Så mange år af dit liv risikerer du at miste, hvis du er ramt af alvorlig psykisk sygdom
Mennesker ramt af psykisk sygdom lever i gennemsnit 7-10 år kortere end den almene befolkning, viser det hidtil grundigste studie på området.

I det nye studie har forskerne via registre set på alle, som bliver behandlet i psykiatrien. "Lettere" psykiske sygdomme, som behandles hos egen læge, er altså ikke med. (Foto: Shutterstock)

I det nye studie har forskerne via registre set på alle, som bliver behandlet i psykiatrien. "Lettere" psykiske sygdomme, som behandles hos egen læge, er altså ikke med. (Foto: Shutterstock)

Evidensbarometer
Hvor meget kan jeg umiddelbart stole på denne forskning?
Evidensbarometer
Hvor meget kan jeg umiddelbart stole på denne forskning?
Peer reviewed
(Peer review betyder, at andre forskere har kvalitetssikret den videnskabelige artikel før udgivelse. Læs mere)

Videnskab.dk har vurderet forskningen ud fra 4 kriterier:
  • Videnskabelig publicering
  • Undersøgelsens metode
  • Forskerens erfaring
  • Særlige bemærkninger

 

Forskning bliver udgivet, ofte i tidsskrifter, som bliver rangordnet. Kun ganske få tidsskrifter opnår 3 BFI-point. Nogle af de mest anerkendte er Science, Nature og New England Journal of Medicine.

En BFI-score på 2 er også høj. En række gode tidsskrifter gemmer sig i denne kategori.

En BFI-score på 1 er normal. Forskningen har været igennem peer review og er troværdig.

Solid sundhedsvidenskabelig forskning er altid peer reviewed. Det betyder, at uvildige forskere har læst og sagt god for indholdet. Uden peer review indgår tidsskriftet ikke i rangordenen, og konklusionerne er i bedste fald usikre.

Det har stor betydning for konklusionerne, hvilken metode forskerne har benyttet.

Nogle undersøger ting på mus eller måske blot på enkelte personer, mens andre kigger på data fra hele befolkninger eller de sammenligner måske data fra en hel masse forskellige undersøgelser.

Selvom alle typer forskning kan være lige godt udført, så er vægten af resultaterne større, jo længere oppe i dette evidenshieraki, forskningen ligger. 

Jo længere oppe i hierakiet – desto mere kan vi basere behandlinger, politik og livsstilsvalg på forskningen.

H-index er et mål for, hvor meget en forsker fylder i det videnskabelige landskab.

H-index er antallet af gange, forskeren har udgivet videnskab i f.eks. et tidsskrift, parret med antal gange hvert stykke videnskab er blevet refereret af andre forskere.

Kun de mest refererede – citerede – stykker videnskab tæller med for hver forsker. Jo mere forskning, du har udgivet, des større vil chancen være for at have et højt h-index.

Urutinerede forskere med lavt h-index kan dog sagtens lave solid forskning. Derfor vægtes h-indexet mindre end de øvrige parametre i Evidensbarometeret. 
 

 

Der er ingen særlige bemærkninger til dette studie.

Man kan i høj grad stole på konklusionerne i dette studie

Læs mere

Hvis du er kvinde og lider af en psykisk sygdom, som bliver behandlet i psykiatrien, risikerer du at leve 7 år kortere end din veninde, som ikke er ramt af psykisk sygdom.

Er du mand, kan du risikere, at din levetid er forkortet med 10 år. Det viser det hidtil mest grundige og detaljerede studie af dødelighed blandt mennesker ramt af psykisk sygdom.

Studiet er netop udkommet i det videnskabeligt tidsskrift The Lancet.

»Det er faktisk et ret trist studie,« siger postdoc på Center for Registerforskning på Aarhus Universitet Oleguer Plana-Ripoll til Videnskab.dk.

Han har lavet studiet og er førsteforfatter på artiklen i The Lancet.

I studiet har forskerne via omfattende registerstudier undersøgt, hvor tidligt personer med psykisk sygdom dør sammenlignet med den almene befolkning. Overdødeligheden er sammenholdt med, hvornår de fik deres psykiatriske diagnose.

Risikoen for at dø tidligt er nemlig højere, jo tidligere man har fået sin diagnose. Har man for eksempel fået den som 15-årig, er ens forventede levealder forkortet med 15-20 år.  Det har tidligere dansk forskning vist.

Hvad dør de af?

Alle de undersøgte diagnoser er i gennemsnit forbundet med tidligere død. Misbrugsdiagnoser og skizofreni har den højeste overdødelighed.

  • Mænd med en misbrugsdiagnose lever i gennemsnit 15 år kortere og kvinder 13 år kortere.

