tillader cellulosenedbrydende bakterier at leve i koens mave.

»Hvis mennesker prøvede at spise græs, ville vi ikke få særligt meget energi ud af det, og vi ville formentlig også få forstoppelse,« siger Jakob Sehested.

Køer skal have vitaminpiller

Man fristes til at tro, at køerne bare spiser græsset på marken og ikke så meget andet, men faktisk er det en stor videnskab for landmændene at sørge for, at køerne får de næringsstoffer, som de skal bruge.

Derfor får køer eksempelvis også foder men en masse af de vitaminer og mineraler, som de skal bruge.

I naturen slikker forskellige dyr på kalksten for at få forskellige mineraler, mens man på marker ofte ser køerne slikke på slikkesten, for at de her får det samme.

Endelig er græssets indhold af forskellige mineraler ikke altid nok, i forhold til hvad koen skal bruge.

Eksempelvis har vi i Danmark ikke meget selen i jorden, og det betyder, at landmændene må sørge for at køerne får selen på andre måder.

»Køerne ville sikkert godt kunne overleve uden selentilskud, men de ville nok stoppe med at producere mælk i det omfang, som de gør, og de ville nok også få forskellige mangelsygdomme, hvis landmændene ikke sørgede for at give dem et tilskud af selen,« forklarer Jakob Sehested.

Rotter og mus spiser deres egen afføring

Koen er sammen med hjorte og geder drøvtyggere, men andre dyr drager også fordel af at have bakterier i tarmene.

Eksempelvis nøjes mus og rotter ikke med at spise deres føde én gang, og i modsætning til drøvtyggerne bliver maden ikke gylpet op for at blive gennemgnasket endnu en gang.

»Mus og rotter spiser også deres mad to gange. De spiser nemlig den bakterierige natafføring for at udnytte næringsstofferne bedre. Her er bakteriefloraen i tarmen også med til at producere de livsvigtige næringsstoffer,« siger Susanne Gjedsted Bügel.

Rovdyr spiser i mange tilfælde hele deres bytte, hvilket vil sige, at de foruden det proteinrige kød også spiser fedtet, dele af knogler og indvoldene, inklusivt hvad end dyret måtte have af grønt i tarmene.

På den måde får tigere og løver også det, som de skal bruge.

Tak for spørgsmålet

Nu ved Peter forhåbentligt, hvorfor han skal spise en varieret kost, og hvorfor han ikke bare kan leve af græs eller bøffer. Vi takker i hvert fald for det gode spørgsmål og kvitterer med en af vores Spørg Videnskaben-T-shirts.

Vi takker også Susanne Gjedsted Bügel, Mette Hansen og Jakob Sehested for at hjælpe os med et svar.

Hvis du brænder inde med et spørgsmål af den ene eller den anden slags, så tøv ikke med at tippe os hos Spørg Videnskaben på sv@videnskab.dk eller via formularen videnskab.dk/sv.

LÆS OGSÅ: Den rigtige palæokost indeholdt muligvis brød