  • Mænd med skizofreni lever i gennemsnit 12 år kortere og kvinder 9 år kortere.

  • For depression er det henholdsvis 8 og 6 år kortere.

  • Og spiseforstyrrelser 12 og 9 år kortere.

Forskerne har også undersøgt, hvad der er årsag til overdødeligheden. Det har de gjort ved at granske de officielle dødsårsagsregistre.

Størstedelen af overdødeligheden skyldes fysiske sygdomme: Hjertekarsygdomme, infektioner, kræft, diabetes og sygdomme i luftvejene. Men der er også en større andel, som begår selvmord, og som dør i ulykker.

Største dødeligheds-forskel er i alderen 33 år

I studiet har forskerne undersøgt, hvilke aldersgrupper der har den største overdødelighed. Og det er faktisk i alderen 33 år. Her er der 344 ud af 100.000 med en psykiatrisk diagnose, der dør. Det er syv gange så mange som i den almene befolkning, hvor det er 49 ud af 100.000, der dør som 33-årig.

»Det er jo ikke, fordi det er en stor procentdel, der dør i nogen af grupperne, men forskellen er meget stor. Efterhånden som grupperne bliver ældre, stiger dødeligheden naturligt i begge grupper. Men selv når vi måler på folk som 80-årige, er der en overdødelighed,« siger Oleguer Plana-Ripoll.

Som 80-årige vil 5.173 ud af 100.000 uden en psykiatrisk diagnose dø. Det tilsvarende tal, hvis man ser på 100.000 80-årige med en psykiatrisk diagnose, er 11.190. Altså er antallet mere end dobbelt så stort.

Trods mere kræft dør overraskende få af kræft

For Oleguer Plana-Ripoll har tallene i studiet ikke være specielt overraskende. Det har været kendt i årevis, at mennesker med psykisk sygdom i gennemsnit levere kortere.

»Det har vi fået bekræftet, og det er mest bare trist. Noget, der overraskede mig, var, at på trods af, at risikoen for at dø af kræft er højere blandt psykisk syge, så bidrager kræft ikke til overdødeligheden,« siger han.

Og det resultat er faktisk også lidt trist, forklarer Oleguer Plana-Ripoll. Når kræft ikke bidrager til overdødeligheden skyldes det nemlig, at andre diagnoser - særligt hjertekarsygdomme og alkoholmisbrug - øger overdødeligheden så meget, at det overdøver kræften.

Ved vi reelt, hvad de dør af?

Oleguer Plana-Ripoll har som nævnt undersøgt dødeligheden ved at se på registre.

I den anden ende af landet nemlig på Retsmedicinsk Institut på Københavns Universitet har professor Jytte Banner også undersøgt dødelighed blandt mennesker med psykisk sygdom.

Det har hun gjort ved at obducere ligene af 500 psykisk syge, som er døde af uforklarlige årsager. Hun har læst det nye studie og roser det.

»Det en virkelig stærk forskergruppe og et rigtig godt studie,« siger hun.

Samtidig minder hun om, at den type studier, hvor man kun bruger registerdata, selvfølgelig ikke er bedre end de data, man propper ind i studiet.

Overdødeligheden, er der ingen tvivl om, er reel og stor.

»Men ved vi reelt, hvad de dør af? De har brugt dødsårsagsregisteret, men her er det under fem procent, der er blevet obduceret. For at få viden om hvad folk virkelig dør af, er det nødvendigt at obducere,« siger hun.

De foreløbige resultater af hendes forskning viser, at hos 41 procent af de obducerede personer med psykisk sygdom, som døde af uforklarlige årsager, var årsagen en forgiftning. Og blandt dem, som var døde på grund af forgiftning, skyldtes det i 61 procent af tilfældene misbrugsstoffer og methadon.

Professor: Obducér flere

Når man ikke obducerer, men stiller en dødsårsag for eksempel ud fra, at patienten led af diabetes og en hjertekarsygdom og døde, så kan man risikere, at det dækker over noget andet, for eksempel forgiftning eller hjerterytmeforstyrrelser, som er kendt bivirkning med noget antipsykotisk medicin.

»Det finder man kun ud af, hvis man obducerer,« siger Jytte Banner.

Hun påpeger desuden, at selvmord registreret i registre, kan dække over forgiftninger, som ikke har været med vilje.

»Det her nye studie kombineret med vores forskning siger mig, at vi bør begynde at obducere flere med psykisk sygdom, når de dør. Ellers finder vi ikke ud af, hvad de reelt dør af,« siger Jytte Banner.

En større viden om de præcise dødsårsager vil ifølge Jytte Banner kunne bidrage til at lave virksomme tiltag for at mindske dødeligheden.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.